"En god leder behøver ikke være en led leder"

Selv mener 47-årige Stefan Sakurai, at han kan takke sin baggrund i den japanske kampsport karate for, at han har opnået den position i forretningsverdenen, som han har.

”Jeg har lært af karate, at man godt kan være en god leder uden at være en led leder, og at respekt ikke er noget, man skal kræve af folk, men som man skal gøre sig fortjent til. I karate er det akkurat det samme. Her får man kun respekt, når man har arbejdet for det og fortjener det.”

Det handler om selvtillid i hverdagen.

”Man står ofte i pressede situationer, når salget ikke går som ønsket, når forholdet til en kunde er anspændt, når der er problemer med en producent, eller når man skal stå over for medierne eller en stor forsamling. I den slags situationer giver kampsporten mig det fokus og dermed den selvtillid, som jeg sikkert ellers ikke ville have haft,” forklarer han.

"Jeg lever karate"

Stefan Sakurai er uddannet erhvervsøkonom fra CBS og det fine japanske universitet Keio. Men da han i 80’erne som vild dansk-japansk knægt i Helsinge rodede sig ud i den ene dumme slåskamp på fortovene efter den anden, havde de færreste set i krystalkuglen, at hans tilværelse ville udvikle sig i den retning.

”Jeg havde alt for megen energi og havde svært ved at sidde stille. Jeg måtte derfor ikke dyrke karate for mine forældre, fordi de var bange for, hvad jeg kunne finde på at bruge det til, når jeg kom i slagsmål ude i byen. Jeg havde et iltert temperament og kom hurtigt op at slås, når andre børn drillede mig med, at jeg var en sortsmudsker,” fortæller han.

I Stefans japanske fars familie havde man i flere generationer dyrket en anden japansk kampsport, kendo, og praktiseret meditation. Stefan Sakurai var, fra han var helt lille, meget bevidst om ”at være en del af to kulturer”, og at det var vigtigt for ham at holde fast i dem begge. Han var fascineret af nogle af de ting, som hans far stod for.

”Selv om vi flyttede til en lille by i Nordsjælland, var der fra en tidlig alder intet, jeg hellere ville, end at begynde at dyrke karate”.

Forældrene var fortsat ikke meget for den idé, så da han var 12 år gammel, fik han penge af dem til at begynde at spille tennis. Han gik ned i sportsforretningen og købte den billigste tennisketcher på markedet og brugte resten af pengene på at melde sig ind i den lokale karate-klub, uden forældrene vidste noget om det.

”Og jeg har trænet hver eneste uge lige siden. Det passer godt til min tankegang. Det er ikke en sport, jeg dyrker. Jeg lever karate og den stærke filosofi, der er fundamentet for karate.”

Skarp koncentration

Det viste sig at være sundt for Stefan Sakurai at komme af med energien i kroppen på en konstruktiv måde og samtidig få terpet nogle faste regler og ritualer for, hvordan man bør opføre sig som person, og hvordan man bærer sig ad med at vise respekt og ordentlighed over for andre mennesker.

”Det gav mig tidligt nogle metoder og systemer i min hverdag, som gjorde mig i stand til hurtigt at aflæse andre folk, jeg mødte, og som har været en kæmpe fordel for mig både under uddannelsen og i forretningslivet. Først og fremmest har det givet mig et utroligt fokus og en skarp koncentrationsevne,” forklarer han.

Det var ikke mindst denne voldsomt forbedrede evne til at koncentrere sig om en opgave, som gjorde, at Stefan pludselig fik det meget nemmere i skolen, og at han ligefrem begyndte at få gode karakterer.

”Mine forældre opdagede, at det vist var meget godt for mig at dyrke karate.”

Stejl læringskurve

De gode karakterer fortsatte i resten af hans år under uddannelse. Det gav ham mulighed for at komme til Japan, hans fars land, for at studere – hvilket han altid havde drømt om.

”Som 18-årig flyttede jeg til Japan, og jeg erkendte meget hurtigt, at jeg var nødt til at oppe mig på det japanske sprog. Her kom evnen til intens koncentration og fokus mig til stor hjælp, da jeg meldte mig til en japansk-eksamen, som tvang mig til på tre måneder at lære mere end 2000 kanji (kinesiske betydningstegn, red.) udenad.”

”Det viste sig at være forbavsende nemt for mig at lære mellem 30 og 50 nye kanji om dagen. Jeg havde nogle småfejl ved den eksamen, som jeg bestod med 96 eller 98 procent, men jeg havde samtlige kanji ved testen rigtigt,” fortsætter han.

Stefan Sakurai blev imidlertid nødt til at flytte hjem til Danmark igen, fordi hans mor var blevet alvorligt syg med kræft. I tre år læste han på den såkaldte JAP-ØK-uddannelse på CBS, en kombinationsuddannelse med både sprog, som han kunne i forvejen, og økonomi, som han derfor kunne rette sit fokus imod.

Sunde værdier og god motion

Stefan Sakurai har prøvet flere andre typer kampsport, men uden at finde det samme udbytte.

”Jeg har hele vejen søgt det perfekte, jeg gider ikke shoppe rundt og er altid vendt tilbage til karate.”

Japansk kampsport er for Stefan Sakurai ”en blanding af livsfilosofi og kropstræning,” og det indebærer en helhedsorienteret tilgang til det liv, man lever.

”Karate rummer for mig nogle værdier, som handler om at huske at vise gensidig respekt i alle livets forhold. Det giver mig en disciplin, en ydmyghed og et følelsesmæssigt overskud i hverdagen, som jeg har brug for.”

Og så er det god og hård motion på samme tid.