Embedsmænd: For lidt tid til for meget ny politik

Djøf mener, at det går for stærkt med at beslutte nye politiske initiativer i den offentlige sektor. Og den opfattelse bekræfter Djøfs medlemmer i embedsværket i departementerne i en ny spørgeskemaundersøgelse fra Djøf.

Her siger 60 %, at der mangler tid til at implementere politiske initiativer inden for deres fagområder. Blot 20 % mener, der er tid nok.

Næsten hver anden (47 %) mener, at der vedtages nye initiativer for ofte. Og blandt de respondenter, der selv har arbejdet med en reform, er 49 % uenige i, at risici var tilstrækkeligt belyst, før reformen blev vedtaget.

Djøfs formand, Henning Thiesen, kalder det for et opråb fra dem, som skal føre politikernes ønsker ud i livet.

"At 60 % siger, at der ikke er tid nok til arbejdet med de reformer, der skal laves, synes vi er relativt tydelig tale. Vi har sagt det gennem længere tid, og nu synes jeg, vi har yderligere dokumentation for det. Tempoet i reformprocesserne i Danmark bør sættes ned. Der er brug for tid til omtanke og faglig afprøvning."

Djøfere holder den faglige fane højt

Langt hovedparten af de 404 djøfere, som har svaret på Djøfs spørgeskemaundersøgelse, er menige djøfere uden ledelsesansvar i departementerne, altså fuldmægtige og special- og chefkonsulenter.

"Vi sætter vores faglighed højt," siger fuldmægtig Mads Fløe Holm, der er formand for sektorudvalget for de statsansatte djøfere i Djøf Offentlig.

"Så når hastigheden går op og måske er for høj, er der alt andet lige en frygt blandt os for, at kvaliteten i arbejdet falder. Vi vil levere det bedste, vi kan. Og i et politisk ledet system lurer der altid en frygt for at lave fejl."

Morten Østergaard: Ja, der er et problem

På et nyligt debatmøde om undersøgelsen erkendte De Radikales formand, Morten Østergaard, at Djøfs undersøgelse er god feedback til politikerne om, at der er et problem.

"Et af problemerne i reformdagsordenen er, at vi politikere skal lære at skille administration og politik," sagde han.

"Vi skal give frihed til de udførende led og holde os fra at sidde og pindehugge på detailniveau, når vi laver politik, og det er der også en begyndende selvransagelse om i det politiske miljø. For når administration politiseres, ender praktikerne ofte med balladen og de skuffede borgere."

Cepos: For mange uigennemtænkte reformer

Martin Ågerup, direktør i den liberale tænketank Cepos, var enig med Morten Østergaard i, at undersøgelsen viser, at der er et problem.

"Problemet er især, at vi ser for mange uigennemtænkte reformer, hvor politikerne ikke har skaffet sig evidens for, at dét, man politisk griber til, også vil virke. Man skal give sig tid til at gøre det ordentligt," sagde han på debatmødet.

Martin Ågerup tvivlede til gengæld på Mortens Østergaards drøm om, at politikerne kan lære at skille politik og administration ad.

"For her er problemet jo, at politikerne på Christiansborg hele tiden har et behov for at markere handlekraft, også når medier og opposition kritiserer ministeren for noget, hvor det i virkeligheden rettelig er den enkelte institutions eller kommunes ansvar."

Hælder benzin på djøf-bashing

Ordet 'reform' er efterhånden blevet helt ødelagt, påpegede Morten Østergaard.

Det er det bl.a., fordi de politiske beslutninger i dag ofte træffes i et mørkekammer. Politikerne sidder bag lukkede døre og skruer en reform sammen, som de så kommer ud og præsenterer for en undrende befolkning.

"Det er med til at øge politikerleden og forklare den faldende tillid. Men også djøf-bashingen. For hvis politikerne ikke får forklaret befolkningen, hvorfor der er brug for endnu en reform, så vender folk sig mod det administrative lag – djøferne – og giver dem skylden for det, man ikke forstår meningen med."

Pas på med de hurtige organisationsændringer

Det er Mads Fløe Holm enig i. Han peger på, at reformtempoet er et stort samfundsmæssigt problem, når politikerne sætter nye regelsæt i søen, før man har nået at se effekten af det forrige regelsæt.

"Man risikerer at lave noget om på et forkert grundlag. Det mærker vi måske ikke så meget konsekvenserne af i centraladministrationen, men det gør man i høj grad ude i de udførende led."

Mads Fløe Holm advarer også mod for hurtige og for mange organisationsændringer.

"Det er noget, mine kolleger i staten taler om. De oplever tit, at der kommer en ny ledelse ind, som med det samme laver en organisationsændring for at vise handlekraft og få skudt sine idéer af – måske uden først at have lært sin nye organisation ordentligt at kende. Det samme ser vi også med politikerne."