Præstationsløn kan give psykiske problemer

Når virksomheder indfører præstationsafhængig løn, skyldes det som regel en forventning om større profit og effektivitet. Men i mange tilfælde påvirker det medarbejderne negativt, når de pludselig bliver målt og vejet og bliver belønnet efter målbare resultater: De får øget risiko for depression, angst og stress.

Det viser resultaterne af et nyt studie foretaget blandt medarbejdere på 1.309 danske virksomheder, som forskere fra Aarhus Universitet og Olin Business School i St. Louis har fulgt gennem 10 år.

Forskerne har zoomet ind på de firmaer, der i løbet af den 10-årige periode ændrede deres aflønning af medarbejderne og gik over til præstationsløn. En aflønningsform, hvor medarbejdernes løn helt eller delvist afhænger af, fx hvor meget de sælger, hvad de udvikler eller på anden måde præsterer i deres job.

Studiet viste, at forbruget af medicin mod depression og angst steg med mellem fire og seks procent i de virksomheder, der indførte præstationsløn. I absolutte tal svarer det til 2.000 flere medarbejdere med recepter på medicin mod angst og depression. Og det er markant, vurderer en af forskerne bag studiet.

”Det er en betydelig effekt, fordi det formentlig kun er toppen af isbjerget. Der vil kun være nogle, som går til lægen og får ordineret relativt stærk medicin, mens vi formoder, at der er andre, som går med symptomer i det skjulte. Og man kan jo også sagtens have stress eller andre negative følger, uden at man får medicin for det, men det har vi ikke kunnet måle på," siger Michael S. Dahl, der er professor på Institut for Virksomhedsledelse ved Aarhus Universitet og står bag forskningsprojektet.

Kvinder flygter

Men der er også dem, der simpelthen vælger at finde et nyt job, når virksomheden lancerer en ny lønmodel, siger Michael S. Dahl.

”Du har to valg, når din arbejdsplads implementerer præstationsløn. Du kan søge væk, hvis du ikke tror, det får positiv indflydelse på din løn, eller hvis du regner med, at det bliver for hårdt at opretholde din løn. Eller du kan blive og deltage i konkurrencen, hvis du forventer, at du kan opretholde din løn eller måske endda få en højere løn.”

Studiet viser, at kvinder og mænd reagerer forskelligt.

”Vi blev lidt overraskede, da vi begyndte at kigge på løn og køn. Det viser sig, at kvinderne i højere grad søger væk, mens mændene bliver, når virksomheden indfører præstationsløn. Men konsekvensen er så, at mændene bliver hårdere ramt mentalt.”

Så skåret helt firkantet ud smutter kvinderne, mens mændene bliver. Det har formentlig noget at gøre med, at de har forskellige forventninger til, hvordan de vil trives med en løn, der bliver bestemt af de resultater, de skaber, siger Michael S. Dahl.

”Mændene regner måske i højere grad med, at det er noget, der kan komme dem til gavn, og at det er noget, de sagtens kan klare. Kvinderne har måske en mere realistisk forventning til, hvordan de vil klare sig. Samtidig har de måske også i højere grad præferencer for et arbejde, hvor der er fokus på andet end performance. Og derfor søger de oftere væk, mens mændene bliver.”

Men det er ikke altid, at mændenes vurderinger holder stik, siger Michael S. Dahl.

”Mændene overvurderer nogle gange deres evner. Det er der også anden forskning, der viser.”

Seniorer kan ikke komme væk

Medarbejdere over 50 år er også særligt udsatte, når der bliver indført præstationsløn på arbejdspladsen, viser studiet.

”Vi kan se, at de i højere grad bliver i jobbet, men også at de i højere grad bliver ramt. Det kan have noget at gøre med, at deres muligheder for at skifte job eller karrierespor er mere begrænsede end hos yngre medarbejdere,” siger Michael S. Dahl.

Men når arbejdsgiverne indfører præstationsløn, er det jo, fordi de regner med, at de får en positiv økonomisk gevinst med – og ikke for at straffe medarbejderne. Anden forskning viser da også, at præstationsaflønning kan have en positiv økonomisk effekt.

”Der kan være positive konsekvenser af præstationsløn på den korte bane, alt efter hvordan de er skruet sammen. Men vores studie viser, at virksomhedsledere skal være opmærksomme på de mentale konsekvenser, der kan følge med. For vi ved, at de her psykiske lidelser har store omkostninger for både medarbejderne personligt og for firmaerne. For ikke at nævne omkostningerne for samfundet som helhed,” understreger Michael S. Dahl.