God bog om dårlige målinger i den offentlige sektor

For det første er Mads Bøge Kristiansen ikke enig i den anprisning, der gennem en årrække har været af resultatbaseret ledelse i diverse kommissioner og reformudspil som et middel til at overkomme de udfordringer, offentlige organisationer står overfor.

For det andet introducerer forfatteren allerede på de første sider kritikken af resultatbaseret ledelse, som han kategoriserer i fem punkter:

1. Den offentlige sektors kompleksitet, som gør det umuligt at opstille måleindikatorer, der favner bredt nok
2. Kontrol frem for motivation af medarbejdere
3. Resultatmålinger bliver ikke anvendt tilstrækkeligt
4. Der opstår en række utilsigtede dysfunktionelle adfærdsmæssige effekter
5. Resultatbaserede ledelsessystemer har tendens til at eskalere over tid.

Bogen går herefter i dybden med hvert af disse fem kritikpunkter.

Mads Bøge Kristiansen forkaster ikke resultatinformation, men forholder sig kritisk til den måde, den er frembragt på og til dens anvendelse. Det positive i forhold til resultatinformation er, at borgere, politikere, embedsmænd og fagfolk skal kunne holde øje med og gennemskue hinanden. Noget, der fremmer en demokratisk styringstankegang. Bedre ledelse af medarbejdere gennem tydelige målsætninger er en anden begrundelse for resultatinformation. Endelig nævner forfatteren også organisatorisk læring og øget vidensgrundlag. 

Kritik af resultatmåling

I bogens kritik af ledelsesinformation og dermed grundlaget for resultatbaseret ledelse nævner forfatteren selve resultatmålingen af ydelser i den offentlige sektor. Mange offentlige organisationer har fokus på processer og ikke færdige produkter. De skal kunne samarbejde med andre serviceudbydere og håndtere forskellige værdier. Det er kort sagt vanskeligt at måle effekten af sådanne komplekse ydelser.

Et andet kritikpunkt er tendensen til, at den offentlige sektor arbejder med en idealmodel for resultatbaseret ledelse, inspireret af principal-agent-teorien. Denne teori bygger på den grundantagelse, at medarbejdere er opportunister, der primært forfølger deres egne interesser frem for organisationens. Denne manglende tillid til medarbejdere viser sig ifølge forfatteren at være forkert, idet mange medarbejdere i den offentlige sektor opnår en glæde ved selve arbejdet og nyder at gøre noget godt for andre og for samfundet.

Det er vigtigt, at medarbejderne opfatter resultatmålinger som understøttende og ikke primært kontrollerende. Her kan involvering af medarbejderne i designet af ledelsesredskaber være en vej at gå, bl.a. gennem udvælgelse af mål og indikatorer i resultatmålingen. Forfatteren nævner endvidere ledernes motivation og tro på, at det nytter noget med resultatledelse, opbakning fra øverste ledelse og muligheden for at danne læringsfora og læringsrutiner i organisationen som elementer, der skaber grundlaget for en anvendelig ledelsesinformation.

Ansvar som en steward

Sidst i bogen nævner forfatteren stewardship-teorien, som han mener giver et andet syn på den offentlige medarbejder end principal-agent-teorien. I stewardship-teorien betragtes stewards som drevet af kollektive mål og intrinsisk motivation, og værdier betragtes som noget, der skaber samhørighed og mening snarere end konflikt. Som steward tager man medansvar og arbejder med anerkendelse i modsætning til principal-agent-teorien, hvor de økonomiske incitamenter er de vigtigste.  

Afslutningsvis lægger Mads Bøge Kristiansen vægt på en mere læringsorienteret tilgang med styring efter overordnede tydelige mål. Som læser havde det været godt med en uddybning på baggrund af de interessante anbefalinger, bogen afsluttes med.

Der er tale om en teoretisk velunderbygget bog baseret på analyser af det emnefelt, den beskriver. Bøge Kristiansens bog tilbyder en tilgang til offentlig styring og ledelse, som introducerer et nuanceret syn på resultatbaseret ledelse. Det er et videnstungt værk, som kan anbefales til uddannelser, der har emnet ledelse og styring på pensumlisten.