Når jeg snakker med folk, som arbejder andre steder, må jeg også sande, at de her arbejdsmarkedstræk ikke bare findes på min arbejdsplads, men virker som reglen mere end undtagelsen. At de erfarne medarbejdere måske – og det er et stort måske – kan være i det her, bør ikke skygge for, at de her arbejdsmarkedstræk er giftige for usikre dimittender, som gerne vil gøre det godt. Det tror pokker, at mange arbejdspladser undgår at ansætte dimittender – fordi dimittender jo netop kræver og har behov for den ledelse, som mere erfarne har affundet sig med, at de ikke får, og i stedet nyder de fordele, der trods alt er i, at éns chef ingen anelse har om, hvad man laver.