De seneste fire år har Henrik Rosenlund oplevet en stigende efterspørgsel på, at julegaverne skal have et bæredygtigt islæt. Måske er de lavet af genbrugte materialer. De kan også være økologiske, bionedbrydelige eller produceret på fabrikker, der bruger vedvarende energi. Selv om efterspørgslen på fx håndklæder lavet af bæredygtig bambus stiger, er det dog stadig kun 30 % af gaverne fra IDÉ House of Brands, som Henrik Rosenlund vil kalde decideret bæredygtige.