Guide

Sådan får du din studiegruppe til at fungere optimalt

09-09-2020
3 min.
Læsegrupper er et godt redskab til at få større forståelse for pensum, men det kræver, at alle bidrager og forpligter sig til at gøre en indsats. PR-foto: Adam Lehn/AAU

Der er rigtig gode grunde til at være i en læsegruppe og hjælpe hinanden med at forstå pensum. Men hvordan får man mest udbytte af studiegruppen? Det har vi bedt en ekspert og en studerende give gode råd om.

Som studerende på universitetet kan det være noget af en jungle at finde rundt i pensum, opgaver, deadlines og formelle krav. Her kan en god studiegruppe være en vigtig hjælper – men hvordan får man egentlig en god studiegruppe op at stå og til at fungere?

Lisbet Rask er ekspert i studiegrupper og medforfatter til bogen ’Studiegrupper – samarbejde og facilitering’. Hun forklarer, at det er alfa og omega, at gruppen er gennemsyret af det, hun kalder forpligtende og involverende processer, hvis der skal opstå et godt, professionelt samarbejde.

Med forpligtende og involverende processer mener hun, at hvert gruppemedlem skal føle et ansvar over for gruppearbejdet og bidrage til det, men også at alle medlemmer aktivt vil være en del af gruppearbejdet, så der ikke er nogen, der ender som free-riders.

”Når der er forpligtende og involverende processer i studiegruppen, føler alle medlemmerne et ansvar. Det er vigtigt med struktur og en facilitator ved hvert møde. Den rolle må gerne gå på skift, og det er vigtigt at skabe en jargon, hvor alle bliver hørt og involveret,” forklarer Lisbet Rask.

Fire medlemmer, tak

Laura Emilie Fabricius-Lauritzen er kandidatstuderende på jura ved Københavns Universitet, hvor hun afleverer sit speciale senere i september. Hun har indgået i forskellige studiegrupper – både nogle, som universitetet dannede, og frivillige grupper.

Hun har oplevet, at det er bedst med et lige antal i studiegrupperne.

”Jeg har erfaret, at fire medlemmer er det optimale. Her fungerede det rigtig fint i min gruppe, at vi var to drenge og to piger,” siger hun.

Lisbet Rask er enig i, at fire personer er en god gruppestørrelse.

”Fire medlemmer i studiegruppen er optimalt – køn og etnicitet er underordnet. Det vigtige er, at der er de fornødne strukturer omkring roller i gruppen, og at facilitatortjansen går på skift,” siger Lisbet Rask.

Hun understreger desuden, at forestillingen om, at der skal være ligelig kønsfordeling, kan fastlåse studerende i kønnede forventninger, som begrænser samarbejdets potentiale.

Når Laura Emilie Fabricius-Lauritzen har afleveret sit speciale på jura, begynder hun som advokatfuldmægtig hos Hallgren Advokater.
Når Laura Emilie Fabricius-Lauritzen har afleveret sit speciale på jura, begynder hun som advokatfuldmægtig hos Hallgren Advokater.
Undgå dine bedste venner

Laura Emilie Fabricius-Lauritzens erfaring med studiegrupper er også, at det ikke nødvendigvis er smart at finde sammen med gode venner.

”Min erfaring er, at man ikke skal være i gruppe med ens venner. Det kræver rigtig meget af venskabet for at få godt akademisk samarbejde op at stå. Det er bedre, at man er i en studiegruppe, hvor arbejdet og det faglige styrer gruppen – og ikke venskabet,” siger hun.

På 3. og 4. semester var hun netop i en fasttømret studiegruppe, hvor det faglige var i højsædet. De mødtes to-tre gange om ugen, hvor de forberedte sig til de opgaver, som skulle laves til forskellige fag.

At være i en studiegruppe har virkelig hjulpet hende gennem studierne.

”At arbejde sammen om opgaverne og snakke pensum igennem med andre har uden tvivl gjort mig mere sikker på stoffet,” forklarer hun.

Fnidder og fravær

Alt har dog ikke været fuldstændig rosenrødt. Da de studerende i begyndelsen af 3. semester selv fik lov at vælge deres grupper, havde en del studerende allerede dannet studiegrupper i løbet af sommerferien, så udvalget af mulige samarbejdspartnere var beskedent.



”Jeg havde håbet på, at mine medstuderende havde overholdt administrationens forslag om først at lave grupper efter sommerferien, så alle fik en fair chance,” siger hun.

En anden dårlig erfaring med studiegrupper er koblet op på den store frihed, som studerende nyder.

”På universitetet er der ikke mødepligt, og jeg har nogle gange oplevet, at ét eller flere gruppemedlemmer ikke dukkede op til arbejdet eller præsentation af en opgave. Så hang man lidt på den alene,” forklarer hun.

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.