”Jeg tror, at jeg tøvede et kort sekund. For jeg ved som kønsforsker, hvor enorme konsekvenser det kan have at stille sig frem offentligt på det her felt. Den shitstorm, man kommer ind i, og de hatemails, man får, kan være virkelig voldsomme. Og så var jeg da også bange for konsekvenserne for min egen karriere. Omvendt vidste jeg, at med de værdier og den overbevisning, jeg har, kunne jeg slet ikke lade være, da først jeg havde stillet mig selv spørgsmålet.”