Mit speciale

Pludselig sprang den vigtigste kilde fra Trines speciale

09-11-2021
3 min.

Trine Riis undersøgte ligestillingsdebatten i sit speciale. Midt i det hele sagde hendes hovedcase nej til interview, og så måtte hun sadle om på et hængende hår.

Den lave andel af kvindelige bestyrelsesmedlemmer – og særligt om vi skal bruge lovgivning til at ændre på det – diskuteres intenst i danske virksomheder og den politiske debat.

Med afsæt i dette satte 25-årige Trine Riis sig for at undersøge den politiske kommunikation i debatten hos organisationen Kvinder i Bestyrelser og partierne Frie Grønne, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti – og ikke mindst hvilke konsekvenser deres kommunikation gennem årene har haft for det politiske handlingsrum.

Et specialeemne, der udsprang af hendes eget engagement i debatten.

”Jeg er meget optaget af den ligestillingsdebat, vi har i Danmark – særligt ud fra en erhvervsmæssig og politisk vinkel,” fortæller Trine Riis, der har læst cand.soc i Politisk Kommunikation og Ledelse ved Copenhagen Business School (CBS).

Undervejs i specialeforløbet fik hun en kedelig overraskelse. Hendes hovedcase, organisationen Kvinder i Bestyrelser ønskede ikke at stille op til mundtligt interview og leverede i stedet kun skriftlige svar.

Det var ikke just den bedste nyhed for en specialeskrivende studerende. Eftersom organisationen skulle være den bærende kilde, betød det et mindre tilstrækkeligt empirigrundlag. Derfor gik Trine Riis på jagt efter information andetsteds.

”Det reddede min empiri, at organisationen generelt havde udtalt sig meget i artikler andre steder. Og de havde også lagt videoer fra deres events og interviews med de tilstedeværende ud på deres egne platforme,” siger hun.

Fra prinsessesyndrom til forespørgselsdebat

Trine Riis fandt frem til, at selv store organisationer kan kommunikere uhensigtsmæssigt, når de søger opbakning til deres politiske projekt.

Ved at analysere deres kommunikation fandt hun ud af, at de fik lavet nogle kommunikative fejl en gang imellem.

”Det kan fx være, at organisationer konsekvent taler i en hjælpe-diskurs, hvor kvinderne skal hjælpes ind i bestyrelserne, fordi de ikke har evnerne til at kunne klare det selv. Eller modsat kan organisationerne negligere debatten ved at kommunikere, at kvinderne blot skal lære at sige ja, som det var tilfældet med prinsessesyndrom-referencen,” siger Trine Riis.

Helt konkret stod det klart, at kvinder, der søger leder- og bestyrelsesposter, er blevet omtalt på to vidt forskellige måder gennem en række år – og deraf opstod titlen på specialet: Fra prinsessesyndrom til forespørgselsdebat.

”Tilbage i 2018 beskrev Kvinder i Bestyrelser problemet som et prinsessesyndrom, hvor kvinderne venter passivt på en bestyrelsespost, ligesom en prinsesse, der venter på at blive reddet af prinsen på den hvide hest,” fortæller hun.

Omdrejningspunktet for diskussionen ændrede sig blot halvandet år efter til at handle om, at kvinderne ikke kunne vende udviklingen alene. Derimod blev ansvaret for at få flere kvinder i bestyrelserne delt ud og placeret hos både politikerne, organisationerne og kvinderne selv.

En presset proces

Men på trods af Trine Riis elskede at dykke ned i den politiske debat, brugte hun også meget tid på sit studiejob hos Dansk Industri.



Modsat mange af sine medstuderende valgte hun at arbejde endnu mere, da forelæsningerne var slut. En typisk uge bestod af 20-30 arbejdstimer, og resten af tiden gik med specialeskrivning.

”Det var meget presset, og det tror jeg både min kæreste, familie og venner kan nikke genkendende til,” siger hun. 

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.