Djøfbladet undersøger

"Det rager ikke min arbejdsgiver, hvor meget jeg vejer"

09-12-2020
5 min.
Når arbejdspladser beder om en kopi af vandrejournalen fra en gravid – eller fra den gravides partner – kan sundhedsoplysninger, som ikke vedkommer arbejdsgiveren, ende med at ligge i arkivet. Foto: Thayut Sutheeravut/Shutterstock

Louises arbejdsgiver har i længere tid haft irrelevante sundhedsoplysninger om hende liggende i arkivet. Det samme kan være tilfældet for dig. Vi har undersøgt sagen nærmere.

Djøfbladet har opfordret jer læsere skrive til os, hvis I undrer jer over noget i jeres arbejdsliv, på jeres studie eller i samfundet generelt. Louise er én af dem, der har skrevet til os.

Da Louise for fem år siden skulle fortælle det ministerium, hun arbejder i, at hun var gravid, blev hun bedt om at sende en kopi af sin vandrejournal til HR-afdelingen. Den skulle bruges som dokumentation for, hvornår hun skulle føde.

En vandrejournal er et stykke papir, som den gravide tager med sig rundt til undersøgelser i sundhedsvæsnet. På vandrejournalen skriver de forskellige sundhedspersoner om undersøgelserne, og den indeholder også stamoplysninger som fx vægt, BMI og andre ting, der har betydning for graviditeten.

Louise afleverede en kopi af hele sin vandrejournal til HR uden at tænke nærmere over det. Først da en veninde, der er læge, så hendes journal, blev hun bevidst om, hvad der stod i den.

”Hun forklarede mig, hvad de forskellige kragetæer i vandrejournalen betød. Jeg fandt ud af, at det ikke var sådan et dokument, man skulle glemme ude i printeren. Den var jo et helhedsbillede af min sundhedstilstand. Det var en øjenåbner for mig.”

Anden gang Louise var gravid, kontaktede hun derfor Djøf for at høre, hvordan hun kunne undgå at give unødige sundhedsoplysninger til sin arbejdsgiver. Hun blev rådet til at strege alle uvedkommende oplysninger ud på vandrejournalen, hvilket hun gjorde.

”Jeg er fx en lille smule overvægtig. Jeg synes egentlig ikke, at det rager min arbejdsgiver, hvor meget jeg vejer.”

Kan det være rigtigt, at en arbejdsgiver kan bede hele om vandrejournalen? Er det noget, der stadig sker på statslige arbejdspladser, og hvad kan der egentlig stå i en sådan journal? Det har vi undersøgt nærmere.

Chefjordemoder: Digitalt håb forude

Vi begynder med at spørge chefjordemoder Dorte Dahl fra Amager Hvidovre Hospital, hvilke sundhedsoplysninger en arbejdsgiver kan se i en vandrejournal.

Hun fortæller, at der ud over stamdata og beskrivelse af undersøgelser også kan være andre personlige oplysninger, som ikke vedkommer arbejdsgiveren.

”Der kan stå ting som: ’Den gravide skal være alene med barn’, ’Den gravide har svært ved at passe sit arbejde’ eller ’Den gravide ønsker ikke at amme – hun er blevet brystopereret’. Det vedkommer ret beset ikke andre. Jeg synes egentlig ikke, at nogen af oplysningerne i en vandrejournal tilkommer andre end sundhedspersonalet og den gravide,” fortæller Dorte Dahl.

Hun mener ikke, at en arbejdsgiver kan kræve andet end dokumentation for terminsdatoen – altså det estimerede fødselstidspunkt. Alle andre oplysninger i vandrejournalen er følsomme og ikke noget, som arbejdsgiveren har brug for.

Det er en pointe som Astrid Mavrogenis, kontorchef i Datatilsynet, bakker op om:

”Det følger af de grundlæggende betingelser for behandling af personoplysninger, at behandlingen skal være begrænset til at omfatte de oplysninger, der er nødvendige i forhold til det formål, som oplysningerne angår,” skriver Astrid Mavrogenis i en mail til Djøfbladet.

Chefjordemoder Dorte Dahl fortæller dog, at der er håb forude. Der er nemlig en digital vandrejournal på vej.

”Noget af det, arbejdsgruppen bag den digitale vandrejournal tænker ind, er, at man som gravid kan få udstedt et dokument, som kun er bekræftelse af terminstidspunkt.”

Den digitale vandrejournal skal pilottestes til foråret.

Statens Administration kræver kopi af vandrejournal, men…

Men er praksissen med at kræve kopi af hele vandrejournalen stadig udbredt? Det har vi spurgt vi Statens Administration om. Myndigheden står for lønadministration, refusionssøgning og udvidet barselsadministration for en lang række statslige og selvejende institutioner.

Christian Nielsen er kontorchef for løn i Statens Administration, og han forklarer i en mail, at medarbejderne skal indsende en anmeldelsesblanket som dokumentation for terminsdato. På blanketten står der direkte: ”Kopi af side 1 af vandrejournal eller dokumentation for adoption skal vedlægges.” Det er på denne side 1, at alle de følsomme oplysninger, der blev nævnt tidligere i denne artikel, kan læses.

Christian Nielsen uddyber dog:

”For Finansministeriets koncerns medarbejdere fremgår endvidere præcisering heraf på koncernens intranet; hvor det præciseres, at der med dokumentationskravet menes den øverste del af vandrejournalen. Statens Administration har opfordret nye kunder til samme praksis på deres respektive intranet.”

Terminsdatoen står netop på øverste del af vandrejournalen. Djøfbladet har ikke undersøgt, hvorvidt kunderne hos Statens Administration følger opfordringen.

Hvorfor et det overhovedet nødvendigt med en kopi af vandrejournalen, når man kan nøjes med at oplyse sin terminsdato med fx en tro og love-erklæring?

Louise, ansat i et ministerium
Louise: Dine sundhedsoplysninger kan ligge i arkivet

Da vi fortæller Louise, hvad vi har fundet ud af, forklarer hun, at hendes egen arbejdsplads er begyndt at skrive på intranettet, at de kun er interesserede i den øverste del af vandrejournalen.



”Det ændrer dog ikke ved, at min arbejdsplads havde hele vandrejournalen fra min første graviditet liggende. De slettede den først, da jeg bad dem om det for nogle måneder siden. Der må helt sikkert være andre ansatte end mig, der har hele vandrejournalen liggende i et arkiv hos deres arbejdsgiver,” siger hun.

Louise opfordrer derfor alle, der på et tidspunkt har afleveret kopi af deres vandrejournal, til at bede om at få den slettet.

Desuden undrer det hende, at arbejdsgivere føler et behov for at kontrollere terminsdatoen ved at se hele vandrejournalen eller dele af den.

”Hvorfor et det overhovedet nødvendigt med en kopi af vandrejournalen, når man kan nøjes med at oplyse sin terminsdato med fx en tro og love-erklæring?”

Hun er dog glad for at høre, at der er en digital løsning på vej, og at Statens Administration har fokus på problemet.

Louise er et opdigtet navn, da hun har ønsket at være anonym. Djøfbladet er bekendt med hendes rigtige navn og arbejdssted. 

Kommentarer

Hans

11.12.2020 kl. 09.59

God indsats.
Men HR har altså en generel tavshedspligt og forbud mod at snage i irrelevante oplysninger. Så hvis man har et problem med at der ligger et dokument i et arkiv, hvor der står, hvad man vejede for nogle år siden, så har man altså et andet problem - også med sin arbejdsplads.

Noget helt andet er, at hele historien beskriver et blødende brud på GDPR reglerne - så jeg håber da, at DJØF har anmeldt disse virksomheder til Datatilsynet og at de har fået deres bøder! Det er jo derfor, de 'langsomt' præciserer hvilke dele af vandrejournalen, der skal afleveres, og derfor de nedsætter et udvalg: fordi de udmærket ved at tidligere praksis nu er hamrende ulovligt - og alligevel fortsætter de som om intet var hændt. Beskæmmende for den offentlige forvaltning.
De må modtage, men de må hverken bede om, eller opbevare personhenførbare følsomme oplysninger, som ikke er relevante. Og så er den ikke længere.

0 kommentarer
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.