”Jeg har aldrig fået de stillinger, jeg selv har søgt. Ikke én eneste af dem”

Jeg havde ren og skær skræk for den tomme kalender, og hvad den signalerede, så jeg sagde ja til hvad som helst i den periode. Nogle gange holdt jeg hele tre foredrag i døgnet.

Jeg var så heldig at få masser at lave, især i udlandet, mens jeg valgte at holde mig fra at kommentere, hvad der skete i DR. I min DR-tid var jeg formand for et digital-strategy-udvalg i EBU (European Broadcasting Union), og i kølvandet på det rejste jeg rundt og talte om digitalisering og omlægning af arbejdsprocesser. For nylig fik jeg også en henvendelse fra det østrigske kanzleramt og medvirkede i en to timers telekonference, fordi den nye østrigske regering overvejer at ændre ved styringen af ORF, deres pendant til DR, og gerne ville høre om erfaringerne i Danmark. Det er et eksempel på, at hvis man har nogle kontakter og holder dem ved lige, så kan man være heldig at få nogle opgaver på et senere tidspunkt.

Desværre har politikerne mistet forståelsen for, hvad der egentlig er meningen med public service. Mediernes uafhængighed og de klassiske frihedsrettigheder er kommet under pres. I min seneste bog, ’Politik mellem følelser og fornuft’, belyser jeg, hvordan også den politiske proces bliver styret af kommunikationshensyn. Ikke bare timingen, men også indholdsmæssigt. Vi vil gerne kunne sidde her i demokratierne i det nordvestlige hjørne af Europa og pege fingre af de andre længere øst og syd på. Men også hos os ser man den faretruende udvikling.  

Der er et rustningskapløb i gang mellem medierne og regeringen. På den ene side mediernes gravergrupper og et tæppebombardement af nyheder, så Slotsholmen føler sig under beskydning døgnet rundt. Så ruster man op med indskrænkninger i aktindsigten og spindoktorer på den anden side. Da jeg var i Miljøministeriet, var der kun en enkelt, halvdags-journalist, som kom op ad formiddagen og klippede presseklip og lagde dem i et plasticchartek. I dag er der mindst en halv snes ansatte i pressesekretariaterne. I det kapløb mener jeg, at regeringen nu sidder stærkere end pressen.

Jeg arbejder mindst lige så meget i dag, som jeg gjorde i min DR-tid, mener min kone. Igennem alle årene har jeg sat mig ved tastaturet kl. 9 om morgenen og arbejdet hele dagen – og meget ofte også om aftenen. Jeg prøver dog også at få gået mine 10.000 skridt om dagen. Det seneste halve år, efter at jeg afleverede manus til min bog, har jeg dog taget mere afslappet på det. De aftalte foredrag blev så også aflyst pga. corona, så jeg har fået mere tid til praktiske opgaver som fx her i dag at reparere en ventilator i vaskekælderen.

Et godt råd til mig selv som 20-årig? At meget beror på tilfældigheder. Og at de, der er kommet højt op på stigen, ikke nødvendigvis er nogle helvedes dygtige karle. Modsat er der mange fantastisk gode, som aldrig får nogen stor karriere, bare fordi de ikke har haft heldet med sig. Det kan jo også forklares mere positivt ved, at de har foretrukket et fagligt baseret arbejde frem for alt det stress og bøvl, der ofte kendetegner chefjobs.