Dette punkt på kroppen kan fortælle dig, om du har stress

Men det kan din 'tænkehjerne' ikke nødvendigvis registrere. Den er bedst til at registrere let og ufarlig stres. Er det værre, vil hjernen ofte ubevidst negligere kroppens advarselstegn for at holde 'kampberedskabet' mod bjørnen oppe. Hjernen kan ikke længere registrere, at der er noget galt.

Ifølge læge og seniorforsker Søren Ballegaard kan du på en simpel måde tjekke, hvor stresset du er rent fysiologisk. Det gør du ved at trykteste, hvor øm du er et særligt sted på brystets overflade. Når vi er stressede, er vi nemlig følsomme på nogle bestemte sensorer på knoglerne på brystbenet.

Det beskriver han i en ny bog ''Sandheden om stress. Hvordan din hjernes skjulte kraft kan hjælpe dig til et bedre liv'.

Test dig selv

Du gør sådan her for at tjekke ømheden på dit brystben:

Først skaffer du dig et sammenligningsgrundlag ved at trykke på dit kraveben. Tryk moderat til hårdt på kravebenets overside, så du får en oplevelse af, hvor hårdt du skal trykke på et neutralt sted for, at det er ubehageligt.

Så sammenligner du med graden af ømhed i det mest ømme punkt på dit brystben, som er målepunktet.

Du finder målepunktet – altså det mest ømme punkt – sådan her: Start i niveau med brystvorterne og bevæg fingerspidserne op og ned, evt. flere centimeter, og også ud til siderne, hvor ribbenene møder brystbenet, indtil du finder det sted, der er mest ømt.

Registrer så på en skala fra 0 til 4, hvor øm du er. 0 er ikke-ømt, 4 er 'byldeømt', som Søren Ballegaard beskriver det.

Lav helst forsøget enten om morgenen, lige når du er vågnet. Eller efter du har hvilet i 10 minutter.

Intet quickfix

Er du byldeøm, og kan du samtidig nikke ja til en række foruroligende symptomer (se boksen under artiklen), befinder du dig på et alvorligt niveau af vedvarende stress, og så skal der ske noget. Men mindre faresignaler kan også gøre det.

Vedvarende stress er lumsk, fastslår Søren Ballegaard i bogen. For den kan nedsætte hjernens elasticitet, og så er det ikke længere nok at prøve at tale fornuft til din 'tænkehjerne'.

Der er intet quickfix på stress, understreger han i bogen, for stress er et komplekst problem. Samtaleterapi og pauser er vigtige redskaber. Men eftersom stress er en fysiologisk forstyrrelse, hvor evnen til at skifte mellem aktivitet og hvile er forstyrret, er det også vigtigt at få fat i dit ubevidste nervesystem.

Det kan man bl.a. gøre gennem afspænding, yoga, andre fysiske øvelser, øget opmærksomhed og tryk forskellige steder på kroppen med brystbenet som det helt centrale, lyder det i bogen.