Ekspertgruppe: Disse tre ting skal vi lære inden næste corona-nedlukning

Sådan lyder nogle af pointerne fra en arbejdsgruppe, som Djøf har nedsat for at holde øje med konsekvenserne af de politiske tiltag i kampen mod Covid-19. I sin første udgivelse fokuserer Djøfs Corona Task Force på indgrebenes betydning på danskernes menneskerettigheder, og hvad vi kan lære af det.

Djøfbladet har talt med arbejdsgruppens næstformand, Kristian Cedervall Lauta, der til daglig er juraprofessor på Københavns Universitet. Først bad vi ham udpege tre ting, vi som samfund kan lære af nedlukningen i foråret.

Råd nr. 1: De politiske tiltag skal være konkrete og proportionelle.

”Den meget bastante nedlukning, man lavede i foråret, har et forbedringspotentiale. Man kunne tidligere have været mere regional og givet slip tidligere. Man kunne tidligere have givet frihedsrettighederne tilbage sektorbaseret,” siger Kristian Cedervall Lauta.

Råd nr. 2: Pas på de sårbare

”Selvom de ældre var i størst risiko for at blive påvirket af coronavirus, så var det også dem, der måtte tåle de voldsomste indgreb. Konkret afskar man en række ældre borgere fra besøg i eget hjem. Det tror jeg godt, man kan gøre bedre,” vurderer han.

Råd nr. 3: Begræns tiden

”Vi lavede nærmest tidsubestemte indgreb i foråret. Både kommunikationsmæssigt og fra et menneskeretligt perspektiv giver det mening at arbejde med kortere tidshorisonter, som man gør nu. Det gør sig både gældende i forhold til de konkrete indgreb, men i endnu højere grad i forhold til de generelle lovgivningstiltag, man laver, hvor man har lavet en meget lang solnedgangsklausul. Derved giver det mindre mulighed, end man burde, for at parlament og befolkningen kan drøfte, om de tiltag faktisk er proportionelle,” forklarer Kristian Cedervall.

Hvad har tidsbestemmelsen af konkret betydning for borgerne?

”Det har en betydning i forhold til klarhed: At man er med på, hvornår man igen præcis får mulighed for at genbesøge beslutninger. Det har en betydning i forhold til vores demokrati. Hver gang man har tidsbestemt noget, åbner man en mulighed for at diskutere og forholde sig kritisk til, om det er det rigtige at gøre, når tiden er udløbet,” siger Kristian Cedervall Lauta og tilføjer:

”På den måde kan man lave en proces, hvor man sikrer, at borgerne, vores demokrati og vores menneskerettigheder bliver genbesøgt og derved – formentlig – bliver krænket så lidt som muligt, hvilket er det helt grundlæggende princip, når man tænker på menneskerettigheder og krise. Det er okay at lave nogle indgreb i vores menneskerettigheder, men det skal altid ske mindst muligt.”

Hvordan mener du, at det kan gøre en positiv forskel være mere proportionel og sektorrettet?

”Man kan tage udgangspunkt i den måde, vi tilgår smittespredning på nuværende tidspunkt. Man har lavet en ændring i forhold til forårets meget brede nedlukning. Det er nu sådan, at man kigger på, hvor smittetallene er høje i forhold til regional differentiering. Og hvad er det for nogle sektorer, der – måske i særlig grad – bevirker smittespredningen?” siger Kristian Cedervall Lauta.

”Man valgte at lukke alting ned alle steder i foråret under henvisning til ekstrem forsigtighed og favoriserede meget klar kommunikation over hensynet til proportionaliteten. Vi peger på, at den tilgang, man nu er overgået til, er meget mere i overensstemmelse med menneskerettighederne.”

”Hvis vi skal lukke voldsomt ned igen, så tror vi, at man kan komme rigtig langt med den modulære tilgang, man har nu, hvor man bid for bid lukker de steder ned, hvor man kan se, at smittetallene påvirkes negativt. Det gælder både i forhold til geografi og de tematiske sektorer, som er berørt af det.”

Hvad vil en mere konkret tilgang have af betydning for den måde, man forvalter indskærpelser og påbud?

”Den første betydning er, at regeringen i meget højere grad bliver nødt til at bero på, at de, der normalt forvalter en sektor, også er dem, der skal sørge for at følge op på sektoren, når der er krise. I Danmark har vi sektoransvar som et af vores bærende beredskabsprincipper. Nedlukningen var til dels et brud med det forvaltningsprincip. Rigtig meget beslutningskraft blev samlet under Statsministeriet. Og mange ministerier – tror jeg – oplevede, at de skulle følge efter, hvad der blev besluttet i Statsministeriet.”

”Konsekvensen af det er, at forvaltningen ligger bedre hos de mennesker, som almindeligvis forvalter. Det, at vi skal kunne have en mere sensibel, avanceret måde at forvalte på, kræver, at der er mange flere aktører og en meget mere specifik viden om, hvem det faktisk er, man skal have fat i aktørmæssigt, og hvordan den enkelte sektor virker.”

Hvorfor er det godt, at tidsbestemte påbud har en positiv betydning for menneskerettigheder?

”Menneskerettigheder er et fuldstændigt bærende princip – et sæt af bærende af principper for vores demokrati og retsstat. De er en understøttende infrastruktur for alt, hvad vi kender som godt og rigtigt. Det helt bærende princip i alle menneskerettigheder er, at vi aldrig skal lave indgreb i menneskers frihed, som ikke er nødvendige eller begrundet i samfundsforhold,” forklarer Kristian Cedervall Lauta og uddyber:

”Når vi tidsbegrænser påbud, får vi en automatisk mekanisme, der gør, at vi genbesøger af nødvendighed. Det vil sige, at vi laver et stop for Folketingets partier og regeringen til at genoverveje, om det er det rigtige, man gjorde. Og om det faktisk stadigvæk er nødvendigt at opretholde de konkrete tiltag."

”Det er – sikkert – den begrundelse, der ligger bag, at flere har været ude at kritisere den meget lange solnedgangsklausul, man har sat på epidemilovgivningen og på de straffelovsændringer, man foretog i starten af april. For derved afskærer man Folketinget fra at føre parlamentarisk kontrol undervejs,” betoner Kristian Cedervall Lauta.