Trivsel
11.9.2020
af
Tine Santesson
Foto: Tobias Nicolai
I 11 år har alle medarbejdere hos ITW GSE dagligt løbet, cyklet, styrketrænet eller gået en rask tur i arbejdstiden. Efter at motionen er blevet hverdag, tjener virksomheden mere, og sygefraværet er faldet fra et ellers lavt niveau. Hvorfor gør flere ikke som dem?
Hver dag klokken fem minutter i 11 bliver dørene låst, og telefonerne og computerne bliver lukket ned hos ITW GSE. Anna Dyg Ernst går ud i omklædningsrummet og klæder om til løbetøj. Hun løber som regel tre dage om ugen – torsdag og fredag går hun en tur, fordi hun selv dyrker sport om aftenen de dage og ikke vil være for tung i benene.
”Hvis det en sjælden gang sker, at jeg hverken kommer ud at løbe eller gå, er jeg træt i hovedet ved 2-tiden. Godt nok har vi hæve-sænke-borde, og jeg står meget op. Men jeg skal gå rigtig mange gange ud til kaffemaskinen, hvis jeg vil have noget motion ud af det. Og det er altså bare ikke det samme som at komme ud i frisk luft og få rigtig gang i benene.”
Anna er digital marketing manager hos ITW GSE i Næsby nord for Odense. Virksomheden er ejet af det amerikanske konglomerat Illinois Tool Works og producerer strøm og aircondition til fly. Medarbejderstaben på knap 80 er nogenlunde ligeligt fordelt mellem produktion og administration. Og ligesom Anna motionerer alle medarbejdere i gennemsnit en halv time om dagen i arbejdstiden.
Forskning viser, at motion i arbejdstiden har en positiv effekt på både helbred, sygefravær og produktivitet. Det kommer vi til lidt senere – men trods dette er det forsvindende få arbejdspladser, der praktiserer motion på jobbet. Og de, der gør, har sjældent succes med at få de fleste medarbejdere til at motionere og blive ved med at gøre det. Faktisk kan det især være en udfordring på akademikerarbejdspladser. Forklaringerne på det kommer vi også til.
Den daglige motion med kollegerne var medvirkende til, at det gik hurtigt for Anna Dyg Ernst at lære alle at kende på tværs af hele virksomheden, da hun blev ansat for godt et år siden. Det er tempo og motionsform, der afgør, hvem dagens motionsmakkere er, så det kan skifte fra dag til dag.
”Den daglige motion er en rigtig god måde at lære sine kolleger at kende på – både dem fra de andre afdelinger og dem, man arbejder tæt sammen. Det er mega-godt for sammenholdet,” siger hun.
Henrik Olsson har registreret det samme. Han er Vice President og General Manager i ITW GSE.
”Det nedbryder totalt de siloer, man ellers bruger monster-mange ressourcer på at nedbryde andre steder.”
Han siger, at medarbejderne hverken bliver målt, vejet eller testet i det hele taget.
”Vi behøver jo bare at kigge på hinanden for at se, hvordan det står til. Men hvis nogen ønsker et sundhedstjek, kan de godt få det – det er bare ikke noget, de behøver at dele med andre.”
Idéen til motion i arbejdstiden opstod i sin tid på et møde i samarbejdsudvalget (SU), fortæller Henrik Olsson.
”Vi snakkede om, hvorfor vi ikke dyrkede noget motion, når vi alligevel var samlet hver dag. For uanset hvem vi hver især talte med i vores teams, ville alle jo gerne motionere. De havde bare 155.000 undskyldninger for ikke at gøre det.”
SU-medlemmerne tog rundt på arbejdspladser, der havde erfaringer med motion på arbejdspladsen, men ingen af stederne var det blevet en succes. Men så fandt de i det mindste ud af, hvad de ikke skulle gøre.
”Det er op ad bakke, hvis medarbejderne får at vide, at de gerne må motionere en halv time i arbejdstiden, og de selv må bestemme, hvornår de gør det. For så ender det bare med at være dem, der motionerer i forvejen, der benytter sig af det. Det skal gøres på samme tid, hver dag, og det skal gøres i grupper,” siger Henrik Olsson.
Sådan blev det hos ITW GSE. De blev enige om at lukke virksomheden ned en halv time hver dag kl. 11, og det har de gjort lige siden.
Firmaet havde i forvejen en bruser, og så var det ikke svært at få koblet et par ekstra på, siger Henrik Olsson. Der er intet fitnessrum, men virksomheden uddeler træningstøj til alle ansatte. Og om vinteren er der et par stykkerm der bruger et fitnesscenter i nærheden.
Den halve times motion er fleksibel. Hvis man ønsker at træne længere en dag, lægger man bare noget ekstra tid på et andet tidspunkt, eller også træner man måske kun tre af ugens dage.
Jeg oplever tit folk sige: ’Vi snakkede lige om det her på løbeturen, og derfor har vi truffet den her beslutning’. Noget, der måske ville have taget et møde på mindst en time en anden dag, får man lige klappet af, mens man løber
Henrik Olsson, Vice President, ITW GSE
Henrik Olsson erindrer ingen sure miner, hverken dengang de indførte den halve times daglige motion eller i løbet af de 11 år, der er gået. Kun positive tilkendegivelser, og alle deltager.
”Det er selvfølgelig frivilligt. Ingen er tvunget til det. Det er ikke en ledelsesret at tvinge folk til at leve sundt, men man kan gøre det nemt for dem at leve sundt.”
Han nævner en medarbejder, der normalt får en vinterdepression, men som giver den halve time med motion i dagslys skylden for, at depressionerne nu er væk. En anden, der aldrig havde løbet før, løber nu maraton.
Der er også andre gode sidegevinster ved den daglige motion med kollegerne, siger han.
”Jeg oplever tit folk sige: ’Vi snakkede lige om det her på løbeturen, og derfor har vi truffet den her beslutning’. Noget, der måske ville have taget et møde på mindst en time, får man lige klappet af, mens man løber.”
Kunder og leverandører ved godt, at de ikke kan komme forbi mellem 11 og 12, hvor det bliver motioneret og spist – og hvis de gør, er det, fordi de gerne vil deltage. Der sker tit, siger Henrik Olsson.
I løbet af de 11 år har virksomheden kun tjent flere og flere penge, og sygefraværet er faldet fra omkring 3-4 % til under 2 %.
”Men det er ikke det, der har været målet. Det er spørgsmålet om, at folk har lyst til at komme på arbejde – at de trives. Den korte version er, at når vi bruger vores krop på det, den oprindeligt er skabt til, så får vi bare så meget mere overskud, livsglæde og mange fede stunder sammen,” siger Henrik Olsson.
Just Bendix Justesen er forsker i strategisk sundhed på SDU og direktør i konsulentvirksomheden Promentum. Han har tidligere undersøgt effekten af træning i arbejdstiden hos 400 kontoransatte i den offentlige og private sektor. Det mentale overskud har han ikke kigget på, men han har en klar fornemmelse af, at det også er en positiv afledt effekt af at motionere i arbejdstiden. Han fandt til gengæld ud af, at blot en times ugentlig træning i arbejdstiden forbedrede de ansattes helbred betragteligt, nedsatte korttidssygefraværet og øgede produktiviteten. Altså helt i tråd med det, de har oplevet hos ITW GSE.
”Vi så nogle ret unikke resultater, hvor sygefraværet blev reduceret med op til 30 % og produktiviteten steg med 8 % - og det var altså bare de ’hårde’ effekter’.”
Det er også Just Bendix Justesens oplevelse, at det er en udfordring af få motion på arbejdspladsen til at fungere.
”Og specielt for videnarbejdere. Vi sidder jo tit og er rigtig godt i gang med en opgave, så der skal ekstra meget til for at bryde ud af det, vi sidder med.”
Der er også mange, der tænker, at akademikerne nok ikke er den gruppe, der har mest brug for motion, siger Just Bendix Justesen.
”Men det er helt misforstået, at djøf-folket har helt styr på det her. Vi motionerer måske lidt mere, hvis vi sammenligner os med andre grupper. Men det er stadig langt over halvdelen, som slet ikke får den motion, der skal til for deres helbreds skyld, for arbejdspladsens skyld og for samfundets skyld. Mange sidder jo ned dagen lang.”
Ud at forske bliver Just Bendix Justesen også brugt som konsulent på arbejdspladser, der overvejer at indføre motion i arbejdstiden. Det er ikke hos medarbejderne, han oplever skepsis.
”Da jeg for 10 år siden gik i gang med min forskning, stødte jeg ofte på spørgsmålet: ’Kan min arbejdsgiver virkelig bede mig om det, og skal jeg virkelig bruge min arbejdstid på det?’ Det spørgsmål støder jeg meget sjældent på i dag. Der, hvor jeg møder modstand, er hos mellemlederne.”
Hvis motion i arbejdstiden skal være en succes, er det helt afgørende, at mellemlederne er engagerede, siger han.
”Træning i arbejdstiden starter og slutter med mellemlederne. Hvis ikke de selv er med og bliver kulturbærere, og hvis ikke de bliver klædt på til det, så kommer implementeringen ikke. Når jeg kigger på de projekter, jeg har været en del af, har deltagelsen været mellem 20 og 30 % – og dem ved vi godt, hvem er: Det er os, der synes, det er mega-fedt, og som motionerer i forvejen. Det er ikke alle dem, der ville have allermest gavn af det.”
Men selv om der trods alt er flere, der forsøger sig med motion i arbejdstiden, er det stadig kun de færreste.
”Det er efterhånden mange år siden, der kom unik forskning, som viser, at det virker. Derfor overrasker det mig, at det tager så lang tid at få udbredt og lykkes med det. Men jeg er overbevist om, at det især skyldes, at de arbejdspladser, der indfører motion i arbejdstiden, lader det være op til den enkelte selv at få det gjort. Men det er altså ikke bare gjort ved at holde et par workshops. Igen: Det handler om ledelse.”
Henrik Olsson er enig.
”Men det er ligesom al mulig anden forandringsledelse. Når man skal lave noget om, må man gå all in. Som leder skal man virkelig passe på med at sætte noget i gang, som løber ud i sandet, for så ryger det lige tilbage i snotten på dig, at du ikke lykkedes som leder.”
Henrik Olsson er godt klar over, at ITW GSE som privat, mellemstor virksomhed har forholdsvis let ved at træffe en beslutning om at lukke ned en halv time hver dag og få skabt en fællesskabsfølelse.
”Det er selvfølgelig nemmere for os, hvor alle kender alle end i et kontorhus med 1.000 ansatte. Men det, vi kan inspirere til, er, hvor simpelt det kan gøres. Så må man finde ud af i sin egen organisation, hvordan det kan lade sig gøre. Det kan være, at halvdelen motionerer om formiddagen og den anden halvdel om eftermiddagen, hvis det ikke er muligt at lukke helt ned i en halv time.”
Baseret på firmaets 11 års erfaring har Henrik Olsson seks gode råd til andre, der gerne vil i gang med motion på arbejdspladsen.
Ledige stillinger
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER
