Millioner til klimaskov står stadig i banken

I 2019 fløj statens ansatte 182 millioner kilometer. Sådan cirka. Flyrejser belaster klimaet, og efter regeringsskiftet samme år har det offentlige fået en grøn indkøbsstrategi, som betyder, at der skal plantes træer for at kompensere for flyenes CO₂-udslip. Men hvordan går det med skovrejsningen?

For at finde ud af det spoler vi lige tiden et år tilbage. Når de statsansatte rejser, er det meningen, at der skal betales til Danmarks Klimaskovfond. Den blev etableret for et år siden med en startkapital på 100 millioner kroner og skal finansieres gennem donationer fra private, kommuner og virksomheder. Og altså også med kompensation for de statsansattes tjenesterejser.

Fonden rejser dog hverken skov eller modtager donationer, her et år efter den blev oprettet. Vi har derfor spurgt Poul Erik Lauridsen, direktør i Klimaskovfonden, hvornår fonden er klar til brug.

I en mail forklarer han, at fonden er parat til at modtage donationer gennem det, han kalder klimabidrag, på den anden side af nytår.

”Vi er i gang med at udarbejde kriterier mv. for projekter med både udtagning af lavbundsarealer og skovrejsning på dansk jord, som fra 2022 skal nedbringe CO₂-udledningen,” skriver han.

Fonden kan ikke besvare mere detaljerede spørgsmål om sit arbejde, idet den stadig er i opstartsfasen.

Staten har reserveret 12,8 millioner

Som nævnt er det meningen, at alle tjenesterejser, statsansatte tager med fly, skal udløse et klimabidrag til skovfonden. Det står nævnt i Finansministeriets strategi for grønne indkøb fra sidste år.

Men hvad gør staten, inden fonden er parat til at rejse skov og udtage lavbundsjorder? Djøfbladet har spurgt Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, hvordan staten har tænkt sig at klimakompensere for flyrejser, før fonden er klar til brug.

Ministeriet oplyser i en mail, at der kompenseres for statslige flyrejser, fra da den nuværende regering tiltrådte den 27. juni 2019.

”Det vil sige, at der også kompenseres bagudrettet. Der kompenseres for både CO₂-udslippet og de øvrige klimaeffekter, der er forbundet med at flyve – fx kondensstriber. Indtil videre er kompensationen for perioden den 27. juni 2019 til og med den 31. december 2020 blevet opgjort. Denne kompensation stilles til rådighed for Klimaskovfonden.”

Beløbet er opgjort til 12,8 millioner kroner, oplyser ministeriet. Rejseaktiviteten i 2021 er ikke indregnet, da den først opgøres i 2022.

Djøfbladet har også spurgt ministeriet, om det ikke ville være en bedre idé at investere i andre former for klimakompensation, indtil Klimaskovfonden er klar til brug.

Ministeriet svarer:

”Staten ønsker at anvende Klimaskovfonden. Med Klimaskovfonden er der sikkerhed for reelle CO₂-reduktioner, samtidig med at kompensationen vil bidrage til mere dansk natur.”

Større klimaeffekt i udlandet

Torben Chrintz er videnskabelig rådgiver i den grønne tænketank Concito. Han mener, at de 12,8 millioner kroner i stedet burde være investeret i udenlandske projekter – særligt i udviklingslande.

”Altså klimamæssigt, så skulle de være sendt til udlandet. Det er bedre projekter, og du får langt flere ton reduktion for pengene. Det er der ikke nogen tvivl om.”

Ifølge ham koster et ton CO₂-reduktion omkring 60 kroner i udlandet. Reduktion gennem Klimaskovfonden vil blive 'meget dyrere'.

Han er fuldt opmærksom på, at klimakompensation i udenlandske projekter har et blakket ry. Det mener han er ufortjent, så længe man holder sig til de sikre certificeringsprogrammer. Her peger han på Verified Carbon Standard (VCS) som den største og mest anerkendte standard til klimakompensation i udlandet. Selv om nogle projekter er bedre end andre, er det ikke svært for hverken privatpersoner eller virksomheder at betale til VCS-projekter gennem udenlandske hjemmesider, forklarer han.

Ikke kompensation

Desuden pointerer Torben Chrintz, at man ikke kan kalde fx betaling til skovrejsning for kompensation, hvis reduktionen kommer til at ske, uanset om man giver et bidrag til den eller ej.

Hvis det skal lykkes at nå 70%-målet i 2030, skal staten nemlig sikre, at der plantes skov og udtages lavbundsjorder, ligegyldigt hvem der betaler for det. Derfor får du som bidragsyder ikke noget ekstra ved at bidrage til fonden, men du kan sige, at du har været med til at sikre, at Danmark når sit klimamål.

Torben Chrintz mener heller ikke, at det har en gavnlig klimaeffekt, hvis gode landbrugsarealer i Danmark bliver til skov, og det samtidig fører til, at der bare bliver fældet mere skov i udlandet for at oprette nye landbrugsarealer dér. For at undgå dette skal dansk landbrug effektiviseres endnu mere, end det allerede er.

I udviklingslande er det meget lettere at finde områder, der ikke har nogen landbrugsværdi, og som kan beplantes med fx mangroveskov. På den måde går ingen værdifuld landbrugsjord til spilde.

Samtidig anerkender han fuldt ud, at Klimaskovfondens kommende indsatser er et vigtigt middel til, at Danmark når 70%-målet.

Djøfbladet har været i kontakt med økonomiprofessor Peter Birch Sørensen, der er tidligere formand for Klimarådet og medlem af Concitos bestyrelse. Han oplyser, at han kan bakke op om Torben Chrintz’ pointer.

Handler også om troværdighed

Mikael Skou Andersen, professor i miljøvidenskab på Aarhus Universitet, er til gengæld ikke helt enig. Ifølge ham kan man ikke bare se på, hvor man kan få 'mest klima for pengene'.

”Det handler også om troværdighed. Vi kan ikke lave skovrejsningsprojekter i Afrika og Sydøstasien, hvis ikke vi også gør noget på hjemmebanen.”

Det kan medføre, at folk i andre lande siger: ’Fint nok, at I vil støtte noget skov her, men hvordan kan det være, at I selv har fældet al jeres skov derhjemme, og nu må vi så ikke bruge vores skov til noget?’

Mikael Skou Andersen mener heller ikke, at det er givet, at staten magter at opfylde 70%-målsætningen alene.

”Derfor synes jeg da, at det kan være fair at sige, at man donerer penge, der går til at opfylde målet.”

Fonden har ikke fastlagt en pris endnu

Vi har forelagt Torben Chrintz’ kritikpunkter for Klimaskovfondens direktør, Poul Erik Lauridsen.

Han tiltrådte d. 1. oktober i år, og bestyrelsen blev nedsat i begyndelsen af april, forklarer han i en mail. Fonden har derfor været i gang i mindre end et år og har endnu ikke 'en fastlagt ramme for prisen for reduktion af et ton CO₂'. Han kan derfor ikke svare på, om bidrag til fonden bliver meget dyrere end bidrag til udenlandske projekter.

I forhold til om de 12,8 millioner kroner fra staten vil gavne klimaet mere gennem netop udenlandske projekter, skriver Poul Erik Lauridsen:

”Klimaskovfonden har som lovgrundlag at etablere skov og udtage lavbundsarealer i Danmark. Fonden giver mulighed for, at virksomheder, organisationer, kommuner, jordejere og privatpersoner kan bidrage til at skabe konkret klimahandling i Danmark.”

Poul Erik Lauridsen nævner, at adskillige analyser viser, at hvis Danmark skal nå sine egne reduktionsmål herhjemme, så er udtag af visse lavbundsjorder og skovrejsning på visse jorder blandt de nødvendige tiltag. Han pointerer også, at fonden kommer til at rejse skov eller tage lavbundsjord ud på forskellige slags arealer. Og altså ikke kun på landbrugsjord.

”I udgangspunktet bliver det marginale agerjorder, hvor produktionsværdien er lille, og lækageeffekten dermed mindre.”

Begrebet "lækageeffekt" henviser til risikoen for, at der bliver fældet mere skov i udlandet for at kompensere for den tabte landbrugsjord i Danmark.

Poul Erik Lauridsen skriver følgende om, hvorvidt donationer til fonden mest skal ses som en hjælp til, at Danmark når 70%-målet:

”Det ligger i fondens lovgrundlag, at donationer til fonden er bidrag til at nå den danske klimaambition om 70%-reduktion af CO₂-udledningen. Klimaskovfonden er et supplement til de øvrige statslige indsatser, og vi er sat i verden for at skabe flere muligheder for, at danske virksomheder, jordejere, organisationer og helt almindelige borgere kan være med til at løfte Danmarks klimamål.”