Professor: Administration er ikke bullshit

Når Anders Fogh Jensen og Dennis Nørmarks bog om pseudoarbejde – og dens amerikanske pendant, 'Bullshit Jobs' – opnåede så stor popularitet, er det, fordi vi har udviklet en udbredt skepsis mod alt, der har med administration at gøre. Dokumentation, kontrol, registrering og referater er pseudo. Frihed, fleksibilitet og tillid er ægte. Altså lige indtil en Britta Nielsen stjæler 117 mio. kr. fra en konto i Socialstyrelsen.

"Det ligger i tiden, at vi gerne vil af med kontrol, men vi har mistet noget vejgreb her," forklarer professor mso Signe Vikkelsø.

"Der har været en lang periode med en tendens til at indføre alt for mange kontrolformer. Men dét, vi nu ser, er en skepsis over for administrative principper overhovedet. Dermed taber vi fornemmelsen for, hvornår administrativt arbejde er meningsfuldt, og hvornår det ikke er."

Tony Blairs sofa-demokrati

Med et banalt eksempel, som hun mødte på et debatmøde i Djøf-regi: En deltager havde med vilje skrevet noget fjolleri ind i et referat for at teste, om det blev opdaget. Det gjorde det ikke – så referater er spild af tid, lød pointen.

"Men vi skriver referater for at have dem, hvis vi bagefter bliver uenige om, hvad der blev sagt. Det er en sikring mod mistro og bagtalelse. Det er ordentlighed, redelighed, retfærdighed, gennemsigtighed og etik. Vi er ilde stedt, hvis vi taler nedsættende om de principper og kalder dem for bureaukrati."

Hun griber eksemplet med Tony Blairs såkaldte sofa government.

"Han gjorde en dyd ud af, at han nu smed embedstyperne ud og satte sine egne action-folk ind, som kunne sidde i sofaen og træffe beslutninger – just-do-it. Men det viste sig jo bagefter, at ansvaret blev uklart. Der kom fx en stor debat om det juridiske grundlag for, at UK gik ind i Irak."

The Bossless Organization er romantik

Ledelse er den afgørende faktor for, at vi ikke laver meningsløst arbejde, siger Signe Vikkelsø.

Vi har dannet os en næsten romantisk myte om the bossless organization, hvor vi alle er selvledende og frie agenter inde i organisationen. Men ingen eller dårlig ledelse er den egentlige årsag til pseudoarbejde. God ledelse er, at det hele vejen ned kan forklares og forstås, hvorfor vi gør, som vi gør, fastslår hun.

Men mellemlederne får jo typisk deres ordrer ovenfra?

"Jo. Men mellemlederne skal stadig kigge sig i spejlet og spørge om meningen. Det er ikke altid sådan, at man bare skal gøre, hvad man får besked på oppefra. Man skal lede opad og fortælle dem deroppe det, hvis noget ikke giver mening for medarbejderne, eller hvis omkostningerne ved endnu en KPI er for store i forhold til, hvad man får ud af det. Det er en supervigtig funktion."

Men ledelsen ovenover bestemmer ikke altid – fx kan politikerne kræve mere kontrol?

"Der er mange måder at kvalitetssikre og effektivisere på, og lederne skal hjælpe politikerne med at finde de rigtige metoder. Det er, som om vi er blevet enige om, at det enten er fri leg eller firkantet dokumentation. Der er mange måder, og dér må lederne gå forrest i at finde fornuften."

Forfald aldrig til klichéer, djøfere

Hvordan hjælper djøferne bedst sig selv i hele den her mistro mod administrativt arbejde?

"Djøferne skal tænke i helheder og altid stille sig spørgsmålet: Hvorfor gør vi dét, vi gør? Svaret må aldrig blive en kliché: At vi gør det, fordi politikerne siger, vi skal. Eller fordi vores nabo-organisation gør det. Eller fordi vi djøfere ved bedst. Hvis I ikke kan forklare andre faggrupper meningen, er I på afveje. I kan også bidrage til at sortere i alle de modeluner og forandringsretorikker, som hele tiden kører. I har værdifulde erfaringer fra arbejdspladserne, som I kan bringe ind."