"Højesteret bestemmer bare. På den måde bliver livet vist enklere."

I gymnasiet var han sikker på, at han ville læse klassiske sprog. Han begyndte da også på klassisk filologi og læste græsk og latin, men studiet skuffede ham, og da hans smukke kæreste skiftede til jura, fulgte han med. Resten er historie, som man siger.

Efter syv år på en af landets absolut højeste og fornemmeste juridiske poster skifter han nu til Prins Jørgens Gård på Christiansborg, hvor Højesteret bor i gyldne sale. Her bliver han en af de 19 højesteretsdommere og skal bære den vinrøde kappe med hvide kanter, når han sidder på dommerpodiet.

Dyb interesse for retssikkerhed

Som ombudsmand vogter man over, at myndighederne behandler borgerne anstændigt i store og små sager.

Herunder også over, at Djøf-embedsværket i administrationernes top holder sig på embedsdydernes afstukne sti, selvom ministre og medier kører derudaf i turbo-tempo 24/7 – og der er da også op til flere gange faldet brænde ned med hørlig kritik fra Jørgen Steen Sørensen på denne front.

Folketingets Ombudsmand vælges af Folketinget og kan højst sidde på posten i ti år. Højesteretsdommer bliver man gennem en længere proces, hvor man først skal have prøvevoteret med glans i mindst fire sager ved Højesteret.

Hvad får dig til at søge ind som højesteretsdommer?

"Højesteret har det sidste ord i retsspørgsmål og står først og fremmest for retssikkerhed. Det ligger godt i forlængelse af, hvad jeg som fx rigsadvokat og ombudsmand har beskæftiget mig med, og hvad jeg altid har interesseret mig for. Jeg vil gerne bruge min erfaring til at bidrage til Højesterets arbejde, og jeg glæder mig til det."

Vi skal tale vores embedsværk op – ikke ned

Hvad vil du gerne huskes for som ombudsmand?

"Jeg vil hellere have, at folk husker på ombudsmandsinstitutionen end på mig. Så jeg vil gerne have, at det bliver husket, at ombudsmandsinstitutionen også i min tid passede på borgernes rettigheder over for myndighederne. Og at institutionen ikke var bange for at tage fat på politisk sensitive sager – men altid holdt sig til juraen."

Jørgen Steen Sørensen har i flere sammenhænge offentligt været ude med et budskab om, at ministeriernes embedsmænd skal holde fast i deres dyder og passe på med at drible bolden for villigt for deres ministre.

Hvad tænker du om det her på falderebet?

"Vi har et godt embedsværk i Danmark – givetvis et af de bedste i verden. Det skal vi huske. Men de senere års diskussion har slidt på tilliden. Det er skidt, fordi så meget magt er forankret her. Jeg har ikke noget bedre bud end konstant ledelsesmæssigt fokus – respekt for, at normerne gælder, også når det er politisk ubelejligt. Og så skal vi tale vores embedsværk op og ikke ned."

Dommere bør være tilbageholdende i det offentlige rum

Som ombudsmand er Jørgen Steen Sørensen øverste leder for ca. 115 medarbejdere, heraf omkring 60 jurister. Nu bliver han 'bare' sig selv sammen med sine 18 dommerkolleger.

Du bliver 'den yngste' i klassen, hvordan har du det med det?

"Det har jeg det meget fint med. Jeg har været institutionschef i tolv år, først som rigsadvokat og nu som ombudsmand. Det har jeg oplevet som meget tilfredsstillende og udviklende. Men alt har sin tid, og som 54-årig synes jeg, at det er naturligt at lægge den del fra mig. Jeg glæder mig til at være en almindelig del af et hold og lade andre om ledelsesansvaret."

Som ombudsmand har Jørgen Steen Sørensen været kendt for og har selv lagt meget vægt på at stå til rådighed for medierne og svare, når de ringede og spurgte om noget.

Hvad hvis medierne ringer efter 1. november til dig som ekspert på ombudsanliggender?

"Jeg vil ikke gøre mig klog på en institution, som jeg har forladt. Så svaret bliver nej. Efter min mening skal dommere også være meget tilbageholdende med at involvere sig i den offentlige debat. Det er i almindelighed ikke godt for deres autoritet."

'Livet bliver vist enklere'

Hvad, synes du selv, bliver den største, personlige forandring i dit liv ved skiftet til Højesteret?

"Det, tror jeg, bliver at gå fra en ret eksponeret stilling til en mere tilbagetrukket. Men det er dét, jeg gerne vil. Jeg har været glad for hver eneste dag i mine syv år som ombudsmand, men ombudsmandsinstitutionen indgår også i en kompleks magtbalance med myndighederne. Højesteret bestemmer derimod bare. På den måde bliver livet vist enklere."