Djøf-chef: Vi skal luge ud i fejlskuddene

"Det er noget, vi alle er skyldige i, og noget, vi alle bidrager til. Som djøfere skal vi være de første til at indrømme det. Men det er også en rigtig svær størrelse. For de fleste vil mene, at de ikke laver pseudoarbejde, men det gør nogle andre. Vi mangler ganske enkelt mere viden om det. Derfor er vi selv gået i gang med en analyse af fænomenet."

Men Djøf opfordrer også til 'aktionsforskning', hvor forskere drøner ud i virksomheder, organisationer, velfærdsinstitutioner, byggepladser, sygehuse osv. og laver feltstudier i 'pseudoarbejde'.

For at få sorteret mellem, hvad der er populistisk kritik af alle med briller og lang uddannelse, som ikke lige er læger og ingeniører – og hvad der reelt er overflødigt arbejde?

"Pseudoarbejde er ligesom djøfisering et flydende begreb, som man kan putte alt muligt ind under, som man ikke kan lide eller er imod. Men faktisk burde vi djøfere knuselske begrebet, for i modsætning til 'djøfisering' stigmatiserer det ikke en bestemt faggruppe, men gælder alle grupper på arbejdsmarkedet. Vi skal ind i kampen mod pseudoarbejde, og vi skal skaffe os mere viden om, hvad det egentlig er."

Dét, Mette Frederiksen mente

I bogen 'Pseudoarbejde' pointerer Dennis Nørmark og Anders Fogh Jensen, at fænomenet findes lige meget i private og offentlige organisationer. Men i debatten er det altid akademikerne i det offentlige, som får pseudo-stemplet i panden.

Hvornår hører vi fx Dansk Metals formand, Claus Jensen, klage over, at smedene på Danfoss ikke kan lave deres pumper i fred for bare djøfere? Mette Frederiksen har derimod beklaget sig på velfærdsstatens vegne: Vi skal holde op med at hælde pseudoarbejde ud over politibetjente og hjemmehjælpere, som hun sagde.

Er det ikke en hård retorik vendt mod de offentligt ansatte djøfere?

"Sådan tolker vi det ikke i Djøf. Vi hører det som et oprigtigt politisk ønske fra højeste sted om, at nu skal vi alle i fællesskab, også politikerne, gøre noget ved det her. Ønsket går langt videre end afbureaukratisering og regelforenkling. Det handler om en ny kultur, hvor vi bliver knivskarpe på, hvad vi helst vil bruge vores tid på. Derfor har vi også anmeldt vores ankomst i Statsministeriet for at bidrage. Vi står med et problem, hvor der i den grad savnes idéer til løsninger."

Hvad vil I sige?

"At Djøf er helt enig med statsministeren i, at der er brug for mere tillid og mindre kontrol. Derfor præsenterer vi vores udspil til en ny nærhedsreform. Og jeg kan sige, at vi i Djøf indtager en ny position. Vi synes, at der skal sættes ambitiøse mål for, hvor mange timer velfærdsmedarbejderne – fra sosu til sygeplejerske – skal bruge sammen med borgerne. Og så må man regne baglæns derfra og fjerne pseudoarbejde, regler og dokumentation. Det er en ny måde at gøre det på. Vi vender det om. Hvor vi før i Danmark altid har kigget på systemet først, så siger vi, at borgere skal have mere ansigt-til-ansigt-tid med det offentlige, og så må vi finde ud af hvilke ting, vi skal lave mindre af.” 

Dengang i Finansministeriet

Du var som nyuddannet cand.scient.pol. fuldmægtig i Finansministeriet – var der pseudoarbejde dér?

"Det er der i alle politisk ledede organisationer. Det er benzin på demokratiet, at politikere viser handlekraft, og det kan til tider føre til pseudoarbejde. Det er en nødvendig omkostning ved demokrati. Men derudover så jeg meget lidt af det i Finansministeriet. Ledelsen var så skarp på kerneopgaven, at der ikke blev lavet noget decideret overflødigt. Det er så til gengæld også noget af kritikken mod Finansministeriet: At man er så fikseret på budgetoptimering, at man ikke er i stand til at udvikle projekter, der måske er pseudo, men måske også kunne vise sig at være visionære og bringe samfundet frem."