Men djøferne opnår også noget ved de ekstra timer, viser undersøgelsen. Uanset hvilken del af den offentlige sektor man kigger på, er anerkendelse og faglig udvikling det udbytte, som flest peger på. Anerkendelse og udviklingsmuligheder er dermed et hyppigere resultat af at arbejde gratis end bedre arbejdsopgaver, bedre mulighed for lønforhøjelse eller bedre karrieremuligheder.