Gode råd mod corona-ensomhed

Rigtig mange studerende på universiteterne føler sig alene i øjeblikket. Nye tal viser, at hver anden på både bachelor- og kandidatuddannelserne har oplevet at være ensomme på studiet.

Andelen er dermed steget, siden Uddannelses- og Forskningsministeriet lavede sin foregående undersøgelse i 2018. Og ministeriets nye tal bygger endda på besvarelser fra perioden oktober-december 2020, hvor der endnu ikke var lukket helt ned for at kunne være fysisk til stede på universiteterne.

Hos Studenterrådgivningen mærker man også, at trivslen forværres.

”Ensomheden blandt de studerende fylder mere og mere, og tilknytningen til studiet bliver mindre. Corona-nedlukningen med mindre fysisk undervisning, mere tid foran skærmen og færre fællesskabsorienterede arrangementer gør, at flere studerende føler sig ensomme og usikre. Nogle tvivler så meget på deres egne evner, at de vælger at udskyde eksamener,” lyder det fra Marie Linde Husby, som er psykolog hos Studenterrådgivningen.

Tomhed

En af de studerende, som er træt af ensomheden, er 24-årige Josephine Basthof. Hun bliver færdig med sin kandidat i engelsk ved Københavns Universitet til sommer, og det sidste års tid har hun næsten ikke været på campus.

”Det værste ved situationen er uden tvivl ensomheden og dén tomhed, man føler, når éns hverdag ikke er fyldt op med mennesker. Det er tungt at komme igennem, og jeg har heller ikke haft den samme lyst som førhen. Jeg har egentlig bare haft følelsen af, at nu vil jeg bare gerne være færdig. Rent socialt har det virkelig været tomt,” forklarer hun.

Savner afklaring

Psykolog og studieleder ved Københavns Universitet Torben Bechmann Jensen vurderer, at der stor forskel, hvor hårdt ensomheden rammer de studerende. Det har stor betydning, om man allerede har et stabilt netværk i form af gode studiekammerater, venner og familie, som man kan se i henhold til forsamlingsforbuddet, eller om man er tilflytter uden et fast netværk af mennesker.

Én ting er dog sikker: Corona-pandemien rammer alle studerende og deraf også deres trivsel.

”Det mest alvorlige lige nu er, at det hele trækker ud. Ingen af os ved, hvornår pandemien og restriktionerne stopper. Den manglende ”deadline” kan føre til en form for apati og opgivenhed. Det kan resultere i, at man bliver dårligere til at studere, arbejde og alt muligt andet,” forklarer Torben Bechmann Jensen.

Han sammenligner lidt den nuværende situation med at have været udsat for en kriminel handling, som gerningsmanden endnu ikke har fået en dom for.

”Denne limbo af usikkerhed påvirker éns psyke i en negativ retning, hvor man tænker meget over den manglende afklaring,” siger han.

Hjælp på vej

Heldigvis for Josephine Basthof og alle de andre studerende er der gode råd med på vejen, så corona-ensomheden kan holdes i skak. Studenterrådgivningen gør meget ud af at aftabuisere ensomheden.

”Vi påpeger over for de studerende, at det er normalt med denne følelse af ensomhed og tvivl, og corona-pandemien påvirker alle. Det er vigtigt at understrege, at de ikke er alene. Derudover har vi positive erfaringer fra studerende, som netop har rakt ud til fx deres studiegruppe og påpeget deres egen tvivl og ensomhed, eller hvis man synes, noget er svært,” lyder det fra Marie Linde Husby.

Et af Torben Bechmann Jensens bedste råd er i videst muligt omfang at opretholde sine daglige gøremål og rutiner. Det gælder fx, hvornår man står op, hvornår man arbejder og/eller studerer, hvornår man dyrker motion, hvornår man spiser, og hvornår man går i seng.

”Hermed sørger man selv for at gøre det muligt at leve videre og ikke tænke for meget over ensomheden og pandemien. Når man har en plan og udfører den, spekulerer man nemlig mindre over, hvordan man egentlig har det,” siger han.

Det er noget, Josephine Basthof egentlig allerede gør.

”Jeg fungerer bedst med en fast struktur, så jeg står op, går en lang tur og møder ind til en studiedag. Jeg sætter mig løbende mål for, hvor meget jeg skal nå at læse. Her er en af fordelene ved nedlukningen, at der er lidt mere tid i kalenderen til at få læst, så jeg har generelt set læst lidt mere af pensum det seneste års tid,” lyder det fra den studerende.

Derudover påpeger Torben Bechmann Jensen, at det er en god idé at holde kontakten til sin omgangskreds – igen for at opretholde en følelse af normalitet.

”Virtuelle møder hjælper, og her vil jeg anbefale, at man snakker med dem, man i forvejen ville have en fysisk og personlig relation til – netop for at fastholde de rutiner, man havde inden pandemien.”

Tilbage til rytmen

Josephine Basthof har gjort sig en del overvejelser om den stigende ensomhed, hjemmeundervisning og corona-pandemiens betydning.

”Jeg er blevet vant til at klare alle tingene selv, fordi jeg ikke har så meget kontakt til studiet. Det er både godt og skidt. Jeg er blevet mere effektiv og produktiv, men omvendt mangler jeg nogen at sparre med. Rent fremtidsmæssigt kan jeg godt frygte, hvorvidt der er et job til mig, når jeg bliver færdig til sommer,” siger hun.

På et mere generelt plan tror Torben Bechmann Jensen ikke, at den nuværende nedlukning og pandemien vil have fatale konsekvenser for de studerende på den lange bane, men den vil uden tvivl smitte af på danskernes adfærdsmønstre.

”Det hele kommer selvfølgelig an på, hvornår pandemien er ovre. Men jeg tror, at vi i perioden lige efter corona-virussen vil se et øget behov for at være sociale og ses med folk. Hermed falder man rimelig hurtigt ind i en rytme som før. Jeg tror ikke, at folk vil lide voldsom overlast, men der vil nok være ekstra opmærksomhed og nervøsitet, næste gang et rygte om en virus breder sig,” siger han.