Pres, ensomhed og stress kaster skygger over studierne

En af dem, der har mærket trivselsproblemerne på egen krop, er Jens Faurschou. Han blev kandidat i jura fra Københavns Universitet i sommeren 2019.

Undervejs på studiet kæmpede han med eksamenspres, stress og ensomhed. Og allerede tidligt på uddannelsen begyndte det at gå skævt.

”Jeg husker fra første semester, at en underviser på et tidspunkt kom med en kæmpe stak afleveringer og smækkede den hårdt ned på bordet. Så sagde han, at det var den værste omgang lort, og at vi var grunden til, at han sagde op. Vi fik også flere gange fortalt, at vi skulle have 7 eller opefter for at komme i betragtning hos store advokatfirmaer og tunge ministerier. Det er virkelig ikke et sundt signal at sende til studerende, der lige er startet på første semester,” fortæller Jens Faurschou.

Da han to gange dumpede den samme eksamen, blev det for meget. Han gik ned med stress.

Høje stresstal

Jens Faurschous forløb er desværre ikke enestående. En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut viste sidste år, at hver tredje nye studerende følte sig stresset. Og nu viser en ny studielivsundersøgelse fra Djøf, at tallet blandt djøf-studerende fra hele landet er endnu højere. For næsten ni ud af 10 mærker stress i hverdagen – 61% i nogen eller høj grad. For seks år siden var tallet 53%.

Derudover føler over hver femte djøf-studerende sig ensom, og over hver tredje oplever, at der er hård intern konkurrence på studiet. Tal fra Københavns Universitets studiemiljøundersøgelse 2019 viser lignende tendenser i forhold til andelen af stressede og ensomme studerende.

Altså: Tallene taler for sig selv – den er gal med de studerendes trivsel.

Karakter- og eksamenspres

Så hvad er det, der stresser?

Det svarer de stressede studerende i Djøfs undersøgelse også på. De mest udbredte svar er ”stort pres for toppræstationer fra mig selv”, ”stort pres for at få de rette erfaringer/kvaliteter på mit CV”, og ”stort pres ift. eksamenssituationer.”

Det er tendenser, Jens Faurschou sagtens kan genkende.

”Jeg tror, jeg gik ned med stress, fordi jeg havde svært ved at leve op til de forventninger, folk havde til mig. Og så var jeg vant til at score høje karakterer i gymnasiet, så det var virkelig et chok for mig, at jeg startede ud med at dumpe familie- og arveret. Ikke bare én, men to gange,” siger han.

Bestræbelserne for at få høje karakterer blev en stressfaktor. Som nystartet studerende hørte han om, hvordan attraktive studiearbejdspladser gik efter studerende med høje karaktergennemsnit. Og både gennemsnittet og erfaring fra studiejob ville blive vigtigt, når studietiden lakkede mod enden.

For ham blev det også en sej kamp at lande sit første studiejob. Han fortæller, at han nåede at sende omkring 250 ansøgninger, før han fik tilbudt et job. For der kan være mange studerende om buddet til de attraktive, prestigefyldte arbejdspladser.

”Arbejdsgiverne er selvfølgelig interesserede i at ansætte de fagligt mest dygtige kandidater. Det er nemt at forstå. Så jeg var jo meget bevidst om, at jeg skulle opbygge et CV for at gøre mig mere attraktiv. Men hvordan gør man det, når der er så meget konkurrence om jobbene? Det var enormt stressende at have det pres på sig,” fortæller han.

Camilla Thorgaard, der er områdechef for videregående uddannelser ved Danmarks Evalueringsinstitut, mener også, at presset på de studerende kan have en negativ indflydelse på deres trivsel.

”Der er undersøgelser, som viser, at mange studerende især har blik for dem, der kan det hele: Dem, der får 12 i alt og har et studiejob og har kæreste osv. Når det er noget nær ’det perfekte’, der bliver det normale, så kan de hurtigt føle sig utilstrækkelige og få svært ved at leve op til det,” siger hun og henviser bl.a. til en undersøgelse foretaget af Studenterrådgivningen.

Forsinkelse og frafald

Jens Faurschou havde perioder på studiet, hvor han i nogen grad følte sig ensom, og han endte med at være længere tid om at gennemføre uddannelsen. Han kom først ud af den dårlige periode, da han begyndte at tale om sine problemer med en psykolog. Han blev bedre til at fokusere på sit eget velvære, slap karakterpresset, fik nogle gode hverdagsvaner og – år senere – en kandidatgrad i jura.

”Da jeg dumpede familie- og arveret to gange i streg, tænkte jeg, at det var helt vildt pinligt. Men nu ved jeg jo, at det er en del af gamet. Alle får nogle dårlige karakterer på et tidspunkt, og alle kommer til at få nogle knubs. Det har jeg også fået, og jeg endte alligevel med et vægtet karaktergennemsnit på 9,3,” siger han.

Men han ser tilbage på studiet med blandede følelser og ville ønske, at han dengang havde vidst, hvad han ved nu.

”Det kunne formentlig have forebygget en masse udfordringer, tvivl og overvejelser,” siger han.

Selvom Jens Faurschou nu har både uddannelse, videreuddannelse som persondataspecialist, arbejde som fuldmægtig inden for persondataret og fået opbygget gode vaner, tydeliggør hans fortælling, at mistrivsel kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte studerende. Men dårlig trivsel er ikke kun ét individuelt problem, fortæller Camilla Thorgaard, områdechef for videregående uddannelser ved Danmarks Evalueringsinstitut.

”Vi kan fra vores undersøgelser se, at niveauet af stress og mistrivsel påvirker de studerendes frafaldsrisiko. Så trivselsudfordringerne har en betydning, der er bredere end for den enkelte studerende. Derfor får det også en samfundsmæssig betydning. Det er jo en udgift, hvis folk går i gang med et studie, som de så ikke gennemfører,” siger hun.

Så: Jo mere studerende mistrives, desto større er risikoen for, at de falder fra på studiet.

Trivslen skal forbedres

Konsekvenserne af studerendes mistrivsel spænder altså vidt. Det har uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) også reageret på, og hun har oprettet et trivselskontor under ministeriet. Kontorets formål bliver at indsamle viden, skabe debat og vise konkrete veje til at skabe bedre trivsel for unge og studerende. Desuden vil regeringen afsætte 25 millioner kroner til at styrke studerendes trivsel.

På Københavns Universitet resulterede de høje stress-tal i, at ledelsen nedsatte en tænketank om stress med fem af universitetets egne forskere. De er i gang med at afdække problemets omgang, og planen er, at de efterfølgende vil arbejde med løsninger.

Camilla Thorgaard fra Danmarks Evalueringsinstitut giver også instituttets anbefalinger til, hvordan man øger de studerendes trivsel:

”Vores bedste bud er, at man på uddannelsesinstitutionerne – og også blandt de studerende – sætter fokus på at have nogle gode, robuste fællesskaber. Fællesskaber, hvor man kan være åbne om, at man altså er i en læreproces, og at man helt sikkert vil komme til at fejle og være utilstrækkelig – for det er jo ligesom en del af at studere,” siger hun og tilføjer:

”Vi tror, at det er rigtigt vigtigt, at man ikke tænker, at bedre trivsel er en modsætning til at have et stærkt, fagligt og ambitiøst niveau på studierne. Det vigtige er, at vi får det at engagere sig fagligt og lære noget nyt til at fylde mere end det at præstere.”

Jens Faurschou mener også, at gode, åbne fællesskaber er en måde at forebygge mange af den slags problemer, han selv stødte på i sin studietid.

”Hvis du sidder inde med følelser, der nager, og fx overvejer at droppe ud eller noget andet, så tal med en anden om det, inden du træffer beslutningen. Tal med en medstuderende, et familiemedlem eller en psykolog, inden du kører dig selv ind i en ond spiral og ødelægger dit selvværd. Måske er problemerne i virkeligheden ikke så slemme, som du selv går og gør dem til. Men det kan være svært at se, når du står midt i orkanens øje,” siger han og afslutter med sine vigtigste erfaringer fra studietiden:

”Vær forberedt på knubs. Ja, du får nok på et tidspunkt en dårlig karakter. Det kan ikke undgås. Og hav fokus på dig selv i første række og derefter uddannelsen. Fysisk og psykisk velvære skal virkelig ikke undervurderes. Det er centrale forudsætninger for at kunne gennemføre din uddannelse.”

”At være studerende medfører normalt ubehag”

Det er ikke alle, der mener, at studerendes mistrivsel er et stort generationsproblem, som vi absolut skal og kan løse. Claus Holm, institutleder på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, har blandet sig i debatten, fordi han mener, at studier på det højeste niveau faktisk skal være hårde.

Derfor er han ikke sikker på, at alle de studerende, der bliver sat i forbindelse med trivselsproblemer, reelt mistrives. I hvert fald ikke i alvorlig grad. For der vil uundgåeligt være smertefulde erfaringer forbundet med en uddannelse.

”Det at være studerende medfører normalt ubehag. Hvorfor bliver man som studerende presset, frustreret og nogle gange også flov over sine præstationer? Fordi man bliver konfronteret med sine begrænsninger videns- og kvalifikationsmæssigt. Og det er jo det, der sker, når man tager en uddannelse på højeste niveau,” siger han.

Claus Holm understreger, at han ikke er ude på at negligere, at mistrivsel fører alvorlige konsekvenser med sig for nogle studerende. Og de studerende skal der tages hånd om. Men han mener, at man kan ende med at gøre de studerende en bjørnetjeneste, hvis de begynder at tro, at det altid er smertefrit at studere.