Kender topembedsmænd ikke Kodex VII?

Det har med rette vakt opmærksomhed, at både Barbara Bertelsen som departementschef i Justitsministeriet og departementschef Thomas Ahrenkiel i Forsvarsministeriet har overtrådt dette kodeks om embedsmandens centrale pligter.

Ahrenkiel har ikke sørget for at få ryddet op efter de mange sager om svindel og magtmisbrug i Forsvarsministeriet. Der er ikke blot tale om et enkelt broddent kar. Men om en rådden kultur og moral helt op i toppen af det danske forsvar. Vi taler om tilstande, der ville være en bananrepublik værdige.

En af sagerne handler om svindel i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Fem gange fra maj til november 2019 overså Thomas Ahrenkiel alarmsignaler, der ifølge forsvarsminister Trine Bramsen ”burde have bimlet og bamlet”. Et sagsnotat om skandalen undlod Ahrenkiel angiveligt ganske enkelt at læse.

Indtil videre har forsvarsministeren fredet Thomas Ahrenkiel. Uanset, at departementschefen har vist både svigtende dømme- og handlekraft i forbindelse med den manglende orientering af ministeren om uregelmæssighederne i ministeriet; den manglende orientering er Bramsen angiveligt "enormt vred over”.

Endvidere har Ahrenkiel svigtet ved ikke at sikre, at den underliggende styrelse overholder reglerne og ved ikke at videreformidle de i ministeriet kendte problemer rettidigt til Rigsrevisionen.

Ahrenkiel har tidligere været involveret i en sag om inhabilitet, da han var med til at give sin hemmelige kæreste en klækkelig lønforhøjelse. Oprydningen efter skandalerne i ministeriet kan næppe på troværdig vis foretages med den hovedansvarlige for bordenden.

En del af problemet stammer fra, at statsministeren selv har sat det dårlige eksempel i Barbara Bertelsen-sagen.

Baggrunden ganske kort: Som departementschef i Justitsministeriet holdt Bertelsen i teledatasagen relevante oplysninger for sig selv i næsten tre måneder uden at orientere ministeren. Kernen i sagen er, at der kan være afgjort sager ved domstolene på baggrund af forkerte data. Teledata bliver benyttet som bevismateriale i straffesager og som grundlag for varetægtsfængslinger. Domstolene kan dermed have afsagt domme og truffet andre beslutninger på et ufuldstændigt grundlag, og i yderste konsekvens kan resultatet være justitsmord.

Justitsminister Nick Hækkerup var påfaldende afvisende over for at lade svigtet få personalemæssige konsekvenser; mest bemærkelsesværdigt var det, at han holdt hånden over departementschef Bertelsen.

Efter at have spillet en nøglerolle i teledataskandalen som chef for Justitsministeriet blev Bertelsen desuagtet af Mette Frederiksen forfremmet til departementschef i Statsministeriet, og den hidtidige chef, Christian Kettel Thomsen, blev fjernet.

Forfremmelsen af Bertelsen sender det helt forkerte signal til andre topchefer i centraladministrationen. Risikoen er, at det bidrager til en arbejdskultur i embedsværket, hvor ”går den, så går den”, og at der udvikler sig et betændt miljø med betydelige magtbeføjelser delvist ude af kontrol.

Ahrenkiel har ikke ryddet op i butikken og har været inhabil. Bertelsen har sat ”political expediency” over ordentlig embedsførelse. Begge har forholdt deres respektive ministre afgørende oplysninger.

Forfremmelsen af Bertelsen er en demoraliserende faktor. Signalet til embedsapparatet er, at afgørende fejl ikke diskvalificerer, og at man skal være loyal snarere end lovmedholdelig. Konsekvensen er, at den øverste embedsmandskaste føler sig hævet over den gemene hob og laver sine egne regler. At det overhovedet kan lade sig gøre, skyldes, at politikerne beskytter de øverste embedsmænd.

Hver gang Mette Frederiksen får ansvaret for et nyt ministerium, fyrer hun departementschefen. Det rejser spørgsmålet om, hvorfor Ahrenkiel, der i den grad har gjort sig skyldig i alvorlige forsømmelser i embedsførelse, indtil videre fortsætter som departementschef.

Der er i alle tilfælde et oplagt behov for at sende top-djøfere i centraladministrationen på kursus i Kodex VII.

Erik Boel er cand.scient.pol. og har bl.a. tidligere arbejdet som international sekretær i Socialdemokratiet og som højskoleforstander.