Massivt lønhop til nyuddannede

Hvis du er nyuddannet og privatansat er der en god chance for, at din løn er steget en del det seneste års tid. Det viser nye tal fra Djøf Privats lønstatistik 2021. For dem, der er blevet kandidater inden for de sidste tre år, er lønnen nemlig steget med 10,1% i gennemsnit. For et år siden lå lønstigningen til den tilsvarende gruppe af nyuddannede nede på 5,6%.

”Det er et kæmpe lønhop,” siger Henrik Funder, formand i Djøf Privat, og pointerer, at tallene viser, hvor eftertragtede unge talenter er i øjeblikket.

En del af forklaringen på den gunstige lønudvikling finder han også i den store mobilitet blandt nyuddannede på jobmarkedet. Der er mange i gruppen, der skifter job, og lønnen stiger ofte, når de får en ny stilling.

Samtidig er startlønnen for Djøf-medlemmerne i den private sektor vokset pænt det seneste år. Medianlønnen for en nyuddannet i første job ligger således på 40.066 kr. om måneden (inkl. pension og evt. bonus) – en stigning på 1.257 kr. siden 2020.

Største stigning siden finanskrisen

En anden vigtig faktor er den lave ledighed.

”Der er stor efterspørgsel efter dem, der er i job. Nogle af dem bliver hevet fra det ene job til det andet. Det går den rigtige vej. Det gør det generelt på arbejdsmarkedet med de virkelig flotte tal i årets lønstatistik. Det er jo de højeste tal, vi har set siden finanskrisens afslutning,” siger Henrik Funder.

Det er kandidatårgangene fra 2018 til 2020, der har oplevet den største lønstigning, men også årgange, som blev færdige på studiet for fire til seks år siden og fra syv til ni år siden har fået markant højere løn. For de to grupper er lønstigningerne hoppet henholdsvis fra 3,9% til 9,1% og fra 2,8% til 8,3%.

Selv om de nyuddannede har landet de største lønstigninger, har også årgangene med ældre eksamensbeviser haft en højere lønudvikling, end de havde sidste år. 

En del djøfere får store lønforhøjelser, når de bliver forfremmet til chefer eller direktører, men tallene i Djøf-lønstatistikken omfatter kun ansatte uden chefansvar.

Corona-effekt

Henrik Funder peger også på, at arbejdsgiverne måske var lidt tilbageholdne med lønforhøjelser, da corona ramte Danmark. Det kan være en del af forklaringen på, at stigningen har været meget højere i årets lønundersøgelse end den fra året før.

”Alle var lidt i tvivl dengang. Hvad ville der ske? I dette års statistik har du så fuld effekt af, at det går kun én vej, og det er opad. Så det er to vidt forskellige år, man sammenligner her.”

At arbejdsmarkedet er ude efter de unge djøfere, sætter han stor pris på.

”De kan sagtens få job og også få flotte lønstigninger de første par år. Det viser jo, at de kommer med noget, og at de skaber noget værdi ude på de enkelte arbejdspladser. Det er rigtig rart at se.”