Hjemmearbejde giver behov for akut lederuddannelse

For langt de flestes vedkommende skulle dette ske uden fald i produktion og effektivitet, og dertil kom nye opgaver som følge af den krisesituation, vi som land og samfund stod i.

Den nye virkelighed stillede store krav til medarbejderne, men om muligt endnu større krav til ledelsen, hvor vilkårene for ledelse blev disruptet. Vi skulle nu orkestrere opgaverne fra distancen og samtidig motivere vores medarbejdere til at opretholde gejsten og kadencen. Men mest af alt var der et enormt behov for tæt personaleledelse af en medarbejdergruppe, der med raketfart skulle omstille sit arbejde og arbejdsvilkår, samtidig med at utrygheden ved en pandemi fyldte hos den enkelte medarbejder.

Det stiller nye krav til en leder at kunne bruge sin empati til at målrette personaleledelse af den enkelte medarbejder i en situation, hvor dette skal ske online. Og her er alt blevet overladt til tilfældighederne.

Uden blik for fremtiden

Vi har i mange år haft fokus på forandringsledelse – ja, faktisk på alle ledelsesniveauer. Vi er blevet uddannet, har kørt processer, debatteret og evalueret.

Derimod er distanceledelse og virtuel ledelse sjældent nævnt. Og da slet ikke personaleledelse på distancen. Nu er det pludselig kompetencer, vi som ledere bør mestre til fingerspidserne. Og når vi ikke lykkes med det, kommer ledelse til at handle for meget og for entydigt om kontrol. En kontrol, der meget vel kan misse den ledelse, der skal til for at holde fast i motivation og trivsel hos medarbejderne. Vi kommer som ledere med andre ord til at operere på den korte bane uden at have blik for at sikre fremtiden.

Også de traditionelle lederuddannelser berører kun temaet yderst sporadisk – hvis overhovedet. Også her bør kompetenceudviklingen af nutidens og morgendagens ledere justeres, så ledernes aktuelle arbejdsvilkår tænkes ind.

En afgørende investering

Vi har nu i snart et år levet under en pandemi og med de nye vilkår for at varetage vores daglige arbejdsopgaver. Hjemmefra og fysisk isoleret fra kollegaerne og nærmeste leder(e). Vi kan ikke overlade disse vigtige kompetencer til tilfældighederne. Det er på tide at tage kompetenceudvikling af ledere inden for disse nye discipliner seriøst, og det skal ske ved et systematisk fokus på at udvikle kompetencerne uformelt, men også via de formelle lederuddannelser.

Selv efter pandemien må vi forvente, at vi fremadrettet vil se langt mere virtuelt arbejde. At styrke disse lederkompetencer vil derfor også være en helt afgørende investering i god ledelse på fremtidens arbejdsmarked. 

Maja Torp er cand.scient.adm. og afdelingsleder i Aalborg Kommune