Derfor er det så vigtigt med arbejdsro

Når vi bliver forstyrret i vores arbejde, rammer det vores koncentrationsevne, vores flow. Det blev mange af os mere opmærksomme på under corona-hjemsendelserne, fordi det kunne være lettere at finde arbejdsro derhjemme.

Men hvor hårdt rammer afbrydelserne egentlig? Og kan vi hjælpe os selv til at holde fokus?

Det er noget af det, den canadisk-fødte hjerneforsker Emma Louise Louth beskæftiger sig med som post.doc. på Institut for Neurovidenskab ved Københavns Universitet.

"Problemet ved afbrydelser er, at det tager tid at vende tilbage til den koncentration, man var i, da man blev afbrudt," forklarer Emma Louise Louth, der er forfatter til bogen 'Opmærksomhed'.

Feltstudier på arbejdspladser har vist, at en typisk afbrydelse – fx med at besvare et spørgsmål fra en kollega – tager cirka 25 minutter med det hele.

Dertil kommer den tid, det tager for hjernen at vende tilbage til fuld koncentration om den opgave, man blev afbrudt i. Det kan der ikke sættes minutter på, fordi det afhænger af opgaven – ikke mindst hvor koncentrationskrævende den er.

"Hvis du er ved at skrive en hurtig mail, tager det ikke ret lang tid. Hvis det er en vanskelig opgave, tager det meget længere," forklarer Emma Louise Louth.

Nogle eksperter anslår, at konstante afbrydelser gennem en hel arbejdsdag kan koste op til 40% af éns produktivitet.

Det er det, der er udfordringen ved såkaldt multitasking, siger Emma Louise Louth. For i virkeligheden udfører vi slet ikke to eller flere ting på én gang. Vi skifter bare mellem dem.

"Jeg tror, at mange mennesker tror, de er vældige effektive på den måde. Men sandheden er, at din hjerne er mere effektiv, hvis du koncentrerer dig om at gøre én ting færdig ad gangen. For du bruger mental kraft, hver gang du skifter fra det ene til det andet."

Vi har fået smag for fordybelse

Arbejdsmarkedsforsker Steen E. Navrbjerg har ledet et forskningsprojekt, hvor ledere og medarbejdere blev interviewet om deres arbejdsliv under corona-nedlukningerne.

Der var en række negative sider ved hjemmearbejdet, men et positivt aspekt var, at mange nød arbejdsroen.

"Det betyder ikke, at vi ikke vil ind på jobbet og have socialitet og faglig sparring. For det vil medarbejderne i de nordiske lande meget gerne, meget mere end i fx de angelsaksiske lande," understreger Steen E. Navrbjerg, der er lektor på Københavns Universitet.

Men under coronaen fik vi nogle nye vaner og ønsker om selv at kunne tilrettelægge vores arbejde, bl.a. i forhold til at få arbejdsro.

"Vi har fået smag for at kunne tage en hjemmearbejdsdag til at fordybe os og få fred til at arbejde. Eller bare en morgen og formiddag hjemme, hvor vi kan koncentrere os om den opgave, vi skal aflevere til chefen kl. 12, hvorpå vi tager ind på arbejdet over middag. Kort sagt: Fleksibilitet."

Vi vil også i højere grad stejle mod et arbejdsmiljø, hvor vi bliver forstyrret dagen lang, siger han. Derfor er det klassiske storrumskontor på retur, vurderer han.

"Det betyder ikke, at vi er på vej tilbage til enkeltmandskontorer på række. Men storrummet skal revurderes og indrettes, så der både er plads til teamwork og til fordybelse. Det er gået op for både ledere og medarbejdere, at vi ikke vinder noget ved at sidde et storrum med en koncentrationskrævende opgave, hvor ro er den bedste hjælper."

Sådan skærper du din koncentration

Vi kan alle blive bedre til at skabe os rum til koncentration gennem gode vaner, siger Emma Louise Louth.

"Der findes desværre ingen magisk formel til at øge din koncentrationsevne. Det hele handler grundlæggende om vores vaner i det daglige."

Derfor virker fx apps med hjernetræning heller ikke.

"De gør ingen skade, men de har indtil videre ikke vist nogen dokumenterbar effekt på din koncentrationsevne eller kognitive evner."

Hvad der derimod har en dokumenterbar effekt, er disse tre helt almindelige greb:

1) Gode vaner med at skabe dig rum til koncentration

Det er alt dét, vi godt ved, men alligevel ikke gør: Skru ned for de elektroniske koncentrationsdræbere – notifikationer fra mobil, mail og sociale medier etc. I det mindste i bestemte tidsstræk.

Sæt et skilt på din pc/dør/rumdeler med 'jeg skal koncentrere mig de næste to timer'.

Leg fx med afgrænsede tidsintervaller til intens koncentration. Der er mange skoler her, men én er fx 33 minutters koncentration ad gangen, hvorpå du stopper brat og holder en pause, og så fortsætter du med et nyt 33-minutters interval.

2) Gode søvnvaner

En god nats søvn forbedrer din koncentration. Både i forhold til at kunne skifte mellem det ene og det andet fokus og i forhold til at holde koncentrationen i længere tid. Det er der masser af forskningsmæssig dokumentation for, og det er påvist meget tydeligt blandt studerende, understreger Emma Louise Louth.

3) Gode vaner med fysisk aktivitet

Bare 20 minutters bevægelse øger din koncentrationsevne. Det er der dokumentation for, både blandt erhvervsaktive og studerende. Du behøver ikke løfte jern; en gåtur kan gøre det.

Og så et bonusråd

Livslang læring holder din hjerne og dermed din koncentrationsevne levende. Det kan fx være at lære et nyt sprog, et nyt pc-spil, en ny sportsgren eller spille skak for første gang.