Hele vejen gennem min civilsamfundsforskning er jeg blevet bekræftet i troen på, at et sundt demokrati har sunde, civile institutioner, som formidler tanker, følelser og holdninger mellem stat og befolkning. Alle statskundskabere kender Montesquieus lære om magtens tredeling (den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt skal være indbyrdes uafhængige, red.). Men i virkeligheden var Montesquieu selv den første til selv at sige, at tredelingen ikke var det væsentligste. Det væsentligste var, skrev han, at der findes corps intermédiaire – nogle mellemliggende magtinstitutioner og kanaler, som kan formidle holdninger og tanker mellem stat og befolkning, så statens embedsapparat blev oplyst om, hvad befolkningen har brug for. Det gælder lige så meget nu, som det gjorde dengang.