Højskoleelever er alt for ens. Nanna har afdækket hvorfor

Hendes problemformulering stak således noget ud fra de klassiske speciale-emner på instituttet.

”Min vejleder forklarede mig, at der ikke normalt forskes i højskoler på Institut for Statskundskab, så jeg skulle tænke ud over de sædvanlige teoretiske rammer. Jeg har trukket en del på humanistiske teorier og pædagogisk højskoleforskning. Det var en sjov udfordring at få disse teorier til at spille sammen med mit statskundskabsmæssige fundament i form af public governance-teorier. Min vejleder havde heller ikke erfaring med dette emne, så specialet var meget eksperimenterende,” siger Nanna Max Andersen, der fik 10 for afhandlingen.

Hun har selv gået på Rødding Højskole og har stadig kontakt til en del af vennerne fra dén tid. Derudover kender hun flere lærere rundt omkring på de danske højskoler.

”Jeg har bevæget mig meget inden for højskoleverden, hvor jeg har observeret, at der er et stigende problem med en for homogen elevsammensætning, da det egentlig strider imod højskolernes dna om mangfoldighed. Specialet er en af de få opgaver på universitetet, hvor der er absolut valgfrihed, så jeg tænkte, at jeg lige så godt kunne vælge et emne, som jeg interesserede mig for, og som jeg har hjerteblod for,” siger hun.

Juridiske og økonomiske barrierer

Nanna Max Andersen fandt bl.a. ud af, at de juridiske rammer for forholdet mellem højskolerne, kommunerne og staten, som er med til at gøre det svært at få en mere mangfoldig elevsammensætning. Desuden er der et økonomisk aspekt, da det er relativt dyrt at tage på højskoleophold, hvilket kan forhindre nogle af de dårligere stillede i samfundet i at tage af sted.

”Der er nogle problematikker for højskolerne, da de er frie og uafhængige af det kommunale- og statslige skoletilbud. Især i forhold til at få inkluderet flere sårbare og udsatte grupper er der tvister, da kommunerne og højskolerne har forskellige værdisæt og normer i forhold til at udføre deres arbejde, og de ønsker ikke at gå på kompromis med disse,” siger hun.

En af de barrierer, specialet afdækker, handler om reglerne for statstilskud til højskoleophold.

”Lovgivningen siger, at hvis en ung person er på overførselsindkomst, frafalder statstilskuddet, hvis han eller hun skal på højskole. Dermed ville det blive rigtig dyrt for kommunerne at sende deres unge, kontanthjælpsmodtagere på højskoleophold,” forklarer Nanna Max Andersen.

Mere civilsamfund

Lige p.t. arbejder Nanna Max Andersen som strategisk konsulent i Fredensborg Kommune, men hun vil ikke afvise, at specialets emne kan spille ind på hendes fremtidige karriere.