Hvornår går arbejdsgiver over grænsen?
Var det en okay måde, arbejdsgiver behandlede Anna Mikkelsen på, efter han fandt ud af, at hun var gravid? Nej. Men var det ulovligt? Nej.
Sådan lyder den meget korte version fra René Óli Rasmussen, chefkonsulent i Djøf.
Det er lidt kompliceret. Men der er simpelthen en skillelinje mellem, hvad arbejdsgiver må sige, og hvad han eller hun må gøre, fortæller han.
”Ifølge Ligebehandlingsloven må du ikke forskelsbehandle og give en medarbejder forringede ansættelsesvilkår begrundet i, at hun eller han skal på barselsorlov eller er på barselsorlov. Men den siger ikke noget om, at du ikke må stille alle de dumme spørgsmål.”
”Arbejdsgiver stiller ikke Anna Mikkelsen ringere ved at sige: ’Kan vi lave en aftale om, at du går ned i løn?' Det er jo en ren forhandling. Og hvis hun siger ja, er det okay – for hun havde mulighed for at sige nej. Men det ville ikke have været okay, hvis han havde sagt: ’Du bliver sat ned i løn, fordi du er gravid, eller fordi du er på barselsorlov.' At det så ikke er etisk okay, at hun bliver behandlet sådan, det er noget helt andet. Men juridisk set er der altså ikke noget til hinder for det,” siger René Óli Rasmussen.
Han sammenligner det med en jobsamtale. Her tror mange, at en arbejdsgiver fx ikke må spørge, om man har planer om at få børn. Men det er der faktisk ikke noget problem i juridisk set. Arbejdsgiver må bare ikke lægge vægt på det, når han eller hun skal udvælge en kandidat.