Fremtidens jurister orker ikke, at arbejdet skal fylde alt

Advokatbranchen har længe været berygtet for horribelt lange arbejdsdage og ringe forståelse for unge juristers ønske om en tålelig balance mellem arbejde og fritid. Men nu vurderer næsten to ud af tre jurister, at et forstærket krav om bedre work-life-balance mere end noget andet vil påvirke udviklingen i branchen.

Det fremgår af undersøgelsen ’Fremtidens Jurist 2020’. Afsenderen er Karnov Group, der har gennemført undersøgelsen i tæt samarbejde med Djøf Advokat. Undersøgelsen går på tværs af advokatfirmaer, private virksomheder og det offentlige i Sverige og Danmark, og 3.548 jurister har medvirket.

Arbejdet må ikke fylde alt

Formanden for Djøf Advokat, Mathias Krarup, håber, at datagrundlaget og konklusionerne i undersøgelsen kan sætte gang i en fornyet dialog om arbejdsforholdene i advokatbranchen, hvor flere og flere medlemmer af Djøf Advokat efterspørger en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Hans kommentar understøttes af en undersøgelse, som Djøf Advokat fik lavet sidste år blandt nuværende og tidligere advokater. Her fortalte to ud af tre advokater, at de var parate til at forlade branchen, og et af de mest udbredte kritikpunkter var de lange arbejdsdage og deraf følgende ubalance mellem arbejdsliv og familieliv.

Mange forlader branchen

I brancheforeningen Danske Advokater bekræfter adm. direktør Paul Mollerup, at der er forholdsvis mange advokater, som skifter til et job ude i erhvervslivet. Mens det tidligere var omkring 10 % af alle advokater, der valgte den karrierevej frem for advokatbranchen, gælder det i dag for omkring 25 %.

”Vi oplever, at den yngre generation har en flerhed af ønsker. Både om et godt arbejdsliv og et godt familieliv. Ingen tvivl om det, og advokatfirmaerne har da også generelt fokus på alle de forskellige elementer,” siger Paul Mollerup.

Han ser så også problemstillingen som ret kompleks, for når advokater beskæftiger sig med de spændende sager, er de næsten i gang i døgndrift i en periode. Men ikke alle sager er hastesager, og helt generelt betragter direktøren det som afgørende, at advokaterne er dygtige til at afstemme forventninger med klienterne, som ofte viser sig at være parate til at acceptere senere aflevering.

Behov for synlig ledelse

”Det er et dilemma, som er svært at løse, når yngre advokater både gerne vil arbejde med interessante opgaver – som måske næsten kører 24-7 i en periode – og samtidig have et godt familieliv.

Derfor er det nødvendigt at have en synlig ledelse og en konstant dialog og få afstemt forventninger. Når jeg taler med advokatvirksomhedernes ledelser, er de med på rigtig meget – og ofte mere end de unge mennesker selv tror – men man er nødt til at tage samtalen, fx i forbindelse med graviditet”, siger Paul Mollerup fra Danske Advokater.

Selv om nogle advokatfirmaer altså ifølge brancheforeningen er med på lempeligere vilkår for de ansatte, tvivler Mathias Krarup fra Djøf Advokat på, at det er nok. Ganske vist ses enkelte tiltag i branchen, men han mener, at en arbejdsuge på 37 timer fortsat reelt opfattes som deltid i advokatbranchen.

Det er nogle steder muligt at få kortere arbejdstid i fx nogle måneder – eventuelt i forbindelse med barsel – men der efterlyses en reelt og permanent kortere arbejdstid end den nuværende, hvor den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er på henholdsvis 46 timer for advokater og 47 for advokatfuldmægtige.

”Min påstand er, at hvis man har viljen, så kan der godt skabes attraktive forhold i advokatbranchen, og så får man gladere medarbejdere,” siger Mathias Krarup.

Efterlyser flere karriereveje

Konkret mener han, at der burde skabes flere forskellige karriereveje inden for advokatbranchen, så den også kan rumme advokater, som ikke ønsker at arbejde mange, mange timer:

”Der er rigtig mange ambitiøse advokatfuldmægtige, som er knalddygtige, men som godt kunne tænke sig et mere balanceret arbejdsliv og ikke arbejde mere end andre. Hvis de fik mulighed for det, kunne firmaerne bedre holde på talenterne og undgå, at dygtige advokater smutter,” siger Mathias Krarup.

Hertil siger direktøren for Danske Advokater, Paul Mollerup, at branchen faktisk er med på at etablere flere forskellige karriereveje.

”Jeg tror, de fleste har erkendt, at der er behov for andre karriereveje, frem for at det eneste saliggørende er, at man går efter at blive partner i et advokatfirma, når man begynder i branchen,” siger han og tilføjer, at der allerede ses en mere mangfoldig udvikling med titler som ’managing associate’ og ’specialistadvokat’ – ud over de traditionelle som fuldmægtig, advokat, senioradvokat og partner.

Fra Djøf Advokat efterlyses dog fortsat bedre arbejdsvilkår, for ifølge formanden er der blandt de knap 2.500 medlemmer rigtig mange ambitiøse og knalddygtige advokatfuldmægtige, som godt kunne tænke sig et mere balanceret arbejdsliv.

Djøf Advokat fik i 2019 gennemført en undersøgelse af ledelse i advokatbranchen, og en af konklusionerne var, at der godt kunne være mere god ledelse i advokatbranchen, selv om lederne ikke generelt er dårlige. Og ifølge formand Mathias Krarup er det netop en ledelsesopgave at holde på talenterne og undgå, at dygtige advokater smutter, fordi de ikke er parate til at arbejde meget mere end andre. Og det mener han faktisk, at der er håb om:

”I takt med at erhvervslivet og samfundet ændrer sig, er der flere og flere andre virksomheder, hvor advokater kan søge hen. Og jeg tror, at det giver sig selv, at hvis advokatbranchen ikke ændrer sig, så forsvinder de dygtige medarbejdere.”