Ullas vaccinekamp: "Vi er ved at være udmattede"

Hun har endnu mere travlt, end hun havde, da jeg talte med hende i november. 

”Jeg er godt nok ved at være træt. Rigtig træt. Det er ikke sådan, at jeg er ved at få et sammenbrud. Men jeg føler bare, at jeg kunne sove, sove, sove.”

Ulla Kou Griffiths er sundhedsøkonom og leder den arbejdsgruppe, der skal regne på, hvad det koster, og hvad der skal til af logistik og udstyr for at få Covid-vacciner ud til de 92 fattigste lande.

Hun arbejder for Covax, en organisation, der står for fælles indkøb og ’retfærdig’ fordeling af vacciner.

I november fortalte hun, hvor lidt ’fnidder’, der var i samarbejdet, i forhold til hvordan det plejer at være, fordi opgaven er så ’urgent’.

Men nu fornemmer hun en træthed hele vejen rundt.

”Det går stadig fint, men jeg kan mærke på mig selv og de andre, at vi har lidt kortere lunter. Vi er ved at være udmattede."

Tre job på én gang

Ved siden af Covax-jobbet passer Ulla Kou Griffiths sit job som leder af et lille team i Unicef, der arbejder med børnevacciner. Og siden jeg talte med hende sidst, er hun også blevet konstitueret vicedirektør. Så hun passer tre job på samme tid.

Hun kommer sjældent ud – bortset fra når der er et lille hul til en gåtur. Ingen i New York besøger hinanden. Der er helt dødt i byen.

Da hun var ude i haven forleden aften, kunne hun dog se, at naboerne sad ude i snevejret sammen med nogle venner. De havde åbenbart fået sociale abstinenser. Det har Ulla også.

Ulla Kou Griffiths fortæller, at hun kan mærke, at det er meget få mennesker, hun taler ikke-fagligt med.

”Da jeg var til fysioterapeut i går, kunne jeg konstatere, at jeg er ude af træning med at small-talke med folk,” siger hun og griner.

Langsommere fra start end håbet

I november måned havde Ulla Kou Griffiths lige fundet ud af, at det så ud til, at Pfizer og Moderna ville komme først med deres vacciner. Det var noget af en overraskelse for hende og hendes team, der havde regnet med og forberedt sig på, at det ville være AstraZeneca.

”Vaccinerne, der kom først, skal opbevares ved henholdsvis minus 70 og minus 20 grader, og det var og er et problem. For de egner sig ikke til at komme ud i store mængder til de varme lande, fordi det kræver noget helt særligt køleudstyr, som de ikke har.”

Covax havde heller ingen forhåndsaftaler med Pfizer og Moderna, og derfor har det også haft betydning for, at Covax ikke er kommet så hurtigt fra start med at fordele vacciner til de fattige lande, som de havde håbet, siger Ulla Kou Griffiths.

Men de har nu indgået en aftale med Pfizer.

”Og de ville gerne indgå aftaler, fordi det ser godt ud for dem at sælge til Covax.”

Ulla Kou Griffiths fortæller, at de netop nu – endelig – har sendt besked til de enkelte lande, om hvilke vacciner de får og hvor mange. De første vacciner skal i skrivende stund gerne nå frem inden for et par uger – og så kan de gå i gang med at vaccinere.

”18 af landene får Pfizer-vaccinen. 72 lande ville gerne have den, men det har vi ikke nok til endnu.”

Vaccine-nationalisme

Planen var også, at alle lande i Covax-fællesskabet skulle have vacciner til 20 procent af deres befolkning samtidig. Sådan gik det ikke, fordi mange lande forhandlede bilateralt med vaccineudbyderne.

”Det burde vi nok have forudset, men vi var naive. Det er et grelt billede på, hvor slemt det står til med vaccine-nationalismen og egoisme i verden. Diplomatiet virker åbenbart ikke. Det gør mig trist,” siger Ulla Kou Griffiths.

Men alligevel føler hun sig stadig privilegeret over at være midt i det, hun kalder en kulmination på sin karriere.

”Jeg føler virkelig, at jeg er med, der hvor det sker. På mandag skal jeg fx deltage i et tre-timers WHO-møde, hvor det skal diskuteres, hvordan rådgivningen om AstraZeneca-vaccinen skal være, og hvad WHO’s anbefaling skal være. Fx om den skal gives til folk over 60 år. AstraZeneca kommer og præsenterer og fremlægger data, og de svarer på spørgsmål. Det er vildt spændende for mig,” siger Ulla Kou Griffiths.

Hun orker dog ikke at læse mere om Covid-19 og vacciner i aviserne, for som hun siger:

”Jeg læser jo ikke om andet. Men det er da fedt, at der alle vegne bliver skrevet så meget om det, man arbejder med.”