”Jeg læser rigtig meget, og derfor er det svært for mig at pege på én bog, der har ændret mit syn på verden. Lige nu er jeg meget optaget af mellemkrigsperioden og læser Stefan Zweig, Joseph Roth og Thomas Mann. Jeg har også lige læst en bog, der hedder ’Oostende 1936’ af Volker Weidermann, som handler om netop disse forfatteres eksil før Anden Verdenskrig. Mellemkrigsperioden trækker spor op til i dag. Dels i forhold til håbet om en bedre verden, men i den grad også i forhold til de kræfter, der truer vores demokrati og vores måde at tænke på.”