Med et skarpt fokus på opgaverne i det job, du søger, forklarer du, hvordan din erfaring fra kommunerne kan bruges. Har du drevet projekter på tværs af forvaltninger, kan du også drive projekter på tværs af forretningsområder i et privat selskab. Du skal altså vide, at tingene hedder noget andet, og vise, at du forstår dette i ansøgning, cv og til jobsamtalerne. Det gør de rekrutterende trygge. Det er ikke nok at fortælle, hvad du laver i dag og har lavet før. Overlad ikke oversættelsen til de andre. Du skal oversætte for dem hele vejen.