Et toplederjob er ikke bare noget, man tager – og slet ikke som kvinde

Claus Holm tager i sit indlæg i Djøfbladet udgangspunkt i det faktum, at kvinder i dag klarer sig bedre end mænd uddannelsesmæssigt. Og så skriver han, at kapitalismen har et godt øje for, hvor den bedste humankapital befinder sig – for det er her, der er flest penge at hente. Og derfor vil kapitalismen trække kvinderne opad.

Det kan godt være, at tingene hænger sådan sammen i en teoretisk grundbog om kapitalisme og et marked med fuldkommen konkurrence. Men det er teori. Virkeligheden er en anden.

Hvis kapitalismen har et godt øje for humankapital, skal det forstås helt bogstaveligt som ét godt øje – kapitalismen er enøjet; den har primært blik for mandlig humankapital som ideal arbejdskraft, der ikke har fravær pga. graviditet etc. Kvinder skal derfor i langt højere grad end mænd bevise deres værd for at komme i betragtning til lederstillinger.

Kvinder undervurderes systematisk

Men vores ærinde er ikke kapitalismekritik. I den virkelige verden er det ikke kapitalismen, der ansætter topledere. Det gør virksomhedsbestyrelser, og de består typisk af mænd; og de har (som alle andre) biases, dvs. ubevidste fordomme, som spiller imod de kvindelige (top)lederkandidater.

Claus Holm refererer til den britiske professor Tom Schullers 'Paula-princip', og Holm udlægger det sådan, "at kvinder karrieremæssigt går et skridt kortere, end deres kvalifikationer rækker til, mens mændene går et skridt længere." Med den udlægning kan man jo kun opfordre kvinder til at gå det ekstra skridt. Hvor svært kan det være?

Men Claus Holm ignorerer det faktum, at kvinders kompetencer systematisk vurderes lavere end mænds, hvilket betyder, at kvinder har dårligere muligheder for at tage det ekstra skridt ad karrierestigen. På sin hjemmeside formulerer Tom Schuller selv Paula-princippet sådan: "Most women work below their level of competence." Det afviger noget fra Claus Holms udlægning. Schuller har også en række forklaringer på, hvorfor det forholder sig sådan. Den første begrundelse er diskrimination. Den næste er strukturelle grunde.

Danmark er blevet overhalet

Claus Holms afsluttende opfordring til kvinder om "at gribe en historisk mulighed og tage chancen – og ansvaret – for ikke alene at tage, men også forme topstillingerne" fortæller os, at Holm foretrækker den naive og virkelighedsfjerne forestilling om, at hvis bare kvinder rækker ud efter toplederstillinger, får de dem også. Problemet er selvfølgelig, at i den virkelige verden er et toplederjob ikke bare noget, man tager – og da slet ikke, hvis man er kvinde. Derfor ligger Danmark nu på en pinlig 102. plads i World Economic Forums Gender Gap Index, når det kommer til kvinders andel af ledende poster i såvel det private erhvervsliv som den offentlige sektor, hvilket er et fald på 49 pladser siden 2006.

Det store fald skyldes bl.a., at andre lande har taget en række initiativer, så Danmark er blevet overhalet. Men en anden nok så væsentlig forklaring er også, at der i Danmark er en meget ringe erkendelse af, at fordomme om køn gør det væsentligt sværere for kvinder at opnå lederstillinger. Det har konsulenthuset Boston Consulting Group dokumenteret i rapporten 'Wake Up Denmark', der fastslår, at Danmarks manglende erkendelse af problemet spænder ben for en hastig og markant forøgelse af antallet af kvindelige ledere, og det går i sidste ende ud over både vækst og velstand i vores samfund.

Vi vil derfor hermed opfordre Claus Holm til at vågne op og få læst op på de mange undersøgelser, der dokumenterer, at kvinder og mænd ikke har lige muligheder for at blive ledere i Danmark.

Henning Meldgaard Nielsen og Tina Overgaard er begge partnere i Genitor. Edith Jakobsen er arbejdslivspolitisk chef i Djøf.