Djøf: Grøn omstilling skal ind i overenskomst

Det krav vil Djøf gerne have med til forhandlingsbordet, når parterne på det offentlige område snart mødes for at udveksle krav til de kommende overenskomstforhandlinger (se køreplanen her).

Sådan et krav er aldrig set før på ønskelisten.

"Vores medlemmer ønsker, at deres arbejdsplads skal bidrage til den grønne omstilling, og det her krav vil en mulighed for at sætte konkrete fingeraftryk," siger Sara Vergo, der er formand for de 28.700 overenskomstansatte Djøf-medlemmer.

Ekstra lønkroner bliver der få af

Det er ingen hemmelighed, at forventningerne til lønstigningerne ved OK21 er de laveste i mands minde. Covid-19-krisen har trukket tæppet væk under de privatansattes lønstigninger og samfundsøkonomien.

Det betyder, at de offentlige arbejdsgivere vil holde stramt på pengene denne gang, og det er de faglige organisationer smerteligt klar over. Faktisk ville akademiker-forbundene og en række andre faggrupper allerhelst have haft, at man forlængede den nuværende overenskomst med brædder og udskød overenskomstforhandlingerne til 2022, hvor økonomien forhåbentlig ser bedre ud. Men det sagde sygeplejerskerne og pædagogerne nej til.

Så er det her grønne krav noget, I kommer med, fordi der ikke bliver ret meget at forhandle om, som koster lønkroner?

"Nej. Det er er krav, som blev formuleret af medlemmerne, da vi samlede forslag til krav ind allerede i februar, og det overraskede mig ikke: Klimaudfordringerne er en stærk dagsorden, som fylder rigtig meget," siger Sara Vergo.

Hvad mener du, der kan komme ud af en årlig, grøn drøftelse i samarbejdsudvalgene?

"Det skal jeg ikke foruddiskontere her. Det er de gode lokale løsninger, man skal finde. Det er sådan, det giver mening. I forvejen arbejder masser af offentlige arbejdspladser med klima og bæredygtighed på alle planer, tag fx kommunerne. Derfor er det naturligt også at få det med ind i samarbejdsudvalgene. Jo mere og jo flere steder man får de gode idéer, jo bedre."

Begynderkrav

Dansk Magisterforening går noget længere og vil kræve, at grøn omstilling skal ind i organisationernes mål, strategi og økonomi? Hvorfor gør Djøf ikke det?

"Vi synes, at vores krav er et rigtig godt sted at starte. Det handler om, at man sammen udvikler de gode løsninger. Det hindrer ikke, at organisationerne arbejder systematisk og strategisk med bæredygtighed – hvilket mange fx kommuner allerede gør. Men for mig at se er det vigtigere, at man kommer i gang med gode konkrete tiltag, end at man skal forpligtes til store forkromede strategier. Men det ene behøver ikke at udelukke det andet."

Skal Djøfs tillidsrepræsentanter klædes på til at sætte grønne dagsordener i samarbejdsudvalgene?

"Det er noget af det, vi tænker over i bestyrelsen. Præcis hvordan vi griber det an, kan jeg ikke sige endnu. Men jeg mener klart, at tillidsrepræsentanterne skal spille en central rolle."

Sara Vergo pointerer, at Djøf i sin strategi frem mod 2022 har forpligtet sig på at arbejde meget mere med klima.

"Men vi er kun lige begyndt at diskutere, hvilken position vi skal indtage. For hvilken rolle skal en faglig organisation som Djøf spille i den grønne omstilling? Det kan jeg ikke give et klart svar på. Jeg glæder mig til at høre, hvad medlemmerne mener."

Er pensionskronerne grønne nok?

Afhængig af ansættelsesområde går mellem 17,10 % og 18,63 % af de overenskomstansatte djøferes løn til obligatorisk pensionsopsparing i pensionskassen P+ – der er resultatet af den nylige fusion mellem JØP og ingeniørernes pensionskasse, DIP – som så skal få pengene til at yngle, bl.a. ved at investere i aktier.

Sara Vergo har været næstformand for JØP i de sidste fire år og sidder nu i den nye P+-bestyrelse.

Bliver de mange lønkroner til pension forvaltet grønt nok?

"Det er noget, vi hele tiden diskuterer i pensionskassens bestyrelse, men også noget, som deler medlemmerne. På vores digitale generalforsamling i august blev der vedtaget et medlemsforslag om, at alle aktier i fossilt brændstof skal frasælges. Men der er andre medlemmer, som hele tiden har sagt, at afkast er det vigtigste for dem, og som derfor ikke er vilde med at ekskludere virksomheder, bare fordi de sælger fossile brændsler."

Det er en kompliceret diskussion, understreger hun.

Pensionskasser er forpligtet til at sikre medlemmerne størst mulige afkast. Det står i loven. Og forsikringsmatematikken tilsiger, at jo større spredning i en aktieportefølje, jo bedre sikrer man sit afkast.

"Derfor er det en løbende diskussion, hvor meget man kan tillade sig at frasælge uden at risikere forringe afkastet."

Mere valgfrihed til medlemmer

Men nu opretter P+ Pension en grøn investeringspulje, som medlemmerne kan tilvælge.

"Den kan man vælge, hvis det bæredygtige er lidt mere vigtigt og afkastet lidt mindre vigtigt for én. Nogle vil så sige, at på sigt vil ikke-bæredygtige investeringer give et dårligere afkast. Så det her er et løbende arbejde for enhver pensionskasse. Men nu giver vi medlemmerne en valgmulighed, de ikke har haft før," siger Sara Vergo.