Ingeniører skaber mindre vækst uden djøfere (og vice versa)

Af og til fremhæves ingeniører som den faggruppe, der bedst kan redde dansk erhvervslivs fremtid. Men det går faktisk endnu bedre for hurtigt voksende små og mellemstore virksomheder, hvis ingeniørerne kombineres med andre faggrupper som fx business-uddannede eller ansatte med en humanistisk baggrund.

Det fremgår af studiet 'Why do some SME's become high-growth firms? The role of employee competences', der er gennemført af finske Carita Eklund, som er postdoc ved Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

Eklunds idé var at finde ud af, hvorvidt der er behov for mennesker med forskellig baggrund for at opnå høj vækst i en virksomhed. Hun når frem til, at højtuddannede medarbejdere med forskellig faglig baggrund er bedre til at skabe høj vækst i en virksomhed, end hvis der udelukkende er ansat fx ingeniører. Sammen skaber medarbejderne med forskelligartet uddannelsesmæssig baggrund nemlig nye job, de sikrer flere investeringer, og de modvirker konkurser.

Fokus på højdespringerne

I sit studie har Carita Eklund især undersøgt de virksomheder, der vokser allermest i forhold til antallet af ansatte:

”De fleste virksomheder stagnerer på et vist niveau, og ejerne er måske glade for at ligge der. Men jeg finder de hurtigt voksende virksomheder mest interessante, fordi de skaber mange nye arbejdspladser, så de måske når op på 30 ansatte i stedet for 10 på ret kort tid,” fortæller hun.

Hun har undersøgt virksomhedernes såkaldt immaterielle kapital og deres specialiserede viden – og hvordan dette bidrager til sandsynligheden for, at firmaet opnår høj vækst og bliver blandt de 5-10 % hurtigst voksende virksomheder. I studiet har hun brugt registerdata fra Danmarks Statistik fra 2005 til 2013 for 206.000 årsværk i danske virksomheder.

Hypotesen var bl.a., at medarbejdere med forskellig uddannelsesbaggrund understøtter høj vækst, og det blev bekræftet.

”Hvis man fx ejer et ingeniørfirma, skal man også ansætte folk med humanistisk baggrund eller en business-uddannelse for at gøre sit produkt mere tilgængeligt for markedet. Og det gælder ikke mindst, hvis man vil gøre sin virksomhed mindre sårbar ved at ændre sit produkt til en service,” siger Carita Eklund.

Konklusionen er således, at medarbejdere, som er dygtige til innovation, understøtter høj vækst i virksomhederne og dermed medvirker til, at der bliver skabt flest nye job.

Som eksempel på innovation nævner Carita Eklund sin egen optiker, hvor hun egentlig gik ind for at købe et enkelt par briller, men i stedet endte med at vælge et brilleabonnement, så hun nu i stedet får hele tre par briller til en fast månedig pris. Abonnementet indebærer også gratis udskiftning af glas, når styrken forandrer sig, og mulighed for at vælge forskellige briller til forskellige lejligheder. Eksemplet viser, hvordan et produkt kan gøres til en service og dermed give nye forretningsmæssige muligheder, forudsat at der er medarbejdere, som kan være med til at tænke nyt.

Meget varierende opgavetyper

Carita Eklund konkluderer i sin forskning, at en blandet gruppe af højtuddannede medarbejdere understøtter høj vækst i virksomhederne. Og at ansatte med forskellig faglig baggrund bidrager til at skabe et stort antal nye job, eftersom virksomheder med kraftig vækst faktisk også genererer flest nye job.

Det er også tendensen i en analyse, som Oxford Research udførte for Ingeniørforeningen (IDA) for to år siden. Den handler om akademikernes rolle og samskabelse i mindre og mellemstore virksomheder, som ikke har tradition for at ansætte akademisk arbejdskraft.

Når en virksomhed ansætter en akademiker, forventes medarbejderen at skabe værdi for virksomheden, bl.a. ved at tilføre specialiseret faglig viden eller medvirke til, at virksomheden kan løse nye typer af opgaver. Akademikerne skaber værdi ved at tage sig af meget varierende opgaver, både inden for udvikling og drift. Der er særligt syv slags opgaver, de bidrager til at løse:

1. Dokumentation, fx at strukturere komplekst materiale og opsætte systemer til kvalitetsstyring
2. Intern administration, fx HR-arbejde og økonomistyring
3. Kommunikation og markedsføring, fx udvikling af strategi og ved at producere indhold til nyhedsbreve og sociale medier
4. Procesudvikling, fx ved at analysere en arbejdsproces og foreslår, hvordan den kan optimeres
5. Produktudvikling, fx at omsætte brugerindsigter til nye eller forbedrede produkter
6. Sparring med ledelsen og ledelsesopgaver, fx at opstille forskellige mulige scenarier og analysere styrker og svagheder
7. Strategisk forretningsudvikling, bl.a. ved systematisk at analysere udfordringer og potentialer forud for fremtidig strategi og mulige nye satsninger på markeder eller forretningsområder.

Når de mindre og mellemstore virksomheder vælger at ansætte en akademiker, er forventningen ofte, at den højtuddannede relativt hurtigt kan skabe værdi for virksomheden, fremgår det af analysen fra Oxford Research. Især virksomheder, der er forholdsvis udviklingsorienterede og åbne over for nye anderledes input, vælger at binde an med at ansætte en akademiker.

Den forventning afspejles så også i, at virksomheder, der har ansat en akademiker, men ikke har oplevet, at han/hun har skabt værdi, med tiden vælger at afskedige akademikeren. Så der er altså ikke altid tale om et lykkeligt match mellem akademikere og mindre og mellemstore virksomheder.

Tidligere forskning i højvækst-virksomheder har ifølge Carita Eklund især fokuseret på ejerens uddannelse, men hun har i stedet valgt at beskæftige sig med alle højtuddannede i virksomhederne, og hvordan deres viden kan omsættes til øget vækst.

Hun håber at kunne inspirere virksomhederne til at værdsætte værdien af højere uddannelse. At ”university matters”, som hun siger.