Undervisning

"Online når vi kun 70 % af det, vi skal"

02-02-2021
5 min.
Auditorierne på de danske universiteter har efterhånden været affolkede længe. Sådan her så det fx ud, da lektor i økonomi ved KU Jeppe Druedahl i december holdt forelæsning om markeder og ligevægt – bl.a. med afsæt i Friedrich Hayeks 'The Use of Knowledge in Society' – for 146 studerende. Foto: Jeppe Druedahl

Det er ikke kun studerende, der er trætte af ren online-undervisning. Også underviserne savner at mødes fysisk. Vi har talt med en række forskere om, hvad der er svært online, og hvad der (trods alt) virker.

For langt de fleste studerende er det ved at være længe siden, de sidst har været i et auditorium eller et klasselokale. Alt foregår online, og der er ikke udsigt til, at det ændrer sig lige foreløbig.

Den digitale hverdag stiller store krav til studerende, og det gælder også for underviserne på universiteterne.

Næsten et år efter den første corona-nedlukning er det stadig vanskeligt at omstille undervisningen, sådan så den digitale variant både er interessant og intellektuelt udfordrende for de studerende.

Samtidig åbner online-undervisningen dog også nye muligheder.

Så hvad tænker underviserne selv om situationen? Vejer fordelene eller ulemperne tungest? Vi har talt med nogle af dem.

Når kun 70 %

Antropologiprofessor på Københavns Universitet Ayo Wahlberg er ikke i tvivl.

”Vil jeg foretrække online-undervisning? Nej, det vil jeg ikke. For mig er det bedst at møde fysisk op og møde de studerende,” siger han.

Ayo Wahlberg har erfaret, at med skiftet til online-undervisningen er der virkelig sket en del på undervisningsområdet. Underviserne skal forberede sig markant anderledes, hvilket er tidskrævende for dem og dårligt for indlæringen.

"Vi skal bruge mere tid på at omlægge undervisningen til den digitale form. Herudover kan vi heller ikke nå alt det, vi gerne vil nå – bl.a. grundet den ekstra tid, vi skal bruge på at få teknikken til at spille, hvor man lige skal tune ind og spørge 'Hey! Kan I høre mig?' og den slags. Vores målsætning er, at de studerende får samme udbytte ved online-undervisning som den fysiske, men jeg vil vurdere, at vi kun når omkring 70 % af dét, vi skal nå,” forklarer antropologiprofessoren. 

Det er svært at lave øvelser, hvor de studerende skal forholde sig analyserende og kritisk. Det er langt nemmere i et fysisk lokale

Caroline Howard Grøn, lektor, Aarhus Universitet
Vanskeligt at diskutere

At det kan være svært at nå pensum, er én udfordring ved online-undervisning. En anden er, at det kan være svært at udfordre de studerende rent fagligt.

Caroline Howard Grøn er lektor i statskundskab på Aarhus Universitet. Hun har tidligere undervist en lille smule online, men fordi hun forsker i bl.a. digital distanceledelse, havde hun på forhånd et indgående teoretisk kendskab til platformen.

Et kendetegn ved online-undervisning er ifølge Caroline Howard Grøn, at det er svært at nå omkring alle sværhedsgrader – eller det, hun kalder taksonomiske niveauer.

”Når man underviser holdene, er det udfordrende og svært at lave øvelser, hvor de studerende skal forholde sig analyserende og kritisk. Det er langt nemmere i et fysisk lokale. Man kan altid lave online-quizzer, som træner de studerendes evner inden for ét bestemt taksonomisk niveau – det redegørende – men det er bare svært at ramme det analyserende og diskuterende eller kritiske,” forklarer hun.

Hvor er fællesskabet?

Herudover påpeger Caroline Howard Grøn, at det også kan være svært at få opbygget menneskelige og sociale relationer.

”Som underviser – især på holdundervisning – er det vigtigt at opbygge relationer mellem de studerende for at gavne den sociale kapital og at skabe et godt læringsrum. Her har online-undervisning en udfordring,” siger hun.

Det kan Peter Gammeltoft genkende. Han er professor i International Economics, Government and Business på Copenhagen Business School (CBS) og har et stort kendskab til online-undervisning.

Fra 2010 til 2016 var han med til at udvikle et online-undervisningsprogram på overbygningsstudiet HD International Business, som fik stor succes. Studiet modtog høje evalueringer, og CBS oplevede også fremgang i optaget.

Derfor har Peter Gammeltoft været bedre forberedt på corona-perioden end de fleste.

”For mig personligt har det ikke været den store omvæltning, da jeg er vant til at undervise online, men for en del undervisere har det været udfordrende, da de bl.a. har skullet vænne sig til teknikken. Desuden var den generelle holdning i forbindelse med første lockdown, at man skulle lave forud optagede videoer, som de studerende kunne se suppleret med selvstudie. Jeg afholdt dem i stedet live og interaktivt, bl.a. for at have en bedre kontakt og dialog med de studerende, hvilket fungerede bedre. Heldigvis har CBS ændret den generelle anbefaling i forbindelse med den nuværende lockdown til live-forelæsninger.”

Mindre grupper

Men hvordan kan man så prøve at skabe en følelse af fællesskab og interaktion ved online-undervisning? Caroline Howard Grøn har et godt råd, som tager udgangspunkt i opdeling.



”Det er en god idé at sende de studerende ud i mindre break-out-grupper på fx fire studerende. Dynamikken på Zoom eller Microsoft Teams er helt anderledes, når man er fire frem for 10-15 stykker, da man netop kan se alles ansigter, og man deraf føler en større forpligtelse til at deltage samt større tilknytning til undervisningen og gruppen,” forklarer hun.

Ayo Wahlbergs erfaring er, at endnu mindre grupper også kan bruges.

”Jeg har virkelig lært, at vi undervisere skal prøve at skabe den samme interaktion blandt de studerende, som de opnår ved fysisk undervisning. Et eksempel er, at jeg prøver at genskabe den uformelle snak mellem de studerende inden undervisningen ved at sende de studerende ud i 1-til-1-grupper, hvor de kan varme lidt op og snakke om løst og fast. Det er nemlig virkelig fremmedgørende at sidde bag en skærm,” siger antropologiforskeren.

Omfavn teknologien

Alle tre undervisere er enige om, at teknologien og mere online-undervisning er kommet for at blive, da det er en del af den digitale fremtid. Hermed gælder det om at kigge på de muligheder, teknologien giver.

”Corona-virussen og mere online-undervisning har speedet hele digitaliseringsprocessen op, hvilket er en fordel for fx handicappede, som har udfordringer med at komme fysisk hen til campus. Det åbner nogle muligheder for studerende at modtage undervisning på afstand,” siger Ayo Wahlberg.

For Caroline Howard Grøn giver online-undervisning god mening til bestemte typer af undervisningsformål.

”Jeg synes stadig, fysisk undervisning er bedre end online-undervisning, men der er potentiale i online-undervisning – særligt hvis de studerende skal have gennemgået et bestemt pensum. Men hvis de skal opøve mere analytiske og refleksive kompetencer, vil jeg stadig helst mødes fysisk,” siger hun. 

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.