I Odsherred skrotter de at arbejde om fredagen

Casper Radil bruger fredagene til at lade op, hente sin lille datter tidligt eller slet ikke sende hende i daginstitution, læse, ordne vasketøjet. Al den slags.

På jobbet bruger han – når opgaverne passer til det – en arbejdsmetode med koncentration i 25-minutters-intervaller. En rød lampe fortæller kollegerne, at nu er han i flow og ikke må forstyrres.

"Hvis jeg skal skifte job, skal det stadig være med en firedages arbejdsuge. Den vil jeg ikke slippe," siger han.

Kommunal revolution

Ét er at gennemføre den slags revolutioner i et mindre privat firma, hvor direktøren for det hele bestemmer. Noget andet er at gøre det for 300 administrative medarbejdere i en kommune spundet ind i overenskomster, paragraffer og kutymer.

Men det vil Odsherred Kommune forsøge nu. Borgmester Thomas Adelskov (S) fik idéen. Kommunaldirektør Claus Steen Madsen greb idéen – og besværet. Han aner dårligt, hvor mange mødetimer der de sidste to år er lagt i at få det landet med alle parter.

For forskellen på en kommune og IIH Nordic er, at kommunen ikke bare kan sende fredagens syv arbejdstimer på historiens mødding. De timer skal stadig leveres, men nu fordeles på ugens fire første dage, som bliver længere.

Men nu er det næsten landet. Fra midten af september bliver torsdag sidste åbningsdag i Odsherred Kommune. På længere sigt håber Claus Steen Madsen på, at han helt kan lukke for varmen i rådhuset om fredagen.

Skal gøre det lettere at rekruttere

Odsherred har udfordringer med at rekruttere, og en del af de administrative medarbejdere pendler fra hovedstadsområdet til rådhuset i Højby. Firedagesugen skal booste kommunen som attraktiv arbejdsplads.

"Det er jeg ikke i tvivl om, at det vil gøre. Det kan vi høre på de ansøgere, som vi indtil nu har fortalt det til," siger Claus Steen Madsen.

Men borgerne skal også have noget ud af det. Det skal ikke hedde sig, at det her bare er nogle kommunalt ansatte, som skal arbejde en dag mindre.

Gave eller hadegave

Claus Steen Madsens drivkraft er, at firedagesugen er en gave til medarbejderne. Forskning viser nemlig, at det er godt for krop og sjæl at restituere i tre dage. Jo mere Claus Steen Madsen undersøgte, desto mere begejstret blev han. Det her pegede ind i fremtiden. Jo mere digitale vi bliver på ydersiden, desto mere fleksibilitet kan vi skabe på indersiden.

Men han måtte sande, at en hel del medarbejdere mere syntes, det var en hadegave, første gang de hørte om det.

"Når man som jeg har været i branchen i mange år, ved man, at man kan få medarbejdere med på næsten alt. Men fx at flytte kontor, det er nærmest umuligt. Vi har nogle vaner, som betyder rigtig meget for os, og det gælder så også arbejdstid," siger han og indrømmer, at han flere gange undervejs var ved at smide hele projektet fra sig.

Men der var også mange, som sagde 'bliv ved!', så det gjorde han.

'Hvordan skal jeg få det her til at gå op'

Men hvordan er det så landet med arbejdstiden? To af ugens 37 timer konverteres til 'kompetencetimer', som man selv må lægge hvor og hvornår, fx derhjemme om fredagen.

Så er der 35 timer tilbage. Det giver 8,75 timer om dagen, som skal placeres mellem 8-19 mandag til torsdag. Hvordan man fordeler timerne, skal de enkelte teams stå for. Det hele er aftalt med de ansattes organisationer.

"Alt, hvad vi gør, ligger inden for de lokalaftaler, man kan lave. For vi piller ikke ved hjørneflaget med 37-timers ugen," forklarer Claus Steen Madsen.

Men mange medarbejdere har stoppet ham på gangen: 'Hvordan skal jeg få det her til at hænge sammen i min hverdag?' Hver gang har han svaret: 'Prøv nu, når I skal drøfte det i dit team, at sige højt, hvordan du allerhelst vil have det. Og se så, om I ikke kan få det til at gå op. Det tror jeg, I kan'.

For det er en fleksibel model, understreger han. Er der en pendlende, enlig forælder, som bare ikke kan få det til at gå op, kan man få lov at slippe for firedagesugen.

Honningfælden

Det har også været et kardinalpunkt for Djøf-tillidsrepræsentant Søren Kühnrich. For blandt djøferne er der pendlere med små børn, som har tumlet med udsigten til de længere dage. Dem skal der findes en løsning for, og i skrivende stund afventer han spændt teksten i den endelige aftale.

Selv bor han på en nedlagt møllergård en halv times biltur fra Højby og har det fint med de nye tider. Han skal bare finde ud af, hvad han gør med tirsdagene, hvor han går til skak sidst på eftermiddagen.

En af de store udfordringer for djøfere med det her er, at de ikke går i det, tillidsmanden kalder honningfælden:

"Vores djøf-DNA er, at vi elsker at arbejde. Det vil være fristende lige også at inddrage noget af fredagen. Der skal vi altså være mere konsekvente, end nogle af os nogle gange er, og sige nok er nok."

Andre kan lære af Odsherreds lærepenge

At pille ved folks arbejdstid er noget af det mest indgribende, man kan gøre, siger lektor Janne Gleerup, der er den ene af to følgeforskere fra RUC, som Odsherreds Kommune har knyttet til projektet. De to forskere følger det, laver interviews og workshops med medarbejdere og afrapporterer på stormøder.

"Forskning viser, at en omsorgsfuld inddragelse af medarbejderne er helt afgørende, hvis man skal lykkes med at få skabt en ny fælles kultur om arbejdstid, som giver høj trivsel og produktivitet," siger hun.

Og ja, Odsherred gør noget af det rigtige.

"Bare dét at de har turdet inddrage os uden forbehold i en proces med mange faldgruber," siger hun og pointerer, at de som forskere jo har været med til at give de bekymrede medarbejdere en stemme.

Hun tror, at mange andre vil kunne lære meget af Odsherred som pionerer på det her felt.

Skal være mere effektive

Der er vide rammer for, hvad man må bruge de to 'kompetencetimer' på. Claus Steen Madsen har gjort en dyd ud af at være så lidt konkret som muligt, selvom folk har presset ham. For arbejdsopgaverne er forskellige. Derfor er det meget frit, bare man evaluerer på det med sin chef.

Noget, han dog har foreslået, er, at man kunne bruge nogle af timerne til at se tv-optagelsen af byrådsmøderne eller læse, hvad der sker på udvalgsmøderne.

"Det når vores ansatte sjældent i dag."

Men når de i forvejen ikke når dét i hverdagen, hvordan skal de så nå at lave det samme som nu på 35 timer?

"Det skal vi alle sammen hjælpe hinanden med, fx ved at justere lidt på mødeafviklingen. Vi ved jo også godt, at der på alle arbejdspladser er spildtid og tid, man bruger på at tale om dumme chefer. For mig handler det om tilgangen til sit arbejde. Nu forfiner vi processerne lidt," siger han.

Op og ned ad Højbys stisystem

Casper Radils bedste redskab til en effektiv arbejdsdag er 25-minutters-intervallerne med koncentration.

"Sådan kan man ikke arbejde en hel dag. Det kan man fire eller allerhøjst seks timer. Men fire timer er også over normalen for, hvor længe en djøfer typisk arbejder fuldt koncentreret på en dag."

I Søren Kühnrichs juridiske team skal de drøfte, hvordan de håndterer firedagesugen fagligt.

"Vi skal vide, hvilke forventninger man har til svartider fra os, når vi ikke er der om fredagen. Eller hvad vi gør med en stævningsfrist, som vi ikke nåede torsdag."

Han tænker også over, hvordan han kan holde hovedet friskt på de lange arbejdsdage uden at køre sig selv ned på kaffe. For ham vil den gode måde være et par daglige løbeture op og ned ad Højbys fine stisystem.

Gælder også topchefen

Men hvad med kommunaldirektøren? Forskning har vist, at kommunale topchefer i gennemsnit arbejder 53 timer om ugen. Som en kommunaldirektør beskrev sin arbejdsuge: Omkring ni timer fra mandag til torsdag og lidt kortere fredag og så typisk fire timer om søndagen.

"Ordningen skal naturligvis også gælde mig. Jeg arbejder i dag, når det er nødvendigt for varetagelsen af jobbet, også lørdag og søndag. Sådan vil det også være fremover – fredag, lørdag og søndag," siger Claus Steen Madsen.