”Det kan fx være, at organisationer konsekvent taler i en hjælpe-diskurs, hvor kvinderne skal hjælpes ind i bestyrelserne, fordi de ikke har evnerne til at kunne klare det selv. Eller modsat kan organisationerne negligere debatten ved at kommunikere, at kvinderne blot skal lære at sige ja, som det var tilfældet med prinsessesyndrom-referencen,” siger Trine Riis.