Her er corona-krisens vindere og tabere blandt tech-firmaerne

Verden slås stadig for at komme ud af Covid-19-pandemien, og selv om de nationale økonomier stille og roligt begynder at starte op igen, går snakken også om, hvordan tingene kommer til at se ud bagefter.

Det gælder også i tech-industrien, hvor pandemien allerede har flyttet en hel del rundt på magtbalancen.

Internettet = kritisk infrastruktur

Hvis vi overhovedet kan tale om vindere i en krise med så mange ofre, står internet-infrastrukturvirksomhederne øverst på skamlen. De færreste ville nok undvære internettet helt generelt, men under corona-krisen er nettet flyttet ind lige over rindende vand, varme og el i behovspyramiden. Det er givetvis en effekt, der vil fortsætte i mindre grad, selv når der ikke er et akut behov.

Nettet agerede i endnu højere grad som socialt bindeled og underholdningscentral under krisen. Og selv om det langtfra gjaldt for alle, gjorde nettet det også muligt for et stort antal mennesker at arbejde hjemmefra hele ugen eller fortsætte skolegang og studier uden større afbrydelser.

Det er en politisk gave til de 16 televirksomheder, der driver internettets primære 'skelet', fra europæiske Telia og Deutsche Telekom til indiske Tata og amerikanske AT&T. De kan nu påpege over for fx EU, at krisen har demonstreret, hvordan deres netværk er en kritisk infrastruktur, der også beskytter borgerne, når det går galt.

Det er et stærkt våben i virksomhedernes kamp for at få dereguleret de internationale data- og telemarkeder. Omvendt kan de folkevalgte argumentere for, at en så essentiel tjeneste netop bør reguleres lige så stramt som øvrig kritisk infrastruktur såsom el- og vandforsyningen. Det er den type netneutralitets-tankegang, televirksomhederne normalt kæmper imod, og nu har debatten fået nyt brændstof.

De nye i klassen

Ellers er det de tech-produkter, der har muliggjort at fortsætte det professionelle liv derhjemme, der kommer bedst ud af corona-krisen. Man skulle tro, at giganter som Google og Microsoft ville være blandt vinderne. Men det er de ikke nødvendigvis.

Den lille videotelekonference-platform Zoom har fx vist sig at være en foretrukken platform, der ifølge firmaets egne tal er gået fra 10 millioner mødedeltagere i december til 300 millioner i april. Selv om konkurrerende tjenester fra Microsoft, Google og Cisco også er gået frem, kan de slet ikke følge med Zooms vækst.

Noget lignende sker på markedet for professionelle chatkanaler. Her er det hverken Facebook for Business, Microsoft Teams eller Google Hangouts, der vokser mest. Det gør derimod den meget mindre tjeneste Slack, der oplevede en vækst i antallet af betalende brugere på 25 % i løbet af blot to uger i marts.

Apropos Facebook, så har krisen fået brugerne til at vende tilbage til det sociale medie, der fik 100 millioner nye brugere i årets første kvartal, en vækst på 10 % i forhold til sidste år.

Amazons dominans vokser

Folk bruger også intelligente højttalere som aldrig før. Under krisen skød brugen af højttalere som Google Home og Amazon Echo i vejret med 36 % i USA ifølge en undersøgelse fra National Public Media.

Amazon er nok den eneste tech-gigant, der stadig har armene helt i vejret. Firmaets cloud-tjeneste, Amazon Web Services, har vist sig modstandsdygtig over for en pludselig eksplosion i datatrafikken, og e-handelsdivisionen har slet ikke kunnet følge med efterspørgslen i de lande, hvor de opererer – med et øget antal af arbejdsskader blandt lagermedarbejderne til følge.

Det er især dagligvaredelen af Amazons forretning, der kører for fulde gardiner, akkurat som det er tilfældet med opgave-økonomibaserede vare- og madleveringstjenester. Nu hvor folk er inde i vanen, vil mange formentlig fortsætte med at bruge disse tjenester.

Elektronikken taber

Men at online-virksomheder som Zoom og Slack giver dem baghjul, er ikke tech-giganternes eneste problem. Det er naturligvis ingen overraskelse, at salget med både professionel og forbrugerrettede teknologi-produkter fra fx Samsung, LG, Sony, Apple med flere har taget et ordentligt dyk. Men nedlukningen af fabrikker i Kina og Sydkorea har også forsinket produktionen af forbrugerelektronik i så høj en grad, at det rammer årets store smartphone-lanceringer.

Allerede nu er salget dog faldet dramatisk. Analysefirmaet IDC meldte ud, at smartphonesalget faldt med 17 % i første kvartal af 2020, og for første gang siden 2014 var salget under 300 millioner enheder på verdensplan. Det kan Apple fx mærke. Firmaets normalt høje vækst stagnerede i første kvartal af 2020.

Men tendensen rammer også detailleddet, tilbehørsproducenterne samt eventfirmaer og konferencecentre, der normalt tager sig af de store tech-lanceringer, gaming-events, konferencer og messer. Disse foregår stort set alle online i år.

Når tabene bliver gjort endeligt op, vil det dog formentlig stadig være de nuværende tech-giganter, der dominerer. Men nye tech-brands vil være en del af vores ordforråd, og diskussionen om regulering af industrien kommer til at være en stor del af corona-krisens efterspil. 

Morten Bay er ph.d. i informationsvidenskab. Han forsker i krydsfeltet mellem medier, teknologi og samfund ved USC Annenberg School for Communication and Journalism i Los Angeles.