Den nye virkelighed stillede store krav til medarbejderne, men om muligt endnu større krav til ledelsen, hvor vilkårene for ledelse blev disruptet. Vi skulle nu orkestrere opgaverne fra distancen og samtidig motivere vores medarbejdere til at opretholde gejsten og kadencen. Men mest af alt var der et enormt behov for tæt personaleledelse af en medarbejdergruppe, der med raketfart skulle omstille sit arbejde og arbejdsvilkår, samtidig med at utrygheden ved en pandemi fyldte hos den enkelte medarbejder.