6 studerende: Det her glæder vi os mest til efter corona

Det er stadig svært at forudse, hvor længe livet skal være sådan her – hvilket kan gøre længslen efter normalitet endnu større. Så hvad glæder studerende sig allermest til at kunne, når corona-virussen engang er væk?

Det har vi talt med seks af jer om.

Dianna Korshøj (33 år), kandidatstuderende på sociologi, Aalborg Universitet

”Jeg glæder mig til et kram! Det bliver rart at kunne se folk i øjnene og kramme uden at tænke på, om det nu er okay. Jeg er virkelig en ”krammer”, så jeg glæder mig til, at det bliver normalt med fysisk kontakt igen.

Herudover glæder jeg mig til at være et menneske igen. Coronavirussen har fået os alle til at trække os mere ind i os selv, kigge skævt på hinanden og helt undgå andre mennesker. Jeg savner at kunne sige godmorgen til folk, at smile til dem, jeg møder på gaden, samt have fysisk kontakt med andre. Jeg er virkelig træt af den robotagtige interaktion, der hersker for tiden.

Det bliver også bare rart at kunne være uhøjtidelig igen. Jeg savner at kunne hygge mig og grine sammen med andre mennesker uden at skulle tænke på forsamlingsforbud, afstandskrav og andre hygiejnekrav.”

Aria John Sadigh (21 år), bachelorstuderende på erhvervsøkonomi, Copenhagen Business School

”Mit største ønske er lidt egoistisk, men for en måned siden startede jeg min egen virksomhed, MyLoca Foods. Hver søndag cykler jeg ud og leverer produkterne privat hos mine kunder. Det er meget coronavenligt, da kunderne slipper for at skulle ud i butikkerne. Men i en tid med coronavirus kan det være svært at få folk til at smage mine produkter og dermed udbrede kendskabet til virksomheden.

På det lidt mere personlige plan glæder jeg mig til at kunne gå rundt i byen, uden at folk virker bange eller skræmte over den nuværende situation. Jeg savner at kunne tage til koncerter, fodboldkampe og andre store arrangementer, hvor der skabes denne unikke stemning og en fællesskabsfølelse blandt folk. Dét savner jeg.”

Lukas Storgaard (21 år), bachelorstuderende på HA. Marketing og management branding, Syddansk Universitet

”Jeg glæder mig til at kunne tage i byen, uden at man hele tiden skal tænke på restriktioner, om man tager hensyn nok til andre, samt hvornår barerne lukker. Det bliver også rart, når festivalerne kører som normalt igen. Jeg har bl.a. overvejet at tage på Tinderbox og Roskilde Festival sammen med nogle venner.

Grundlæggende set giver det god mening med restriktionerne i denne tid med corona, men det er også trættende og udmattende i længden. Jeg glæder mig meget til at slippe af med dem, og at man hele tiden skal spørge sig selv: ’Har jeg nu husket mit mundbind?’ og ’Tager jeg hensyn nok til andre?’

Rent personligt glæder jeg mig også til at kunne stå på Sydsiden og se Brøndby spille igen. Det er noget, jeg virkelig har savnet, så det bliver rart, når det er muligt! Men ellers glæder jeg mig også bare til et studieliv, der er mere normalt og uden onlineundervisning. Det bliver skønt at kunne vende tilbage til fysisk undervisning, men også det sociale liv på studiet. Jeg savner at gå i skole igen!”

Mathilde Elisa Vendelholt (27 år), kandidatstuderende på politik og forvaltning, Roskilde Universitet

”Det er lidt mærkeligt for mit vedkommende, fordi jeg glæder mig til noget, som jeg ikke når at få igen. Jeg savner virkelig dét sociale liv på RUC, som jeg havde, før coronavirussen kom. Det får jeg ikke igen, da jeg stopper i studenterrådet til januar, og så mangler jeg blot at skrive mit speciale. Jeg tvivler stærkt på, at vi er kommet tilbage til normaliteten, inden jeg færdiggør mine studier.

Siden 2014 har RUC været en stor del af mit sociale liv, og jeg har bl.a. været med i studenterrådet, rusvejleder og stået bag baren i vores studiecafé. Jeg savner virkelig det sociale liv på studiet, hvor studerende kan hygge sig med en øl eller to, snakke, grine og ellers bare have det godt sammen.

Herudover glæder jeg mig til en større sikkerhed i livet og til at vide, hvad man har med at gøre. Fx at man ikke skal bekymre sig om, hvorvidt der lige pludselig kommer nye restriktioner eller lignende, og hvad de får af betydning for éns dagligdag.

Jeg glæder mig meget til en verden, hvor vi bare kan være til stede som mennesker, og hvor vi ikke hele tiden skal tænke over, om vi må holde en fødselsdag, et bryllup eller en stor fest i forhold til forsamlingsforbuddet. Det bliver rart, når dét er en selvfølge igen.”

Joachim Holst Nicolaisen (26 år), kandidatstuderende på statskundskab, Københavns Universitet

”Jeg glæder mig til en del praktiske ting i hverdagen. For eksempel at kunne tage på bar uden restriktioner, men egentlig også bare at have en normal hverdag. Min fodboldturnering er netop blevet aflyst pga. det nye forsamlingsforbud, så det bliver rart at komme tilbage til normalen, hvor man kan dyrke sine fritidsinteresser. Og det bliver rart, når det bliver en selvfølge at kunne give hånd og kramme igen.

Jeg glæder mig meget til at have følelsen af frihed igen og til, at man kan tænke langsigtet igen. Lige nu ved man jo ikke, om man kan invitere til fødselsdag, og i givet fald hvor mange gæster der må inviteres.

Jeg plejer normalt også at planlægge min sommerferie mindst seks måneder før, men det kan man ikke for tiden, da rejsevejledningerne konstant ændrer sig, og det er uvist, hvordan sygdommen udvikler sig. Jeg glæder mig virkelig til at kunne planlægge rejser igen.”

Bitten Anker Petersen (27 år), bachelorstuderende på uddannelsesvidenskab, Aarhus Universitet

”Jeg glæder mig mest til forudsigelighed i hverdagen igen. Det er træls med denne uvished om, hvordan sygdommen vil udvikle sig, og om der kommer nye restriktioner. Jeg føler mig virkelig hæmmet, og livskvaliteten har lidt et knæk med alle disse restriktioner om mundbind, afstandskrav, forsamlingsforbud og lignende. Det går ud over éns sociale liv, og jeg er virkelig socialt anlagt.