Hvor er hjælpen til de nyuddannede?

Den 12. juni var Radikale ude med et forslag om at oprette en pulje på 25 mio. kr. til opstart af såkaldte graduate-programmer for små og mellemstore virksomheder. Udspillet kom i forbindelse med regeringens hjælpepakke på 750 mio. kr. til uddannelse og opkvalificering, som skal hjælpe de mange danskere, der har mistet deres job under krisen, videre. Men 25 mio. kr. til graduate-programmer er ikke ambitiøst nok, hvis man vil dimittendledigheden til livs. At der er brug for en langt større indsats, indikerer ledighedstallene.

I 2018 var 13 % af alle nyuddannede akademikere stadig ledige et år efter dimission. Over de næste måneder færdiguddannes yderligere 81.000 dimittender, og på grund af corona kan ledighedsperioden gå hen og blive længere for dimittenderne.

Ifølge Akademikerne vil ungdomsarbejdsløsheden kommer til at stige markant den næste tid. Og aktivering af ledige dimittender er bestemt ikke nogen billig omgang.I 2018 brugte regeringen nemlig intet mindre end 3,4 mia. kr. på ydelser og aktiveringstilbud til ledige dimittender. Og det var vel at mærke før corona.

Hvor meget regningen på ydelser og aktiveringstilbud for ledige dimittender løber op i under corona, tør jeg slet ikke tænke på. Pengene ville have været givet bedre ud til graduate-programmer, som sluser nyuddannede ledige ind i virksomheder. Det viser sig nemlig, at nyuddannede i langt højere grad kommer i arbejde gennem graduate-programmer fremfor aktiveringsydelser.

Derfor skal der gives flere penge til graduate-programmer, og med en aftale på 750 mio. kr. burde der være nok at komme efter. Lærlingene fik 5,4 mia. kr. til at sikre, at der er nok lærepladser til dem. Sølle 25 millioner blegner ved siden af hjælpen til lærlingene. Så hvor er en seriøs hjælp til de nyuddannede?

Charlotte Bengstrøm er freelanceskriben og cand. soc. i udviklingsstudier og internationale forhold.