Ulovlig sortering af ansøgninger rammer både nyuddannede og seniorer

En af de ting, som virksomhederne ofte vil have, er ansøgerens alder. Den oplysning bruger omkring hver femte arbejdsgiver til at frasortere ansøgere udelukkende på grund af deres fødselsår, hvilket er ulovligt.

Tallene kommer fra en ny undersøgelse fra rekrutteringsbureauet Ballisager, som har fået svar fra cirka 1.000 arbejdsgivere – både små og store private og offentlige virksomheder.

Direktør Morten Ballisager er bekymret over tendensen.

”Det er overraskende, at næsten hver femte virksomhed sorterer efter alder,” siger han.

Niveauet er højest i det private. Her bruger 22% af virksomhederne alder som et kriterium under rekruttering.

Forbudte krav

Det er som udgangspunkt ikke ulovligt at spørge om alder. Men det er det i dette tilfælde, fordi alder bliver et kriterium, man sorterer kandidater fra på, forklarer juraprofessor Kirsten Ketscher fra Københavns Universitet.

”Det er ulovligt at forlange, at ansøgere skal udfylde deres alder, da man får et grundlag for at sortere nogle fra,” siger Kirsten Ketscher.

Det er kun tilladt, hvis virksomheden har et legitimt formål, som gør, at det er en direkte nødvendighed at kræve de oplysninger.

Men det er der ikke tale om, hvis man som virksomhed fx prøver at undgå unge eller ældre ansøgere, slår hun fast.

Analysen viser desuden, at 7% af virksomhederne sorterer kandidater fra på baggrund af køn.

Men det er hverken tilladt at diskriminere ud fra alder eller køn ifølge forskelsbehandlingsloven og ligebehandlingsloven, forklarer Kirsten Ketscher.

Siden begyndelsen af 2020 har Ligebehandlingsnævnet behandlet 29 sager om forskelsbehandling i forbindelse med ansættelse. 17 sager handlede om alder og 12 sager om køn.

”Sagerne er individuelle og kan være begrundet i, hvad arbejdsgiveren har annonceret efter i stillingsopslaget, eksempelvis ”en ung kvinde”. Det kan også være ordudvekslingen under jobsamtalen eller det faktum, at klageren er blevet valgt fra på grund af noget specifikt, pågældende har skrevet i sin ansøgning,” siger nævnets formand, Annette Dam Ryt-Hansen.

Aldersneutrale ansøgninger

Når man runder cirka 48 år, stiger risikoen for at blive ledig resten af livet, påpeger Morten Ballisager. I nogle tilfælde kan det skyldes aldersdiskrimination.

Det er baggrunden for, at regeringen og arbejdsmarkedets parter i en ny trepartsaftale har aftalt et forbud mod, at arbejdsgivere screener jobansøgere på baggrund af deres alder.

Det vækker begejstring blandt flere, heriblandt Bo Sandberg, ejer af headhunter-bureauet S1 Management.

”Det er et skridt i den rigtige retning, som er med til at sikre, at cv’et bliver læst. Næste skridt er at ændre måden, vi opfatter alder på i samfundet,” siger Bo Sandberg.

Han var i 2020 med til at starte et borgerforslag mod, at virksomheder registrerer alder i deres automatiserede søgemaskiner i forbindelse med rekruttering. Det er noget, han gentagne gange har været vidne til i sit erhverv.

”I langt over halvdelen af alle de rekrutteringer, jeg har været med til, har der været et krav fra virksomhedernes side til alder,” siger Bo Sandberg.

Generelt er hans oplevelse, at rekrutteringsbranchen ikke vil udtale sig om problematikken, men at firmaerne udmærket er klar over, at det er ulovligt, mener han.

Djøfere rammes også

Faktisk er det rendyrket diskrimination, når man ser på alder som det første kriterie. Det betyder nemlig, at virksomhederne ikke når at læse hverken ansøgning og cv, hvis de på forhånd har lagt sig fast på en aldersgrænse, pointerer han.

Ifølge Bo Sandberg rammer diskriminationen især nyuddannede og ansøgere over 50 år – også blandt djøfere.

Problematikken, de nyuddannede ofte møder i jobsøgningen, er at blive mindet om deres manglende erfaringer.

Kigger man på gruppen 50+, er det den hurtigst voksende aldersgruppe. Det kan ende med at få store konsekvenser for samfundet, mener Bo Sandberg, hvis tendensen til at fravælge personer over 50 år fortsætter.