Da Anna blev gravid, blev chefen rigtig ubehagelig

Alting hænger sammen - også den slags opførsel og Vestens demografiske ubalancer.

Enig i at ting kan ske med både mandlige og kvindelige ledere. Jeg har fx prøvet at en kvindelig chef blev så anklagende ift. det ansvar hun havde tildelt mig (i min optik meget begrænset) fordi hun var sikker på, at jeg ikke skulle have flere børn, at jeg blev nødt til at spørge hende, om hun dermed mente, at jeg skulle få en abort af hensyn til hende. Så stoppede det. Men det var lettere for mig, da jeg dengang havde nogle års erfaring, end for en nyuddannet og nyansat at sige fra selv.
Ift underliggende strukturer - jeg sagde op umiddelbart efter barsel - så kan jeg bare sige - at da jeg blandt andet gav denne historie som baggrund for min opsigelse til HR-chefen, så var reaktionen blot, at jeg lød udbrændt.

Det er en rystende artikel. Mænd bliver også udsat for chikane ved forældreorlov. Fx. En leder opfordrer den mandlige medarbejder til at se sig om efter et andet job under medarbejderens kommende forældreorlov. Lederen var bevidst om konsekvenserne ved at sige sådan, da lederen tilføjede, at det blev sagt selvom lederen kunne få bøvl med diverse fagforeninger. Desværre har sådanne opfordringer ingen konsekvenser, hverken for lederen eller for virksomheden. Og sagerne er vanskelige at dokumentere.

Bortset fra alt det andet, så synes jeg da også at det er en opgave for DJØF at arbejde for en ændring af ligebehandlingsloven, hvis René Óli Rasmussen virkelig har ret.
Jeg er rystet over at lære, at det er lovligt at intimidere en (svag) nyansat til at acceptere vilkår, som ville være ulovlige, hvis blot lederen havde formuleret sig lidt mindre udspekuleret.

Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at der er "en skillelinje" mellem det, man gør og det, man siger. Ok, bevisbyrden er svær at løfte, når ting 'kun' er sagt - men det er jo lige så svært, som når arbejdsgiveren skal bevise, at de spurgte om graviditet, men 'det da sandelig ikke blev brugt imod dig'.

Det er en opgave for vores fagforening! Det kan simpelthen ikke fortsætte!

Det er fuldstændig forrykt at kvinder skal finde sig i misogyne mænd, sexistisk opførsel og patriarkalske strukturer i 2020! Jeg blev fyret da jeg blev gravid - heldigvis havde jeg en sej fagforening der satte min latterlige chef på plads og jeg fik sikret min barsel økonomisk ved et forlig.

Vil du ikke præciserer hvordan en patriarkalsk struktur er, of hvordan den er anderledes end en matriarkalsk?

Som jeg ser der virker det bare til st være en dårlig chef, men en dårlig chef betyder ikke at der er noget galt med de underliggende strukturer!

Det er en skandale, at nogen folk ikke kan forstå, at det er et helt almindeligt livsvilkår at få børn, og at det selvfølgelig er noget, man også som virksomhed må acceptere på linje med alle mulige andre driftsomkostninger. Hvis ikke man kan det, må man jo drive virksomhed et andet sted.

Og i det der tilfælde i artiklen, gad jeg da godt vide, hvordan virksomheden så tager det, hvis man som far beder om orlov.

Det er desværre ikke så enkelt. Jeg er selv mor til to, så jeg har også prøvet det. Men da jeg for 15-20 år siden kom ud på arbejdsmarkedet, blev der ansat barselsvikarer - mit første job var et barselsvikariat, og det var også en god måde at komme ind i virksomheden.

I dag skal der spares. Hele tiden. Så typisk får man ikke en vikar, og de andre medarbejder skal løbe hurtigere - og dermed undvære tid med deres egne børn. I mit kontor er der p.t. 3 på barsel, og 2 på vej ud af 11 medarbejdere. Vi får at vide, "at ledelsen er opmærksom på situationen", men at vi ikke skal forvente at få barselsvikariater. Jeg har allerede fået fjernet medarbejderressoucer fra et større projekt, som jeg nu sidder alene med.

Der opstår en kløft, når ledelsen efterhånden har lært at sige, at "der skal være plads til familieliv" - men uden at man følger det op med ressourcer.

Gad vide om Britt Bager fra Venstre oplevede noget lignende, inden hun blev "flyttet" fra sit job som statsrevisor, mens hun var højgravid?

Hvor er det en trist artikel, som viser nogle af de udfordringer som kun kvinder står med. Det viser også vi ikke er langt nok med ligestillingen, når en kvinde skal behandles sådan og det juridisk set er okay. Det er er af de punker omkring graviditet hvor mænd står bedre i jobsituationer og økonomisk end deres kvindelige kollegaer.

Det handler om etik og moral. Det er livets naturlighed at få børn. Graviditeter skal nydes og børnene skal passes så de bliver sunde og trives i livet. Selv om et ungt menneske er nyansat, er det stadig en del af livet at få børn uanset om det er et praktisk, eller et ikke praktisk tidspunkt for graviditet. Vores effektive og accelererende samfund, skal ikke spænde ben for glæde og trivsel, og ingen skal skjule deres graviditet i vores samtid. Og, selv om det ikke er juridisk forkert at en chef/leder gør som Annas chef, er det etisk og moralsk uforsvarligt og grænser til voksenmobning og eksklusion af sammenholdet på en arbejdsplads. En chef der ændrer adfærd, og går forbi en ansat, på grund af en graviditet, uden at hilse eller stoppe op som vedkommende plejer, er lig med magtmisbrug. Man skal overveje om man overhovedet vil være en del af en sådan virksomhed?