Sexisme i startup-miljøet: Kvinder ses som scoreobjekter

Djøfbladet har talt med 10 kvindelige iværksættere, der har været udsat for lidt af hvert i startup-verdenen alene på grund af deres køn. En branche, hvor forskelsbehandling blandt kønnene er påvist i flere forskellige undersøgelser: Hver fjerde danske iværksætter er kvinde, men blot én procent af den samlede investeringskapital i Danmark ender hos startups ledet udelukkende af kvinder.

I USA får kvinde-ejede firmaer kun knap tre procent af al venture funding, på trods af at de samlet set giver et større afkast.

Giver skeptiske kommentarer fra mænd

Djøfbladet har hørt fra en række kvindelige iværksættere, at de oplever at møde ekstra modstand, alene fordi de er kvinder. Vi har også talt med andre, der ikke har samme oplevelse.

Men flere af dem, der har, skulle lige tænke sig om en ekstra gang, før de valgte at fortælle om deres oplevelser.

”Jeg synes, det er svært at deltage i den her samtale, selv om der klart er et problem. For det skal håndteres på den rigtige måde, så nye, unge iværksætterkvinder ikke bliver skræmt væk. Det er det sidste, jeg vil.”

Sådan siger Sara Green Brodersen, som nu er bosat i London, hvor hun er co-founder og CEO hos Canaree, der arbejder med finansielle løsninger for startups.

Hun bliver bakket op af Maria Flyvbjerg Bo, cand.merc.it., co-founder i Spenderlog og selvstændig konsulent. Hun solgte sin første virksomhed som 19-årig og er i det hele taget træt af betegnelsen kvindelig iværksætter.

”Jeg er åbenbart ikke iværksætter. Jeg er KVINDELIG iværksætter. Og det er nemt at få taletid om dét. Men jeg vil hellere være kendt for at være dygtig – ligesom mændene vil jeg gerne udtale mig om noget, der ikke handler om mit køn.”

Men der er også andre årsager til, at hun lige overvejer en ekstra gang, før hun fortæller om nogle af de mindre flatterende oplevelser, som hun har haft – ud over de mange gode.

”Det kan være en hårfin balance, for man har jo ikke lyst til at være hende, der går ud og brokker sig, fordi der typisk kommer nogle skeptiske kommentarer, når man nævner de her ting – især fra mænd i miljøet. Derfor er det nemmere at feje det ind under gulvtæppet. Ellers kan det også være, at investorerne allerede har afskrevet én på forhånd, fordi man er ’en af de kvinder’,” siger Maria Flyvbjerg Bo.

Der bliver kun talt til mændene

Flere af Djøfbladets kilder fortæller om at blive talt ned til, om overhovedet ikke at blive talt til og ikke at blive taget seriøst.

Kristina Jervin Rosenlund har tre forskelige virksomheder. Samtidig er hun ved at tage en kandidat i ledelse og organisation på CBS. Når hun skal til investormøder, tager hun helst sin mandlige partner med og nogle gange sin far, der også er iværksætter.  For erfaringen viser, at sandsynligheden for et positivt resultat er større, end når hun møder op som ene kvinde.

”Jeg tager ikke makeup på og reder håret tilbage og prøver i det hele taget at være så maskulin som muligt. Men jeg kan bare mærke, hvor meget hårdere jeg skal kæmpe, når jeg ikke har en mand med.”

Når hun så vælger at tage en mandlig partner med, oplever Kristina Jervin Rosenlund til gengæld, at der udelukkende bliver talt til ham – også selv om det er hende, der har pitchet og forberedt hele mødet.

Det genkender Sara Green Brodersen.

”I de samtaler, jeg har haft med investorer, og hvor min mandlige co-founder har været med, bliver der altid kigget over på ham, når der bliver snakket tech eller økonomi.”

Maria Flyvbjerg Bo har en række lignende oplevelser og fortæller om dengang, hun skulle mødes med en investor og nævnte det for en af sine mandlige iværksætterkolleger.

”Det viste sig, at han også skulle mødes med investoren. Og så sagde han: ’Det er nok, fordi du er lækker’. Jeg tror, han mente det som en kompliment. Men altså – skulle han så mødes  med investoren, fordi han var dygtig, og jeg skulle mødes med ham, fordi jeg var lækker?”

Sprut og mandehørm

Det er i det hele taget en verden på mændenes præmisser, lyder det fra de kvindelige iværksættere. ’Mandehørm’ og ’værksstedshumor’ er udbredt.

”Bare sådan noget som at et kapitalfond-event bliver afholdt om aftenen i byen med slushice-maskiner med en masse alkohol i. Det der med, at man skal drikke sig fuld og lære hinanden at kende, er klart noget, der skaber ubalance, når de fleste VC’ere (venture capitalists, red.) er mænd over 40,” siger Maria Flyvbjerg Bo.

Sara Green Brodersen har lignende oplevelser.

”Nogle gange bliver jeg bare træt af at tage til networking-events eller investormiddage, fordi der er meget alkohol involveret. Klokken lidt over 10 er folk fulde – og det skal der også være plads til – men det er også bare der, man oplever situationer, hvor det kan blive ubehageligt, eller hvor man får sjofle kommentarer.”

Så Sara Green Brodersen har udviklet en taktik.

”Jeg sørger for på forhånd at researche på, hvem det er vigtigt, at jeg får snakket med. Så prøver jeg at få fat i dem så hurtigt som muligt, og så smutter jeg. Det kan godt være, at jeg går glip af to timers ekstra networking. Men jeg gider bare ikke forholde mig til de underlige kommentarer, der kan komme.”

Er det en date, eller taler vi business?

Liva Echwald-Tijsen, der er stifter af foreningen Female Founders of the Future, har også hørt om de situationer, hvor der kan herske tvivl om hensigten.

”Det kan være invitationer til romantiske eller seksuelle relationer efter pitch-møder, og dét synes jeg er uprofessionelt,” siger Liva Echwald-Tijsen.

Hun har ikke selv oplevet den type invitationer, men har kontakt til kvinder, der har.

Både Maria Flyvbjerg Bo og Sara Green Brodersen har oplevet, at en investor ikke havde samme hensigter med et møde, som de havde.

”Jeg har siddet til et møde og pitchet min idé på livet løs. Så siger han, at han ikke kommer til at investere, men at han da gerne vil tage mig med ud til en drink. Og det er da bare upassende. Det er en udnyttelse af det magtforhold, der er, når man kommer og beder om penge som iværksætter, men det er ikke noget, der bliver snakket meget om,” siger Sara Green Brodersen.

Maria Flyvbjerg Bo har oplevet noget lignende.

”Jeg har et par gange prøvet, at dét, jeg troede, var et investormøde, troede investoren var en date – det var rigtig akavet. Især når man slet ikke er interesseret på den måde, og man har en kæreste derhjemme og i forvejen har forsøgt at retfærdiggøre, at man skal ud og drikke vin med en eller anden mand en fredag aften.”

Men som du tidligere nævnte – er du så ikke bange for at blive opfattet som en klynker?

”Jeg synes bestemt ikke, det er klynk. Vi har jo også data, der viser, at det ikke er klynk. Men vi skal passe på ikke at gøre det til klynk. Vi skal være konstruktive og finde en måde at løse det på. Før vi kan gøre det, skal vi italesætte nogle af de her problemer og bias og være bevidste om, at de findes. I starten holdt jeg lav profil, for jeg er opdraget til, at kvinder og mænd er lige. Men så kom jeg ud i den virkelige verden og blev ramt af en mur, hvor det bare sagde klask.”

Et skifte på vej?

Når det så er sagt, sker der faktisk noget positivt i startup-verdenen, siger Maria Flyvbjerg Bo.

”Der sker et stort ryk i mindset lige nu. Jeg møder også mange mænd, der er så seje, og som ikke har blinket én eneste gang, når det var en kvindelig startupper, der stod foran dem.”

Liva Echwald-Tijsen mener også, at der er ved at ske et skifte. I Female Founders of the Future turnerer de i dét, hun kalder det entreprenante økosystem, og taler om, hvordan man får gjort op med de kønsmæssige bias, som mange oplever.