Christen Sørensen: "Politik var ikke lige mig"

Jeg fik 13 i skriftlig matematik til studentereksamen på Ribe Katedralskole og valgte derefter at læse nationaløkonomi på polit.-studiet. Det var fantastisk! Jeg følte det som en befrielse at komme til København. Planen var oprindelig, at jeg skulle have været landmand, men min far blev syg, og en erhvervsvejleder foreslog, at jeg skulle i gymnasiet, da jeg havde topkarakterer i alle matematiske fag. Jeg har været begunstiget af både at have medfødte evner og arbejdsvilje.

Jeg skrev fire kronikker i Information i januar 1970 om boligspørgsmål, og det var medvirkende til, at jeg lige efter eksamen blev ansat i det økonomiske råds sekretariat, hvor Anders Ølgaard var formand.

10 år efter eksamen blev jeg professor på Syddansk Universitet. Jeg søgte også et professorat i København, men der blev jeg kun nummer to i ansøgerfeltet. Min baggrund var, at jeg bl.a. arbejdede meget med økonometri og også sammen med to andre havde lavet den første makroøkonomiske model – SMEC II – som gav helt anderledes styr på landets økonomi. Mens jeg læste økonomi, supplerede jeg med at tage kurser i matematik og it på H.C. Ørsted Instituttet, og jeg var en af de første herhjemme, der brugte it til at lave registeranalyser.

Som overvismand var det besværligt og udfordrende at give kloge svar, og jeg levede nok ikke altid op til mine egne krav. Dertil kom, at man skal være villig til at gå i clinch med den til enhver tid siddende regering, hvad der kunne være en udfordring.

Den eneste udfordring, jeg mangler – professionelt – er at lave ordentlige administrative systemer til Skat – bl.a. til erstatning af opkrævningssystemet EFI. Hvis nogen gav mig fem millioner kroner og tre studerende, skulle jeg nok ordne det. Det helt afgørende ved at lave administrative it-systemer er, at man får data logisk organiseret, så det er let at indbygge ændringer, og at systemet er opbygget modulært i stil med Lego-systemer.

Som formand for pensionskassen JØP kæmpede jeg for at komme af med rentegarantien, men led nederlag. Jeg fik dog afværget, at der skulle gøres forskel på mænd og kvinder med det argument, at kvinder lever længst. Det var for småligt, syntes jeg.

Jeg stillede op til Folketinget for Socialdemokratiet, da jeg var 67 år, og igen ved næste valg. Jeg var medlem af partiet og blev opfordret til at stille op på grund af min økonomiske indsigt, men det bliver man ikke nødvendigvis valgt på. Og det der med at skulle falbyde sig selv og stå på gaden og dele brochurer ud, det var ikke lige mig.