Generelt er det vigtigt at vise, at man har noget erfaring, og det er godt at fokusere på de kompetencer, du har fået ud af det, uanset hvilket job der er tale om. Når du er nyuddannet, er det også ok at skrive, at du fx har været pædagogmedhjælper eller arbejdet i en bagerforretning. Den oplysning skal du så bare slette senere, når du har fået erhvervserfaring inden for dit fag, anbefaler Emilie Stenestad Emde.