Sådan forhandler du løn under krisen

"Der er meget nervøsitet om det spørgsmål. Det mærker vi tydeligt," siger Janni Vestergaard, der sidder ved telefonen i Djøfs Rådgivningscenter.

Men svaret fra Djøf er klart: Ja, det kan du! Det fortæller lønforhandlingschef i Djøf Helene Rafn:

"Du kan roligt og med god samvittighed både bede om at få en lønforhandling. Og du kan med lige så god samvittighed møde op til den med velforberedte argumenter."

Forhandler stadig løn

Det viser sig da også, at nogle af viden-virksomheder, som corona-krisen har ramt på økonomien, rent faktisk holder fast i lønsamtalerne.

Det gælder bl.a. det store advokathus Kromann Reumert, på trods af at krisen har betydet, at firmaet i maj måtte sige farvel til medarbejdere på grund af et mærkbart dyk i forretningsområderne, ikke mindst virksomhedshandler.

"Vi har en lønsamtale med vores medarbejdere en gang årligt. Det holder vi fast i. Så man kan fortsat tage en lønsamtale hos os," forklarer Birgitte Brix Bendtsen, der er Head of People & Development i advokatfirmaet.

Hun understreger dog, at flertallet af medarbejderne først har lønsamtale ved årsskiftet.

Vigtigt som aldrig før

Det er positivt, siger Helene Rafn om meldingen fra Kromann Reumert.

Nogle medlemmer ringer nemlig i øjeblikket til Djøf om, at deres arbejdsplads har aflyst eller udskudt planlagte lønsamtaler på ubestemt tid på grund af corona-krisen – og hvad skal de så gøre?

Helene Rafn råder til, at man alligevel 'banker' på hos sin arbejdsgiver:

"Under en krise er det vigtigt som aldrig før."

Corona-krisen kan have betydet, at der er blevet afskediget kolleger. Og dem, som ikke er blevet afskediget, har virksomheden virkelig brug for – både nu og når tingene vender igen. Dem vil virksomheden gerne motivere og fastholde.

Under alle omstændigheder kan krisen meget vel have betydet, at du har fået nye opgaver, flere opgaver, større opgaver eller generelt bare skal løbe stærkere end før.

"Så der er afgjort en god grund til at bede om en lønsamtale. For du har noget, du kan bruge som løftestang," siger Helene Rafn.

Se hele tiden på din individuelle situation og hent dine argumenter dér, siger hun.

Spil ind om andre goder end løn

Selvom din arbejdsgiver ikke kan eller vil give dig en lønstigning – fx fordi virksomheden har afblæst alle lønstigninger på grund af krisen – er det alligevel vigtigt at se hinanden i øjnene om lønudvikling, måske bare ved et videomøde. 

"Selvom du ikke får noget hjem i kroner og ører her og nu, får du en fremadrettet dialog, som vil komme dig til gode, når krisen er vendt, og lønforhandlingerne genoptages. Din arbejdsgiver ved, hvor du står, og at du vil banke på, når muligheden igen byder sig," siger Helene Rafn.

Du kan også vælge at spille ud med nogle alternativer til en lønstigning i kroner og øre.

"Hvis virksomheden, fx i de klientrelaterede brancher, har mistet opgaver på grund af coronaen, kan du fx bede om frihed i stedet for i løn. Det kan være et antal fridage om måneden, men til samme løn. Det er reelt en lønforhøjelse. Måske hjælper du ligefrem din virksomhed ved det. Spørg ind til, hvad din virksomhed har brug for."

Du kan også aftale, at når forretningen kommer godt i gang, skal du have en del i kagen i form af bonus eller resultatløn, fordi du er med til at skabe omsætning.

Disse djøfere må helst ikke miste årets lønsamtale

Der er tre typer djøfere for hvem, det er særligt vigtigt, at årets planlagte lønsamtaler ikke springes over.

Det er dels de unge og nye på arbejdsmarkedet.

For det er her, vi finder den stejleste stigning på lønkurven – meget stejlere end dem med 25 års anciennitet og en god løn. Privatansatte djøfere med tre-fire års anciennitet stiger i gennemsnit 7-8 % i løn om året i takt med erfaringen.

"Tabet af et års lønstigning på det her trin af dit løn-livsforløb er svært at indhente," siger Helene Rafn.

Lønsamtalen er også afgørende for nye chefer. For også her er kurven stejlest i de første år i jobbet.

Og endelig er den årlige lønforhandling også af stor betydning for de djøfere, som har skiftet branche. Her indplaceres man ofte lidt lavere i lønhierarkiet, og så stiger man, når man får erfaring.

"Derfor er det uheldigt, hvis man ikke får muligheden for en dialog med arbejdsgiver om, hvordan man har udviklet sig det sidste år," understreger Helene Rafn.

Lønkrav under krise er ikke grådighed

Tusindvis af mennesker er blevet arbejdsløse i Danmark, og andre har mistet deres virksomhed – bør man så ikke som normalt velbjerget djøfer holde sig lidt tilbage og udvise hensyn?

"Her stiller du en falsk modsætning op," siger Helene Rafn.

"En god lønpakke er også til fordel for virksomheden i form af motivation og fastholdelse. Ved at tage lønspørgsmålet op signalerer du som medarbejder en positiv forventning om at være en del af virksomhedens fremtid og et ønske om at bidrage på den lange bane. Gøres det i dialog – og med respekt for arbejdsgivers interesser – er det en trædesten til samarbejde."