Tysk lektor i Danmark: "Kommunikationen henvender sig tydeligvis til danskere"

Sebastian Schwemer og hans kæreste var på skiferie i Norge, da den danske grænse corona-lukkede. Sebastian er tysk statsborger, men har boet i Danmark i de seneste 10 år. Hans kæreste er svensk.

Kort tid efter grænselukningen kørte de i bil mod Malmø og Øresundsbroen. De ville hjem til København. De kørte med deres venner fra Sverige, som havde været med på ferien. Vennerne måtte ikke køre dem ind i Danmark, fordi grænsen var lukket. Sebastian prøvede derfor at få fat i en taxa, da han og kæresten ikke selv har bil. De var også usikre på, om togene overhovedet kørte.

”Taxaselskaberne var slet ikke interesserede at hente os, fordi vi ikke var danske statsborgere. Jeg forsøgte at forklare dem, at vi har bopæl i Danmark, men det var ikke noget, de ville høre på. Vi endte med at tage toget over broen,” fortæller han.

Det ville de ellers gerne undgå for at mindske risikoen for smittespredning.

På stationen ved Kastrup Lufthavn blev de mødt af politi og militær. Der var to køer til dem, der ville ind i landet. Én for danskere og én for alle andre. Sebastian og kæresten stod i køen for de andre.

”Dér følte jeg lige pludselig, at der er forskelle mellem rigtige danskere og dem, der bare bor og arbejder her.”

De kom dog ind i landet efter at have vist sygesikringskort og forklaret, at de skulle hjem til København.

Kommunikation til ’danskerne’

Sebastian Schwemer understreger, at han bakker 100 procent op om myndighedernes tiltag for at bremse smittespredningen i landet.

”Men det er jo lidt uheldigt, når man ikke tænker ind, at der faktisk er rigtigt mange, der bor i Danmark, men som ikke er danskere. Det var også meget tydeligt, at det var ’danskere’, der skulle skynde sig at komme hjem til Danmark. Kommunikationen henvender sig tydeligvis til danskere.”

Når man kigger på myndighedernes officielle website, coronasmitte.dk, ser man, at ordet ’danskere’ bliver brugt flere steder. Der står bl.a.: "Regeringens seneste tiltag for at nedbringe antallet af sociale kontakter, sikre behørig afstand mellem danskerne og øge effekten af social afstand." Et andet sted på siden står der: ”Danskere, der returnerer fra en udlandsrejse, opfordres kraftigt til at holde sig hjemme i 14 dage.”

Et luksusproblem?

Sebastian Schwemer indrømmer, at det selvfølgelig kan opfattes som et luksusproblem, at han ikke føler sig direkte talt til i kommunikationen. Desuden kan myndighederne også have haft for travlt til at tænke alle modtagere ind i deres udmeldelser.

”Men jeg tror alligevel, det er til gavn for de udlændinge, der bor her at føle sig adresserede og føle sig som en del af det samfund, som skal tackle den her kæmpestore udfordring. Kommunikationsstilen har været uheldig, fordi den har efterladt nogle af dem, der ikke er 100 % danskere i et lille limbo.”

Han mener, at det er uheldigt, hvis der gennem kommunikationen i en i forvejen utryg tid opstår ekstra vanskeligheder og usikkerhed for udlændinge med bopæl i Danmark. Hvis der udvikler sig en dobbeltstandard under krisen: Én for danske statsborgere, og én for dem, der ikke er det.

”Jeg er, som sagt, ikke sur over, at der kommer en masse tiltag for at håndtere corona-situationen, men husk lige på, at vi er mange, som står samlet om det her. Ikke kun mennesker med danske pas, men også udlændinge, der bor i Danmark.”