Stadig langt til kønsbalance på samfundets topposter

Og hvordan ser andelen så ud indenfor sundheds- og humaniorefagene? Hvordan er fordelingen imellem mænd og kvinder indenfor pædago og lærer fagene? Hvornår kommer der kvoter for kvindelige stilladsarbejdere? Og kan vi ikke snart få nogle flere kvinder ug og lægge asphalt og støbe beton...
Og kunne lidt af forskellen i top jobbene måske også skyldes at work-life balancen hyppigt er ret skæv, med arbejde på den høje side af 60 timer om ugen, weekend arbejde og mailtjek på ferier (når der er tid til ferie, vel at mærke)?
Ddr er ikke resultatlighed over alt, og ja, der er sikkert steder, hvor det til stadighed er en hindring at være kvinde, da man så skilder sig ud fra mængden, hvilket ikke altid er en fordel. Men lad nu være med at undervurdere og ignorere de personlige preferencer hos folk. Du kan godt være egnet til en topstilling, uden at ønske en sådan.

Eller også kan du godt være egnet til en topstilling uden at din ægtefælle ønsker du får en. For karrieremindede kvinder kunne nu nok leve med en 60 timers arbejdsuge, hvis ellers der bare var nogen, der så til gengæld var villige til at tage slæbet derhjemme. Men det er der bare ikke særlig mange mænd, der har lyst til at stå model til. Så dels tror jeg kvinder generelt får mindre opbakning hjemmefra til at forfølge topposterne, dels har kvinder nok en højere tendens til at droppe ambitionerne for husfredens skyld. Det er jo tankevækkende at den første kvindelige departementschef i Statsministeriet ikke har nogen børn - men jeg tror desværre også, det er ret symptomatisk.