10 gode råd til eksamensforberedelsen
1) Sørg for at sparre med medstuderende så meget som muligt. Undgå at sidde for meget alene med din eksamensforberedelse.
2) Genlæs dine noter. Der er nu, du høster udbyttet af et godt noteapparat.
3) Undersøg rammer og forventninger til eksamen. Gå til spørgetimer og stil spørgsmål om eksamen.
4) Vær flittig og afsæt god tid. Jo mere tid du bruger på eksamensforberedelse, desto mere sikker er du ved selve eksamen.
5) Variér din eksamensforberedelse. Læs, skriv, tal sammen, reflektér på forskellig vis og på forskellige tidspunkter. Og variér i intervaller: Fx læs 15 minutter, lav mindmap 7 minutter, pause 15 minutter, læs 15 minutter, skriv kort referat 7 minutter osv.
6) Variér din læsning. Noget skal skimlæses, andet skal dybdelæses for at kunne genkalde detaljer ved eksamen.
7) Prioritér og forsøg at skelne mellem væsentlig og mindre væsentligt. Ingen tekst skal memoreres 100% – der er altid noget, der er mere vigtigt end andet. Kom med dit bedste bud, og diskutér gerne denne prioritering med dine medstuderende.
8) Sørg for rigeligt med frisk luft og ordentlig mad. Fx kan du lave en walk-and-talk med medstuderende.
9) Planlæg din eksamensforberedelse. Læg et detaljeret skema for hver eneste dag i din eksamen. Der skal være plads til det hele i din plan. Hvis du afviger fra planen og kommer bagud, så læg en ny.
10) Smil og forsøg at se eksamen som en positiv anledning til at være faglig.
Kilde: Thomas Harboe