Studerende hårdt ramt under corona - her er 3 råd til at komme ovenpå

Mere end 250.000 studerende har siden 11. marts været sendt hjem fra deres uddannelse som følge af Covid-19. Og det kan mærkes hos Studenterrådgivningen, fortæller direktør Thomas Braun.

”På den ene side oplever vi et forværret lidelsespres hos de studerende, der henvender sig til os. Og på den anden side er der færre studerende, som henvender sig.”

Det kan jo godt virke paradoksalt, som Thomas Braun siger.

”Uden at kunne forklare præcist hvorfor, ser vi samme tendens hos de privatpraktiserende læger, i psykiatrien og hos uddannelsesstedernes studievejledninger.”

Studenterrådgivningen har nu fået en ekstrabevilling på tre millioner kroner. Det sker, fordi Regeringen og alle Folketingets øvrige partier har indgået en aftale om en række initiativer for udsatte grupper i forbindelse med Covid-19 og ønsker, at der rækkes ud efter de studerende, der under coronakrisen oplever en særlig udsathed eller sårbarhed.

Dem møder Studenterrådgivningen i høj grad. Selv om det samlede antal henvendelser er gået ned, har Studenterrådgivningen været i kontakt med over 1.500 studerende, siden de videregående uddannelser blev lukket med.

”De er presset på tre felter, som vi også plejer at se, men de er typisk hårdere ramt på grund af coronakrisen,” siger Thomas Braun.

Han nævner de tre problematikker og forklarer, hvordan de lige nu spænder endnu mere ben end normalt for de studerende, der henvender sig til Studenterrådgivningen.

• Manglende struktur: ”Mange studerende bøvler med at få struktur på hverdagen. De faste skemaer og de faste rutiner om at mødes i studiegrupper eller om at sætte sig for at læse på en læsesal hver dag klokken 9.00, er ikke en mulighed længere. Derfor skal de studerende etablere nye rutiner – og det kan være rigtigt svært for nogle at skulle genopfinde en hverdag.”
• Sociale abstinenser: ”Vi taler også med studerende, der er understimulerede. Rigtig mange har skaleret markant ned på deres sociale aktiviteter. Og selv om de gør en indsats og fx deltager i online-studiefællesskaber eller ser et afgrænset antal studiekammerater eller venner, kan det især være svært for dem, som bor alene, eller dem, der i den nuværende situation har valgt at isolere sig. Følelsen af ensomhed kan fjerne fokus, og derfor ser vi, at det kommer til at gå ud over den energi, de studerende ellers lægger i at give den gas på studiet.”
• Bekymringstanker: ”En del studerende er overvældet af bekymringer, der har fundet ekstra næring under coronakrisen. Det er både sundhedsmæssige, arbejdsmæssige og beskæftigelsesmæssige bekymringer. De bliver undervist under nye former, og de studerende står pludselig også over for at skulle til eksamen på nye måder. Det vil sige, at de vilkår, de påmønstrede semesteret med, er blevet ændret. Og selv om de bliver orienteret om de nye eksamensformer, er det i mange tilfælde nødløsninger, som aldrig er prøvet før."

De, der snart dimitterer, kan også have bekymringstanker som fx: ’Er der plads til sådan en som mig på et arbejdsmarked, der er ramt af den værste krise siden depressionen i 1929?’

Og så er der de helt nære bekymringer: ’Overlever jeg det her?’ Og måske især: ’Kommer mine nære, der måske er i højrisikozonen, til at overleve det her?’

Så på trods af de færre henvendelser er der altså stadig nok at tage fat i hos Studenterrådgivningen, for bekymringer er der masser af, siger Thomas Braun.

Her giver han en kort version af den rådgivning, de studerende får, når en af de ovennævnte problematikker har vokset sig for stor.

• Manglende struktur: ”Her støtter vi den studerende og finder ud af: ’Hvilken struktur vil give mening for dig, og hvilke planer kan du lægge for din nye hverdag?’ Vi tilbyder også et online-studiefælleskab, hvor de kan logge ind og finde løsninger, blive inspireret af andre studerende og koble sig til den struktur, vi tilbyder i real-time.”
• Sociale abstinenser: ”Vi taler med dem om, hvad ensomhedsfølelsen gør ved dem, og hjælper dem med at anerkende den. For vi har alle sociale behov, der skal tilgodeses, og hvis vi undertrykker dem, får vi det skidt. Så vi hjælper dem med at finde ud af, hvordan de trods lockdown og social distance kan række ud til fællesskaber, som de af den ene eller anden grund ikke har været bevidste om eller har valgt ikke at stemple ind i.”
• Bekymringstanker: ”Vores opgave er ikke at få dem til at se bort fra bekymringerne, for mange af dem er jo reelle nok. Men vores opgave er, at bekymringerne ikke kommer til at fylde så meget, at det kommer til at gå ud over deres trivsel og studieevne. Derfor hjælper vi dem med at inddæmme dem, så de kan håndteres inden for et normalt liv og et normalt studieliv.”

Studenterrådgivningen har haft omkring en tredjedel færre henvendelser end vanligt under coronakrisen, men for de særligt hårdt ramte kan det være en fordel.

”Det plejer at være årstiden, hvor vi får rigtig mange henvendelser, og i forårsmånederne har vi normalt ventetider på op til fire uger. Nedgangen i henvendelser betyder dog ikke, at vi har ledig kapacitet, men det betyder, at ventetiden fra den studerende henvender sig, til vedkommende kan starte i et forløb, nu nogle gange er på under en uge,” siger Thomas Braun.

De ekstra tilførte millioner skal dog ikke kun gå til ekstra terapitimer hos Studierådgivningen, fortæller han. De skal bruges til aktivt at række ud efter de studerende, som er særligt presset i stedet for at vente ved telefonen på at de selv henvender sig.

”Ud over Studenterrådgivningens tilbud er der mange dygtige ngo’er, der også står parat til at række ud og yde støtte til sårbare og udsatte grupper. Studievejledningerne og Uddannelsesvalg Danmark yder også et ekstremt kompetent arbejde. Så vi håber at kunne samle og præsentere de tilbud, der er særligt relevante for de studerende, der har det svært lige nu, og gøre det mere overskueligt for dem, hvilke tilbud der er bedst egnet i lige præcis deres situation,” siger Thomas Braun.