Rigsret

Djøf: Støjberg-dom kalder på debat om forhold mellem politikere og embedsværk

15-12-2021
4 min.
Rigsrettens dom over Inger Støjberg gør det klart, at hun havde ansvaret for, at asylsøgende par blev adskilt ulovligt. Sagen har imidlertid vist, at der var uklarhed i embedsværket om, hvornår man bør sige fra over for ulovlige ordrer. Det er en af de diskussioner, der er brug for at tage i kølvandet på rigsretssagen, mener Djøf. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Rigsrettens dom over Inger Støjberg kommer til at ligge som en del af fundamentet for det fremtidige samspil mellem politikere og embedsmænd, siger Djøfs formand, Henning Thiesen.

"Hvis tidligere minister Inger Støjberg ikke dømmes i denne sag, så er realiteten, at ingen ministre længere er forvaltningschefer. Så er de alene politikere og kan gøre, hvad de vil, uden at være ansvarlige."

Det var de sidste ord fra Jon Lauritzen som anklager i rigsretssagen. Hans budskab blev mejslet i granit, da 25 af de 26 dommere i Rigsretten dømte Inger Støjberg skyldig i forsætligt og trods advarsler fra sit embedsværk at have overtrådt ministeransvarlighedsloven.

Kort sagt: Alle, der sætter sig ind i en ministerbil, skal vide, at de er forvaltningschefer. Ministre må godt trykprøve deres embedsværk, men Rigsretten satte foden ned og fastslog, at Inger Støjberg som øverste forvaltningschef skal holdes ansvarlig i denne sag, fordi hun overtrumfede advarslerne og gennemtvang en ulovlig ordre.

Djøfs formand, Henning Thiesen, fastslår, at dommen kommer til at ligge som en del af fundamentet for det fremtidige samspil mellem politikere og embedsmænd.

Hvordan mere præcist?

"Nu vil vi nærstudere præmisserne for dommen, og så vil Djøf være en aktiv stemme i den videre debat om forholdet mellem ministre og embedsværk. Vi er glade for, at Justitsministeriet, allerede da Instrukskommissionen kom med sin beretning, lagde op til, at man nu ville overveje, hvad undersøgelsen giver anledning til i forhold til rammerne for embedsværkets arbejde. Det er denne debat og overvejelse, vi vil gå meget aktivt ind i."

Det er kun blevet mere aktuelt nu med Rigsrettens afgørelse og med den igangværende granskningskommission om minksagen, understreger han.

"Det er en meget vigtig diskussion for Djøf. Ikke kun fordi vi har så mange medlemmer, der er ansat i centraladministrationen med en minister som øverste chef. Men fordi det er en diskussion, som er vigtig for hele samfundet. For den handler i bund og bund om vores demokrati, som bygger på tillid til politikere og embedsværk."

Mere præcist: Hvilke rammer mener du, der skal ses på i samspillet mellem politikere og embedsmænd? I hvert fald viser forløbet med Støjbergs ulovlige instruks vel, at der var uklarhed i embedsværket om, hvornår de må sige fra i forhold til at iværksætte administrationen af en ulovlig ordre?

"Ja, det bliver noget af det, vi skal se på. Men nu er første skridt at nærstudere Rigsrettens dom."

Men du er vel glad for, at dommen fastslår, at Inger Støjberg har ansvaret for – som højesteretspræsident Thomas Rørdam sagde ved domsafsigelsen – at processerne på ministerområdet blev kortsluttet?

"Ja. Det er et meget vigtigt skridt, at Rigsrettens dom fastslår, at ministeransvarlighedsloven gælder i den forstand, at ministeren er øverste chef for sit forvaltningsområde og dermed ansvarlig."

Måske tjenstlige sager på vej

Fire af de embedsmænd, som var involveret i forløbet med Inger Støjbergs ulovlige ordre dengang, kan dog ikke lægge sagen bag sig endnu.

For Instrukskommissionen – som var baggrunden for, at der blev rejst rigsretssag mod Inger Støjberg – fastslog, at der også var begået fejl på embedsside i forhold til deres håndtering af ministerens ulovlige ordre. Kommissionen mente, at der var grundlag for at rejse såkaldt disciplinært ansvar mod fem embedsmænd. En af disse, afdelingschef Line Skytte Mørk Hansen, har dog netop sagt sit job i staten op, og hun vil dermed ikke kunne få rejst en disciplinærsag mod sig.

Når man beskæftiger sig med det embedsansvar, som Instrukskommissionen kom frem til, så er tre af de centrale aktører fra forløbet skrevet ud af ligningen. Hverken den daværende departementschef, Uffe Toudal Pedersen, den daværende direktør for Udlændingestyrelsen, Henrik Grunnet, eller Inger Støjbergs særlige rådgiver, Mark Thorsen, er længere ansat i staten, hvorfor de heller ikke kan ende i en tjenstlig sag. Instrukskommissionen vurderede derfor ikke deres mulige ansvar.

Det er ansættelsesmyndigheden, dvs. Justitsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet, der skal vurdere, om der skal rejses tjenstlige sager. Men da Instrukskommissionen afleverede sine konklusioner, meldte Justitsministeriet ud, at man først ville foretage vurderingen, når Rigsrettens dom var faldet.



Henning Thiesen vil ikke give en vurdering af, om der bliver rejst sager mod embedsmændene.

"Nu skal ansættelsesmyndigheden have tid og fred til at tænke sig godt om."

Men Rigsretten siger vel – populært sagt – at de fejl, der blev begået, skyldtes, at Inger Støjberg fastholdt sin ulovlige ordre, selvom hun var blevet advaret?

"Det kan du have ret i. Men igen: Jeg kan ikke gå i spørgsmålet om embedsmandsansvaret på nuværende tidspunkt. Vi må afvente ansættelsesmyndighedens afgørelse."

Ser vi generelt for mange tilfælde, hvor embedsværket går for langt i forhold til at imødekomme deres minister?

"Til det er der blot at sige, at der er ikke nogen embedsfolk, som går på arbejde om morgenen for at bryde loven eller lave et dårligt stykke arbejde. Tværtimod. Danske embedsmænd har stærke ambitioner om at løse opgaverne ordentligt, lovligt, sagligt og på et højt fagligt niveau. Alle internationale undersøgelser, der vedrører det her emne, viser, at vi har et embedsværk på højt niveau i Danmark. Og sker der så fejl indimellem, må vi lære af dem." 

Kommentarer

Michael Jensen

17.12.2021 kl. 21.54

Mathæus 7.3. om splinten i broderens øje og bjælken i eget øje rinder en i hu, når man læser artiklen ??

0 kommentarer
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Hans

17.12.2021 kl. 11.20

Helt enig med Kim. DJØF skal passe MEGET på her, hvis de prøver at forsvare embedsmænd og embedskvinder, som helt tydeligt opfører sig mere som sleske sælgere, bankrådgivere fra 90'erne, end som befolkningens og landets tjenere.

Embedsstandens troværdighed har været i frit fald længe, og de sidste to sager viser, at alle, der er forfremmet i det nuværende system, har mistet deres moralske kompas. De er enten inkompetente eller bevidst svigefulde - vælg selv hvad der er værst. De dækker sig bag juristeri. De nægter at tage ansvar. De stemmer ikke engang med fødderne. De overadministrerer, opfinder uvæsentlige opgaver for at bevare egen relevans, er skrankepaver og viser ofte en tendens til at være magtbegærlige og med politiske og egoistiske bagtanker.

Der er faktisk meget lidt pænt at sige om dagens embedsstand. Og sådan vil det fortsætte, hvis ikke de tavse begynder at sige fra og hvis befolkningen oplever at fagforeningerne dækker over fejl, betændt moral og magtmisbrug.

Hvis man ikke kan sige noget af oplagte juridiske grunde, kan man i det mindste tie stille. Så siger man ikke noget forkert.

0 kommentarer
4
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Jørn Unnerup

17.12.2021 kl. 11.08

Det er fint at få en god debat om dilemmaet mellem at være loyal over for sin chef (hvilket typisk er karrierefremmende) og at gøre det rigtige/fornuftige/lovlige (hvilket ofte ikke er karrierefremmende, når politikeren/chefen føler sig modsagt/ikke kan få det, pågældende gerne vil). Det dilemma kommer vi aldrig ud af - uanset hvor gerne vi ville. Og hvad man vælger som embedsmand at lægge mest vægt på, er helt individuelt - og nogle gange er man heldig, når man som embedsmand er 'føjelig' - ingen opdager problemet. Andre gange er man ikke heldig - og det var de ikke i denne sag.

0 kommentarer
4
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Kim Paulsen

17.12.2021 kl. 09.24

Meget vigtig diskussion.

Da jeg modsat det implicitte i artiklen mener embedsmandsstanden har været på en systematisk glidebane lige siden Tamilsagen, - fra 1987.

I misforstået loyalitet med den til enhver tid sidende minister (og senest statsminister!) har embedsmænd "vredet" afgørelser for langt - i ønsket politisk retning - på bekostning af den (neutrale) faglige vurdering, som altid må være et ideal for enhver embedsmand.

Barbarisk "Barbara sprogbrug i SMSer" burde ikke kunne forekomme i centraladministrationen og slet ikke blandt topembedsmænd pga. signalværdien. Det er en skandale, men godt det er kommet til offentlighedens kendskab. Barbara Bertelsen burde ALENE på det grundlag kunne fyres, da hun forpester luften for de ansatte i hele centraladministrationen.

DESUDEN har diverse myndigheder i de seneste årtier medvirket arkitivt til gennemførelsen af ulovlige og/eller yderst tvivlsomme politikse beslutninger.

Minksagen er toppen med grundlovsstridig gennemførelse, men vi har desværre set lignende på udlændingeområdet, skatteområdet og inden for kommunalområdet, hvor budgetrammer overopfyldes og der skæres i hjælpen til de sværest stillede på grænsen eller ofte "over grænsen" af det enten lovlige eller rimelige (set med øjne fra før århundredeskiftet i et dengang væsentligt fattigere land).

Der er behov for et nyt kodes med hurtig og effektiv opfølgning, såfremt reglerne ikke håndhæves af embedsværket.

Måske skulle der oprettes en permanent uafhængig enhed til at føre tilsyn med praksis i embedsværket med årlig afrapportering til Folketinget?

1 kommentar
8

Anonym

17.12.2021 kl. 10.37

Jeg er meget enig i denne bemærkning. Jeg tror Henning Thiesen og andre i Djøf skal prøve at lægge regler for god skik og anden regulering til side, og så se, hvad der reelt sker i centraladministrationen. Jo, "Danske embedsmænd har stærke ambitioner om at løse opgaverne ordentligt, lovligt, sagligt og på et højt fagligt niveau", men de har også et dybfølt ønske om at servicere politikerne og ad den vej opnå gode karrieremuligheder. Der skal ikke være for meget uro omkring en embedsmand før det bliver svært at avancere. En embedsmand der ikke går med helt ind i gråzonerne og måske endda længere end det får det svært. Det er ikke bestemt af den enkelte embedsmands moralske habitus, men af den stærke kontekst og kultur, embedsmanden er en del af. Mange embedsmænd fremsår meget skidt i både mink- og Støjberg-sagen. Min tese er, at det var situationen, konteksten, der var afgørende for deres dårlige (min vurdering) embedsvaretagelse, og ikke deres personlighed. Dermed siger jeg også, at en meget stor andel af embedsstanden vil have ageret på samme vis, hvis de havde mødt samme situation. Når det går op ad bakke, så er de 7 embedsmandsdyder de første, der bliver kastet over bord.

0 kommentarer
5
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.